På Østerbro i København kan gravide og nybagte mødre en gang om måneden tilmelde sig en barselcafé og få gode råd om, hvordan man undgår skadelig kemi.
– Kvinderne hører meget i dagspressen, og de bekymrer sig om de her ting. Så de kommer for at få gode råd i en periode, hvor de har tid til det og gerne vil gøre lidt ekstra, siger initiativtager Lene Midtgaard, der er centerleder hos Miljøpunkt Østerbro.
Hun fortæller, at mange af kvinderne ved en hel del i forvejen. Som regel kender de eksempelvis miljømærkerne. Alligevel er der ting, der kommer bag på dem – det gælder især når snakken falder på cocktaileffekten.
– Det overrasker mange. De siger måske, at ”nå ja, jeg er vokset op i 80’erne, hvor alt var tilladt, og det er da gået meget godt”, men de har ikke tænkt over, at der er endnu flere produkter med mange forskellige stoffer i dag, siger Lene Midtgaard og uddyber:
– Vi siger til dem, at de skal bruge den sunde fornuft og ikke købe alt muligt. For jo flere ting de har, des flere stoffer bliver de udsat for. Det er trælst at have købt alt udstyret og så opdage, at man kunne have gjort noget andet.
”Overvej, hvad der er nødvendigt”
Projektleder Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi er enig i, at det gælder om at begrænse sig og vælge noget få gode ting, specielt når det drejer sig om plejeprodukter, som små børn bliver udsat for. Undersøgelser og test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi har flere gange vist, at der kan være problematisk kemi i forskellige forbrugerprodukter. Herunder kosmetik- og plejeprodukter, der smøres direkte på huden – og derfor vil kunne trænge ind i kroppen.
– Overvej, hvad der overhovedet er nødvendigt. Selvom du vælger et produkt, der bliver markedsført som grønt og skånsomt, kan det stadig indeholde kemikalier, som vi ikke nødvendigvis ved alt om. Det sikreste og enkleste er derfor at lade være med at bruge det til sit spæde barn. Vådservietter ikke til daglig brug, men der hvor man ikke har vand. En gang imellem kan det være nødvendigt med salve på numsen, men cremer er typisk ikke nødvendige til små børn, og heller ikke shampoo og sæbe, siger Stine Müller.
Forbrugerrådet Tænk Kemi har udviklet en app, Kemiluppen, der kan downloades gratis. Den gravide kan scanne kosmetik- og plejeprodukter og se, om produktet eksempelvis indeholder problematisk kemi som hormonforstyrrende stoffer, eller parfume, der kan give allergi. Derudover råder Stine Müller gravide til altid at gå efter miljømærkede produkter, hvilket også er Miljøstyrelsens anbefaling.
Tjek selv kemien
Kemiluppen – kosmetik og plejeprodukter
Kemiluppen er en app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, der hjælper forbrugerne med at undgå problematiske stoffer i personlige plejeprodukter. Med app’en er det muligt at scanne stregkoden på et produkt og med det samme få svar på, om det eksempelvis indeholder hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer.
Hvis Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke kan anbefale produktet får det en rød kolbe i app’en. Produkter med parfume, der potentielt kan være allergifremkaldende, får en gul kolbe. Er produktet fri for problematisk kemi, får det en grøn kolbe. Kemiluppen er gratis og kan downloades i App Store og på Google Play.
Læs mere på kemi.taenk.dk
Tjek kemien – legetøj, møbler, tekstiler mv.
Tjek Kemien er en hjemmeside og en app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, finansieret af Miljøstyrelsen. Tjek Kemien gør det muligt at få at vide, om produkter som legetøj, møbler, tøj, sko og elektronik, der typisk ikke har en ingrediensliste, indeholder problematisk kemi. EU-lovgivning slår fast, at leverandørerne har pligt til at oplyse, hvis nogle af ingredienserne optræder på EU’s kandidatliste over stoffer, der er mistænkt for at være skadelige. I hvert fald hvis det problematiske stof findes i mængder på over 0,1 vægtprocent i produktet, og hvis forbrugerne spørger ind til det. Den letteste måde at få svar på er ved at klikke sig ind på tjekkemien. dk eller downloade app’en. Stregkoden på produktet skal tastes eller scannes ind – derefter er det op til leverandøren at svare inden for 45 dage. Hvis andre har spurgt ind til samme produkt, kan svaret komme umiddelbart efter, men hvis det er første gang, kan det tage op til 45 dage at få svar.
Tjek Kemien kan ikke bruges på kosmetik- og plejeprodukter, flydende kemikalier og fødevarer. På kosmetik- og plejeprodukter kan Kemiluppen bruges i stedet for.
Tjek Kemiener gratis og kan downloades i App Store og på Google Play.
Læs mere på tjekkemien.dk
Problematiske stoffer
Bisphenol A
Bisphenol A (BPA) er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Bisphenol A er forbudt i materialer, der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men findes i bl.a. kasseboner og sutteskjold.
Bly
Bly har gennem århundreder været brugt i et utal af produkter pga. af sine unikke egenskaber. Desværre er bly også et giftigt tungmetal, der ophobes i naturen og i mennesker. Det betyder, at selv små mængder bly kan medføre en sundhedsskade.
Bromerede flammehæmmere
Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der hæmmer antændelse af brand især i plast og møbeltekstiler. Flere bromerede flammehæmmere er i dag forbudt.
Flourerede stoffer
Betegnelsen dækker over en stor gruppe stoffer, hvoraf flere er mistænkt for bl.a. at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. De er blandt andet fundet i fedtog vandafvisende materiale som pizzabakker, mad- og bagepapir, muffinsforme – og endog i regntøj og gummistøvler.
Ftalater
Ftalater anvendes som blødgører til plast og kan findes i en lang række forskellige blødgjorte plast-, gummiog skummaterialer. Nogle ftalater er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.
Kviksølv
Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskets nervesystem allerede i fosterstadiet med risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn som følge. Store rovfisk kan indeholde kviksølv – derfor bør gravide ikke spise fisk som tun, sværdfisk og haj.
MI
MI er et konserveringsmiddel, der kan anvendes i en række forskellige forbrugerprodukter. MI er allergifremkaldende, og gennem de senere år har der været en kraftig stigning i allergiforekomsten hos forbrugere. Det er et stof, der flere gange er set i vådservietter, som anvendes til små børn.
Parabener
Parabener er konserveringsmidler, der anvendes i kosmetik, lægemidler og fødevarer. Miljøstyrelsen udstedte i 2011 et nationalt forbud mod visse parabener i produkter til børn under 3 år. Nogle parabener har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg.
Triclosan
Triclosan er et bakteriedræbende kemikalie, der blandt andet bruges i kosmetiske produkter såsom tandpastaer og deodoranter. Stoffet er mistænkt for at kunne medføre resistens hos bakterier.