Underkropfødsler er farlige. Punktum. Farligere end forløsning ved kejsersnit. Punktum.
Sådan lød det meget firkantede budskab i oktober 2000, da den canadiske doktor Mary Hannah offentliggjorde sin store, internationale undersøgelse af risiko-fordelingen mellem de to former for UK-forløsning.
I Danmark kaldte speciallægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi straks til samling og ophøjede Hannahs konklusion til lov for størstedelen af landets fødeafdelinger. Siden da er antallet af vaginale sædefødsler styrtdykket. 15 % af de førstegangsfødende klarede en vaginal UK-fødsel i 1998, men allerede i 2001 var det tilsvarende tal dalet til ca. 5%. For de flergangsfødende har udviklingen været endnu mere markant: 27% fødte vaginalt i 1998, mod kun 10 % i 2001. Tallene her blev fremlagt på kongressen i Nordisk Forening for Obstetrik og Gynækologi i Umeå i juni 2002.
<//span>Flere får rutinemæssigt kejsersnit
– Udviklingen var allerede i gang herhjemme, men efter Hannah-undersøgelsen slår det helt vildt og voldsomt igennem, siger obstetrisk overlæge Henrik Nyholm, Amtssygehuset i Glostrup.
På DSOGs Sandbjergmøde i slutningen af januar fremlagde han sin arbejdsgruppes undersøgelse af fødeafdelingernes praksis i forløsningen af UK-børn. Arbejdsgruppen fandt, at antallet af vaginale sædefødsler er mere end halveret efter Hannah-undersøgelsen, og at 22 ud af 29 afdelinger har ændret politik på området, siden den blev offentliggjort. Således tilbyder 18 af de 29 afdelinger i dag rutinemæssigt kejsersnit til alle med barn i underkropstilling, mens fire afdelinger tilbyder rutinemæssigt kejsersnit til alle førstegangsfødende.
– Det er en grov analyse, men den kan godt tages som en strømpil. Der er tre gange så mange, der i dag tilråder rutinemæssigt kejsersnit til alle, end der var i 1999, konkluderer Henrik Nyholm, som finder udviklingen foruroligende.
Kritik af kolleger
Ikke mindst fordi denne udvikling efter hans mening bygger på en kritikløs accept af Dr. Hannahs undersøgelse. Henrik Nyholm har tidligere påpeget adskillige svagheder i undersøgelsen både her i tidsskriftet og i Dagens Medicin og han forstår ikke, at flertallet af hans kolleger så omgående er hoppet med på vognen.
– Det er som om, mange har tænkt: "fint, nu har vi den undersøgelse, så behøver vi ikke tænke videre over det." Men det er altså for lidt at hænge sin hat på. Som ansvarlig fagperson må man i det mindst kræve flere undersøgelser, der viser det samme, inden man ændrer holdning og praksis, opfordrer Nyholm og pointerer:
– Ingen er i tvivl om, at en underkropfødsel er lidt farligere for barnet end en normal fødsel. Men at risikoen skulle være så meget forøget, at det berettiger til at alle skal have sectio, det er slet ikke dokumenteret.
Undervurderet risiko
Henrik Nyholm fremhæver flere skandinaviske undersøgelser, der viser, at man med en skrap visitation og strenge retningslinier for fødslens progression kan minimere risikoen ved de vaginale UK-fødsler betydeligt.
– Risikoen for barnet kan reduceres, så den ikke er væsentligt større end ved kejsersnit, fastslår overlægen.
Det kræver dels en dygtig fødselsledelse, dels at både børnelæge og obstetrisk speciallæge er til stede.
– Min overbevisning er, at vi i dag kommer til at gøre kejsersnit på mange gravide, som slet ikke behøver det, og mit indtryk er, at man har tendens til at undervurdere følgerne både på kort og på langt sigt, siger Henrik Nyholm.
På langt sigt betyder et kejsersnit til en førstegangsfødende, at hendes næste graviditet betragtes som potentiel risikofyldt. Hun vil fra starten være sygeliggjort.
– Der er en risiko for, at arret brister ved den næste fødsel. Det er meget sjældent fremme i debatten, men det sker faktisk for 0,4-2 procent, og det er en situation, der kan ende i en alvorlig katastrofe, forklarer han.
– Alt andet lige, så er kejsersnittet heller ikke en fordel for barnet. Der er signifikant flere sectiobørn med vejrtrækningsproblemer og ‘wet lungs’ og det betyder ofte, at barnets første levedøgn skal tilbringes på børneafdelingen.
Endelig er det en klar ulempe for moderen i forhold til den første barselstid, at hun har gennemgået en stor operation.
Næste stop: tvillingefødsler!
Henrik Nyholm håbede, at hans oplæg på Sandbjergmødet kunne ruske liv i debatten om UK-fødsler. Og at forslaget til en nuanceret informationsskrivelse til de gravide kunne få opbakning. Men efter mødet er han ikke optimist. Tværtimod.
– Min fornemmelse er, at flertallet af mine kolleger går ind for sectio til alle. Fordi det er den nemmeste løsning. Og okay.uden erfaren ekspertise går det ikke at lade kvinderne føde UK-børn naturligt, så måske går det den vej uanset hvad.
Henrik Nyholm hentyder til det problematiske i, at sædefødsler allerede er så sjældne på mange fødesteder, at det er vanskeligt at sikre den erfarne ekspertise.
– Hvis man når ned på, at kun 6-7 procent af alle UK-forløsninger foregår vaginalt, så er det jo et problem i sig selv. Både for læger og jordemødre. Så jeg ved ikke.måske skal man bare erkende, at toget er kørt, siger han.
Overlægen fra Glostrup er ked af den udvikling, fordi han er overbevist om, at den ikke stopper ved UK-fødslerne.
– Ja, det er korrekt; det er et generelt forsvar for den naturlige fødsel, jeg er ude i. Næste gang er det tvillingefødslerne, der ryger. Dr. Hannah er i færd med at undersøge risikoen ved tvillingefødsler præcis efter samme recept som hendes UK-undersøgelse, og resultatet vil muligvis blive det samme. Så mangler vi kun hovedstillingerne, og der findes faktisk dem, der ikke bare for spøg mener, at kejsersnit også kan blive fremtiden for dem, siger Henrik Nyholm.
——————————————————————–
Afdelingernes anbefalinger
1999: 6 afdelinger tilbød elektivt sectio til alle UK’stillinger
2003: 18 afdelinger tilbyder elektivt sectio til alle UK-stillinger, 4 afdelinger tilbyder rutinemæssigt elektivt sectio til alle førstegangsfødende
Tallene bygger på Henrik Nyholms spørgeskema- undersøgelse, der blev foretaget i januar 2003. 36 af landets fødeafdelinger blev spurgt, 29 svarede. Heraf havde 22 afdelinger ændret praksis efter at den canadiske undersøgelse blev offentliggjort i oktober 2000.
På enkelte fødesteder inkluderer tallene for UK-forløsninger både enkeltfødte og gemmeli. Variationen i opgørelsen påvirker imidlertid ikke statistikken i nævneværdig grad.