Sansefødestuer

En kvalitativ undersøgelse af jordemødres oplevelser med arbejdet på en sansefødestue

Baggrund
Der har i flere år, såvel internationalt som nationalt, været arbejdet med udviklingsprojekter indenfor brug af lyd, lys og billeder i forbindelse med patientbehandling. I Danmark har man blandt andet på fødegangen på Århus Universitetshospital, Skejby, afprøvet, om lysets styrke og farve kan give ro og tryghed på fødestuen.

På fødegangen på Nordsjællands Hospital har man fra august 2013 til august 2014 gennemført et innovationsprojekt med lyd, lys og billeder på to fødestuer. Konceptet, der er udviklet i samarbejde med Philips og Wawe Care, er efter projektets afslutning fortsat som et fast tilbud til de fødende.

Det er første gang, at alle tre parametre (lyd, lys og levende billeder) tages i brug på en fødegang i Danmark. De to fødestuer, der indgår i projektet, har fået navnet sansefødestuer, hvis overordnede formål er at skabe gode/bedre fødselsoplevelser for de fødende. Samtidig har der været en formodning om, at de kunne påvirke arbejdsmiljøet positivt, hvilket er et særligt interessant perspektiv i en tid, hvor der er meget opmærksomhed på jordemødres arbejdsvilkår. Ifølge DR 2s udsendelse i oktober 2014 opleves vilkårene trængte, blandt andet pga. lave normeringer, flere igangsættelser m.m. (DR 2, 2014). Formålet med dette studie er derfor at undersøge, hvordan sansefødestuerne påvirker jordemødrenes arbejdsmiljø, hvilket ikke tidligere er undersøgt. Studiet er gennemført fra april til og med juli 2014.

En sansefødestue
På hver sansefødestue er der installeret en storskærm på den ene væg, der kan programmeres med billeder over forskellige temaer. Der er dynamisk lys ved indgangen, langs væggene og ved fødelejet. Der er installeret et styringspanel, hvor de enkelte elementer kan kontrolleres. Sanseoplevelserne består af tre programmer:

Velkomstprogram
med scener fra et bål ved en sø og udvalgt MusiCure musik. Formålet er at give en rolig og indbydende atmosfære

Afslapningsprogram bestående af forskellige scener fra naturen i bl.a blå, grønne og varme farver. Billederne følges med udvalgt MusiCure musik. Formålet er at give den fødende ro og tryghed.

Åndedrætsprogram, der understøtter rytmen i vejrtrækningen under ve-arbejdet. Rytmen forekommer visuelt via en bølge, der bruser, samt med lyden af bølgebrus. Jordemoderen kan bruge programmet aktivt til at stimulere den fødende til jævn vejrtrækning.

Metode
Studiet er gennemført som en kvalitativ antropologisk undersøgelse. Antropologiens vidensprojekt er ”at redegøre for gensidigheden og dynamikken mellem det enkelte handlende menneske og det komplekse sociale fællesskab” (Hastrup 2003). Overført til dette studie er formålet at indhente viden om, hvordan jordemødrene tilsammen skaber mening om, hvordan sansefødestuer påvirker arbejdsmiljøet.

Studiet er gennemført med deltagerobservation, individuelle interviews samt et fokusgruppeinterview, med særligt fokus på de jordemødre, som anvender sansefødestuerne. Fire jordemødre og en afdelingsjordemoder har udgjort en projektgruppe. De har haft fortrinsret til at anvende sansefødestuerne, når de har været på vagt, for derigennem at indhente erfaringer. De har ført log-bog over deres observationer, oplevelser og erfaringer.

Jeg har deltaget i fem vagter på fødegangen på Nordsjællands Hospital. En vagt med hver af tre af de fire projektjordemødre, og en vagt med en ikke-projektjordemoder, samt en vagt, hvor der ikke var nogen fødsler, og hvor jeg derfor ikke fulgtes med en specifik jordemoder. To vagter var dagvagter, og tre var aftenvagter.

Deltagerobservation
Deltagerobservation fordrer, som ordet antyder, både deltagelse og observation. Deltagelsen indebærer engagement og nærhed, hvor man forsøger at ’hoppe i den andens sko’, og i dette tilfælde forsøge at forstå: ”Hvordan er det at være jordemoder på en sansefødestue?”. Under observationen holder man en distance, og observerer så neutralt, som muligt. Dobbeltbegrebet af distance og nærhed er essensen i det antropologiske feltarbejde (Gammelgaard 2003).

Jeg er som udviklings- og kvalitetskoordinator kendt af afdelingens jordemødre, hvilket har gjort det nemt for mig at deltage sammen med jordemødrene, i såvel det formelle som uformelle. Samtidig gør min ikke-jordemoderfaglige baggrund, at jeg forholdsvis let har været i stand til at distancere mig nysgerrigt og undrende i et felt, der ikke er mit eget. Dermed har betingelserne, for både at kunne skabe nærhed og distance, været gode.

Feltnoter anvendes til løbende at registrere observationsdata (Hammersley et al 1996), og har været en væsentlig del af dataindsamlingen i dette studie. Det har både været noter om, hvad jeg har observeret, hvad jordemoderen har sagt eller gjort, hvordan parret har reageret osv. Noterne har også handlet om mine egne reaktioner, som for eksempel: ”Jeg tog mig selv i helt automatisk at tale mere sagte, da jeg trådte ind på stuen”. Feltnoterne er undervejes noteret i stikord, og udfoldet efter vagtens afslutning.

Individuelle interviews
Formålet med de individuelle interviews har været ”at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen” (Kvale 2009). Alle fire jordemødre er interviewet undervejs i den vagt, vi har haft sammen. Interviewene består af flere mindre ustrukturerede interviews, der har udgangspunkt i en konkret hændelse, som for eksempel: ”Hvordan kan det være, at du skiftede tilbage fra åndedrætsprogrammet til afslapningsprogrammet?” Formålet har været at indhente viden om jordemoderens beskrivelse, forståelse og fortolkning af den konkrete situation. Disse interviews er ikke optaget, men noteret ned efterfølgende.

Også ikke-projektjordemødre har deltaget i interviews med det formål at afprøve nogle af projektjordemødrenes beskrivelser, forståelser eller fortolkninger, som for eksempel: ”Hvad er dine erfaringer med at lade sanseoplevelsen køre, selvom der opstår noget akut?”

Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterviews er særligt velegnede til ”at producere betydningsdannende data via en gruppes interaktion om et givent emne” (Halkier 2014). Alle fire projektjordemødre samt afdelingsjordemoderen deltog i interviewet. Formålet med at interviewe i fokusgruppe var at få deltagerne til at udtrykke eventuel tavs viden, og at indhente data om, hvilken betydning de mener, at sansefødestuerne har på deres arbejdsmiljø.

Analysestrategi
Under deltagerobservationen blev det tydeligt, at det at være jordemoder på en fødestue med lyd, lys og levende billeder åbner op for nye muligheder, og inviterer til at arbejde på en væsentlig anderledes måde end den gængse. Jeg valgte derfor at sætte fokus på det paradigmeskift, jeg mener, en sansefødestue giver mulighed for. Den teoretiske ramme udgøres af Lerborgs beskrivelse af seks grundlæggende paradigmer (styringsmekanismer) i den offentlige sektor: ’Det bureaukratiske paradigme’, ’New Public Management – kontrakt’ og ’New Public Management – marked’, der overvejende er systemorienteret. I modsætning hertil sætter han ’det relationelle paradigme’, ’det humanistiske paradigme’ og ’det professionelle paradigme’, der overvejende er orienteret mod mennesket (Lerborg 2013). Lerborg beskriver et paradigme som en fælles måde at tænke på. Paradigmet styrer hvilke spørgsmål, der stilles, hvilke grundlæggende antagelser, der tages for givet m.m. Ifølge Lerborgs definition er hospitalsvæsenet i dag overvejende underlagt ’New Public Management – kontrakt paradigmet’ (NPMK), der er karakteriseret ved effektivitet, standardiseringer og resultater. Det er styret af dokumentation, benchmarking og ’best practice’. Det er dette paradigme, der i dag præger jordemoderens professionelle arbejde og fag.

Analysestrategien er således en proces, hvor der er en dialektisk interaktion mellem indsamling af data og teoretisk analyse af data (Hammersley et al. 1996). I første omgang er data kodet ud fra tematiseringer, som for eksempel arbejdsglæde, jordemoderarbejde, relationer m.m., og efterfølgende kategoriseret i større temaer, som for eksempel sammenhængen mellem fagidentitet og arbejdsglæde.

Resultater
Mulighed for at praktisere oprindelig jordemoderkunst

Sansefødestuen lægger op til at arbejde mere alternativt med det, man kunne kalde ’oprindelig jordemoderkunst’, der handler om det mere relationelle, interaktionen og nærheden, som er det, der, ifølge Lerborg, ligger i ’det relationelle paradigme’ (Lerborg 2013)

Stemningen på sansefødestuen tilskynder for eksempel til mere mobilisering af den fødende, til brug af måtter på gulvet, alternative fødestillinger, brug af rebozo m.m. Erfaringerne er, at jordemødrene er meget mere alternative på disse stuer, og gør ting, som de ikke gør på en almindelig fødestue. Den oprindelige jordemoderkunst kan tolkes som et udtryk for det, der er jordemoderprofessionens autonome område, og det, der ifølge Lerborg, ligger i ’det professionelle paradigme’ (Lerborg 2013). Som en af projektjordemødrene udtrykte det:

  • Og det er det, at sansefødestuerne de giver os meget bedre mulighed og inspiration til at lave den del af jordemoderarbejdet, som er den gamle jordemoderkundskab. Altså det der med lige præcis at vide, hvornår skal der masseres, og hvornår skal der en kold klud til, og hvornår et trøstende ord, og hvornår stilhed. Det der, som ikke handler om CTG-aflæsning og .. altså den gamle viden, som man nogle gange kan blive lidt bange for, går tabt. Og det gør sansefødestuerne, de giver os mulighed for i højere grad at praktisere i det paradigme, der hedder ’at tørre sved af panden, tørre tårer væk, massere på lænden og give knus.’ (jordemoder 1). 

At arbejde i netop det paradigme, er med til at give jordemoderen arbejdsglæde, for i det paradigme bruger hun sig selv i arbejdet som jordemoder. Med sin faglige viden, erfaring og særlige jordemoderkunst gør hun en forskel for den fødende. På den måde er jordemoderens oplevelse af et godt arbejdsmiljø tæt forbundet med hendes fagidentitet.

Her får pausen mellem veerne betydning
Lyd, lys og levende billeder skaber en særlig stemning af ro og afslappethed på fødestuen. Ikke bare den fødende, hendes partner og jordemoderen oplever denne stemning, men også det personale, der bliver kaldt. Stemningen gør, at man helt automatisk skruer tempoet ned, og taler sagte, når man entreer på stuen.

I starten af projektperioden blev der slukket for sanseoplevelsen, hvis der opstod en akut situation, da man var bange for, at man ikke kunne handle akut, samtidig med at lyd, lys og levende billeder fortsatte. Men erfaringen er, at man også i de akutte og hektiske situationer med fordel kan lade sanseoplevelsen fortsætte, idet den medvirker til at bevare oplevelsen af ro og tryghed, når det skal gå stærkt. En af jordemødrene beskrev det således:

  • Nu havde jeg forleden dag en cup, der skulle lægges.. hold da op, hvor var de alle sammen stille (jordemoder 2). 

Oplevelsen er også, at lyd, lys og levende billeder fylder rummet ud, og opsluger den stilhed, der ellers let opstår på en almindelig fødestue, og som jordemoderen ofte føler, hun skal fylde ud. Her kan hun bedre trække sig, samtidig med at hun er nærværende – og netop nærværet med kvinden opleves stærkere på sansefødestuerne. Det bliver mere den fødende som person, der er i fokus, og ikke bare selve fødslen. En af jordemødrene udtrykte det således:

  • På en almindelig fødestue, der er det måske mere veen, man fokuserer på, og inde på sansestuen, der er det pausen, der træder frem. Det synes jeg ligesom, at.. det er faktisk forskellen, fordi i pausen derhar du mulighed for at lytte til musikken, og opleve lyset og alt det her. Men pausen er lidt mere kedelig inde på en almindelig fødestue (jordemoder 2). 

Når lyd, lys og levende billeder virker rigtig godt, skabes der en positiv interaktion mellem den fødende, hendes partner og jordemoderen. Når jordemoderen virker rolig, afslappet og nærværende, slapper kvinden og hendes partner også af. Det er nemmere at skabe god kontakt, der påvirker samarbejdet, og dermed fødselsforløbet, positivt, og gode fødselsforløb skaber arbejdsglæde.

Et rart sted at være
At arbejde i skiftende vagter er fysisk og psykisk belastende, men en nattevagt på en sansefødestue opleves nemmere at komme igennem, end en nattevagt på en almindelig stue. Natten er anderledes behagelig at komme igennem pga. det dæmpede lys, roen og den afslappede stemning. Som en af jordemødrene udtrykte det:

  • Jeg ved ikke, om min søvn er bedre efter en sansefødestuenattevagt, men jeg synes, at natten er helt anderledes. Jeg er ikke så træt i løbet af en nattevagt, jeg kan bedre holde gejsten hele tiden (jordemoder 3). 

Den særlige ro og stemning på sansefødestuen gør, at det også er et rart sted at være. Det er en stue, der opleves mere afgrænset fra resten af fødegangen, hvilket gør det nemmere at abstrahere fra eventuel larm og travlhed uden for. Som en beskriver det:

  • Førhen i en travl vagt kunne jeg godt tænke: ”Åhh det kunne være dejligt lige at komme ud og få en kop varm te med mine kollegaer”, men der tænker jeg da meget mere: ”Lad mig blive inde på min sansefødestue. Hvis man ved, der er rigtig travlt udenfor, så er det meget rarere at være her (jordemoder 3). 

Det er som om, sansefødestuen skaber mulighed for et lille helle fra en ellers presset arbejdsdag, og dermed har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet.

Konklusion
Sansefødestuerne åbner op for muligheden for at arbejde mere i både det relationelle- og det professionelle paradigme, hvor jordemoderen, med sin faglige viden, erfaring og særlige jordemoderkunst, føler, at hun gør en forskel for den fødende. Sansefødestuerne skaber en særlig stemning, der opleves at påvirke samarbejdet med den fødende positivt, hvilket opleves at være med til at skabe bedre fødselsoplevelser. Særligt nattevagter opleves mindre belastende. Sansefødestuerne opleves derfor at være med til både at højne arbejdsglæden, styrke fagidentiteten, og bidrage til, at vagterne opleves mindre belastende.

Diskussion
Dataindsamlingen er bevidst indhentet fra og blandt dem, der har haft mest erfaring med at bruge sansefødestuerne, nemlig de fire projektjordemødre. Projektjordemødrene har dog fra starten været positivt indstillet overfor projektet, og det kan ikke udelukkes, at de i forhold til de øvrige jordemødre er mere positive. Dog har de interviews, jeg har foretaget med ikke-projektjordemødre, kun verificeret deres udsagn. Det havde dog styrket studiets troværdighed, at flere ikke-projektjordemødre havde deltaget i undersøgelsen. Det kunne være interessant at supplere denne kvalitative undersøgelse af arbejdsmiljøet med en spørgeskemaundersøgelse blandt alle jordemødrene i afdelingen.

Opgaven, med at undersøge sansefødestuernes påvirkning af jordemødrenes arbejdsmiljø, er givet af daværende chefjordemoder Katrine Hornum-Stenz. Philips og WaweCare har ikke været involveret i undersøgelsen.

Litteraturhenvisninger

  • DR 2, Travlhed på fødegangen, 29. oktober 2014
  • Hastrup, Kirsten, Hastrup, Kirsten i Ind i verden, – en grundbog i antropologisk metode; Kap 1, Hans Reitzels Forlag; 2003
  • Gammelgaard, Tine i Hastrup, Kirsten i Ind i verden, – en grundbog i antropologisk metode; Kap 13, Hans Reitzels Forlag; 2003
  • Hammersley Martyn og Atkinson, Poul; Feltmetodikk; Grundlaget for feltarbeid og feltforskning; ad Notam, Gyldendal, 1996
  • Kvale, Steinar; InterView; Hans Reitzels Forlag, 2009
  • Halkier, Bente; Fokusgrupper; Forlaget samfundslitteratur; 2014
  • Lerborg, Leon; Styringsparadigmer i den offentlige sektor; Jurist og økonomiforbundet, 2013 

Annemette Lundmark Jensen er sygeplejerskeog master i sundhedsantropologi. Ansat i Gynækologisk Obstetriskafdeling, NordsjællandsHospital som udviklings- og kvalitetskoordinator.