1
Hvis vi ikke vidste det før coronapandemien, så har vi nok alle sammen forstået det nu: Visse sygdomme smitter. Men vidste du, at førende følelses- og adfærdsforskere har bevist, at følelser også smitter? Det skyldes, at vi ved hjælp af hjernens spejlneuroner kopierer hinandens følelsesregistre via alt fra ansigtsmimik til kropssprog og stemmeleje
2
Alt ville måske være godt, hvis vi så kun smittede hinanden med glæde, taknemmelighed og håb, men faktisk er vi designet til altid at lade negative følelser smitte mest. Hvis du vil forstå hvorfor, så forestil dig, at du sidder ved et bål i urtiden. Omkring dig ser du lutter trygge og afslappede stammemedlemmer. Men når kvinden, der sidder direkte overfor dig ved bålet, pludselig spærrer øjnene op af frygt, skriger højt og rejser sig brat op, skal du reagere stærkere på det, end på de ti personer, der sidder roligt og småsnakker og udsender positive følelser. For dit ene, opmærksomme stammemedlem har måske set en sabeltiger ligge på spring tæt ved bålet. Og derfor er din hjerne kodet til at tage frygt mere alvorligt end glæde.
3
Problemet er, at vi lever i 2023. Så din kollega, der er kort for hovedet og har hektiske bevægelser har ikke set en sabeltiger. Hun er stresset. Men din hjerne afkoder hendes stress som frygt, og får din krop til at tune ind og spejle hendes følelser helt automatisk. Faktisk er negative følelser så stærke, at de kan smitte helt fra et vagtlag til det næste. Så tænk over, hvordan du overleverer til dagvagten. Du kan godt sige, at det har været en hård nat, men nævn også, at I klarede den sammen. Og hvis både parret på stue tre og fem har været de værste brokrøve, behøver du måske ikke fortælle om det i detaljer. Man kan godt overlevere sobert uden at videregive den skrækkelige energi og bare sige: ’De har godt nok brokket sig meget derinde, men måske har du et godt tag på dem.’
4
Når din hjerne er programmeret til at afkode alle andres irritation, tristhed og stress, og følelserne smitter som en steppebrand, hvad dælen gør vi så? For der er jo altid en eller anden i en kollegagruppe, der ligger i skilsmisse eller har en døende far. I Rikke Østergaards bog ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben’ forklarer hun, at vi alle har en Preben i os. Det vigtigste, man kan gøre, er at blive bevidst om, hvornår man selv smitter negativt og at turde tale om det. Så øv dig i at mærke, om du selv har en Preben i maven i dag, fordi ungerne har drillet hele morgenen, eller fordi din mor er syg. Tag på arbejde og tilgiv dig selv, for vi skal ikke altid være glade. Men erkend, at andre kopierer dig, og at vores første tanke altid vil være: ’Har jeg mon gjort noget forkert?’, hvis en kollega er eddikesur. Så spar dem for at bruge energi på det og få sagt direkte, at du har en off-dag. Gerne med lidt humor. Spørg, om der er en kollega, der er ovenpå og i godt humør i dag, for så kan du måske hægte dig lidt på hende og blive smittet af hendes energi. Eller sig: ’Preben ville bare ikke blive nede i bilen i dag!’ til dine kolleger, når du møder ind. Hvis du ikke har overskud til humor, så bare sig: ’Det har ikke noget med jer at gøre, men jeg trækker mig måske lige lidt i dag.’ Forsøg på den måde at skabe et fælles sprog, så I kan tale om, at følelser smitter.
5
Ligesom man kan øve sig i selv at spotte sin indre Preben, kan man også træne hjernens limbiske system til at spotte andres følelsesforurening og hjælpe dem eller fjerne sig selv. Man skal selvsagt ikke gå rundt og lede efter de negative følelser på en arbejdsplads, men man kan træne sig op til at spotte, om en kollega er mødt ind forklædt som Preben i dag. Og her bør man helt basalt spørge, om de er okay. Måske er det nok lige at få talt lidt sammen. Ellers må du være helt ærlig og sige: ’Jeg kan godt høre, at det er svært for dig. Men vi er simpelthen for underbemandede, jeg bliver nødt til lige at fokusere på de fødende, vi har i dag.’ og dermed flytte dit eget fokus fra kollegaens negative energi.
6
Forsøg derudover at holde din egen hjerne i balance. Du bliver meget nemmere kapret af andres negative følelser, når du selv er i ubalance. Så forsøg at få sovet ordentlig, få noget at spise og drikke, og vær bevidst om, at du er mere påvirkelig og nemmere hopper med på drama, hvis du ikke er i balance. Måske har du været holdt vågen af en snorkende ægtefælle eller et sygt barn det halve af natten. Så er det helt rimeligt at sige ’Jeg er ikke helt ovenpå i dag, så jeg trækker mig lige fra den her diskussion,’ hvis en brokkende flok er samlet i et hjørne af vagtstuen.
7
Som chef skal man være opmærksom på, at folk automatisk kopierer ledere mere end kolleger. Chefer kan virkelig dræbe al god energi – eller sprede den. Så tænk over, hvordan du selv kommer ind ad døren, om du tager styring, udstråler ro og spreder god kampånd. Eller det modsatte Hvis du som leder kan skabe en stemning af ’Vi klarer den nok, og hvis vi ikke gør, så klarer vi også det!’ så er du langt. Italesæt også gerne, at der er nogen, der kæmper for, at I får en bedre normering, så I skal bare støtte hinanden og klare den her på gangen. Hvis alt kommer til at handle om, at regeringen ikke prioriterer jeres arbejdsområde, bliver det hele tungt, og man får nemt skabt en offerrollestemning.
8
Vær også opmærksom på, at hvis du er en konfliktsky cheftype og ikke tør tage hånd om en rigtig slem Preben i din medarbejdergruppe, så kan han fuldstændigt tage styringen og påvirke en hel arbejdsplads med brok og negativitet. Og så risikerer du at stå tilbage med Preben alene, for de andre finder et andet job, hvis han forpester deres arbejdsliv. Så skal dig og Preben klare alle fødslerne alene, og det er du nok ikke interesseret i. Som leder vil du ikke udstråle en giftig positivitet, hvor du lader om, at alt er ok, hvis det ikke er tilfældet. Men forklar, at du tager ansvar for den gode stemning ved at stoppe det, hvis du observerer brok i krogene. Italesæt, at selvom vi har en dårlig normering, kan vi ikke tale om det hele tiden, for det suger den gode energi. Er brokkekulturen slem, fordi Preben har domineret og smittet gennem længere tid, så etabler regler som: ’Man må ikke brokke sig, lige når man kommer ind ad døren, vent minimum en halv time’ eller lignende.