Forældre og Fødsel har været tæt på at afgå ved en stille død flere gange, senest for et
halvt år siden. Hvad har fået jer til at live op denne gang?
Det har netop den frygt, at der ikke længere ville være en brugerorganisation! Dét må bare ikke ske, dertil er det alt for væsentligt det, vi laver her i foreningen. Der er langt flere, der er medlem af kennelklubber og får emneblade om deres hund og dens velfærd, end der er forældre, der går i samarbejde med ligestillede brugere for at få gode og ordentlige forhold for deres graviditeter og fødsler – og for deres småbørns hverdag.
En vigtig overlevelsesfaktor har været opbakningen fra det faglige miljø. Rigtig mange jordemødre, sundhedsplejersker og sygeplejersker har haft fat i os for at fortælle, at det bare er vigtigt at vi fortsætter. Det kan man ikke bare sidde overhørig
Hvilke aktiviteter og indsatsområder satser I på for at blive hørt i offentligheden og for at skaffe medlemmer?
Vi har en vigtig opgave i forbindelse med strukturreformen. Lige nu er svangreomsorgen jo blot et komma i den nye sundhedslov – det vil vi simpelthen ikke finde os i. Vi vil – som så mange andre ude i landet – arbejde målrettet på at vi ikke drukner i den nye kommunalreform.
Når det ikke er muligt at vælge mellem forskellige typer af fødesteder mere, ønsker vi at få indført, at det er muligt at vælge egen jordemoder. Vi skal have omsorgen tilbage i svangreomsorgen, og det sker ved at der er tid nok til os både i graviditeten og under fødslen.
Ammerådgivningen i Forældre og Fødsel er et fantastisk supplement til offentlige tilbud gennem barselplejen og sundhedsplejen. Det er en aktivitet, vi fortsat prioriterer meget højt. Amning i minoritetsgrupper vil vi fokusere mere på fremover, da her er stort behov for rådgivning.
Jeg håber meget på, at vi ved at markere os tydeligt i debatten – også med kontroversielle visioner – kan få flere til at indse, at Forældre og Fødsel er en vigtig forening at være medlem af.
Personligt har jeg den plan at få hjemmefødselsprocenten op på minimum 10 procent på landsplan. Men den udtalelse er for egen regning.
Mener du, at der skal være frit valg mellem kejsersnit og vaginal fødsel?
Forældre og Fødsel mener, det er et pauvert valg for danske kvinder i dette årtusind. Men så længe omstændighederne omkring den vaginale fødsel er så indskrænkede som de er, går vi selvfølgelig ind for, at kvinder kan vælge at føde ved kejsersnit uden anden indikation end fx. angst. Men vi mener ikke at emnet hermed er udtømt: Hvorfor er kvinder angste? Hvorfor denne modvilje mod fødsler? Hvorfor er der ikke flere og bedre tilbud til kvinder i svangreomsorgen? Der spares på livet løs i svangreomsorgen, på fødselsforberedelse, jordemodersamtaler og jordemodernormering på sygehusene; intet under at danske kvinder reagerer ved at ønske sig et kejsersnit. Det er et mistillidsvotum til svangreomsorgen. Det eneste sted i svangreomsorgen, der bruges penge er i forhold til fosterdiagnostik. Det viser, at det er de tekniske løsninger der er de "rigtige" og skal belønnes.
Hvordan mener du som forbrugernes repræsentant, at man sikrer kvinder mulighed for en god graviditet og fødsel?
Jeg tror på, at muligheden for kendt jordemoder ville give den tryghed i forløbet og i tilliden til egen formåen som forældre, som mange kvinder mangler i dag. Den gode graviditet er et spørgsmål om oplysning og mulighed for en reel dialog om disse oplysninger. Det skal jordemødrene være gearet både tidsmæssigt og vidensmæssigt til. Det er en så væsentlig opgave at give den gravide ordentlig oplysning, før hun påduttes fx en nakkefoldsscanning, at det skriger til himlen hvis ikke jordemoderen har tid til en lang og god snak, før kvinden tager stilling til, om hun ønsker denne type screening!
Men vi mangler en stor, professionel undersøgelse af kvinder, deres behov og ønsker i svangreomsorgen.
Mange jordemødre forlader forståeligt nok faget, fordi de ikke vil byde sig selv de dårlige arbejdsforhold. Resultatet er, at færre jordemødre skal løbe hurtigere, og det opleves af os fødende som mangel på interesse og svigt. Vi ser ikke de interne problemer med vagtplaner og døgnvagter. Vi oplever at blive ladt alene på fødestuen, og det giver faget et dårligt ry. Flere jordemødre mødes med kritik og flere bliver udbrændte. Og de gravide vil i stigende grad kræve at have en læge med til fødslen. Det er ikke den udvikling, vi ønsker.