– For mig at se kunne Jordemoderforeningens initiativ godt have været taget for fem år siden. Jeg synes, det er uhyggeligt, at vi har ladet udviklingen med brugen af S-drop skride så meget, så vi er havnet der, hvor vi er i dag. På den anden side skal et emne måske også have en vis fylde, før man erkender, at det er tiden at gøre noget.
Sådan siger Svendborg-jordemødrenes tillidsrepræsentant, Gitte Valeur, idet hun konstaterer, at det tidspunkt må være kommet nu. I hvert fald var der markant større rift om at få besøg af foreningens omrejsende debatskabere – næstformand Kit Dynnes Hansen og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll – end forventet.
I stedet for at besøge otte fødesteder som det ellers var planlagt, har de to præsenteret en evidensanalyse om brugen af Syntocinon og om fødslens naturlige progression for jordemødrene på mere end 20 fødesteder i løbet af dette forår. Imens Kit Dynnes Hansen og Anne-Mette Schroll glæder sig over det engagement, de generelt er blevet mødt med, tolker Gitte Valeur den store interesse for emnet som et udtryk for, at danske jordemødre erkender, at deres praksis i forhold til brugen af vestimulerende midler måske trænger til at blive set efter i sømmene.
Op til hver enkelt
At over halvdelen af alle normalfødende i Danmark ikke skulle være i stand til selv at frembringe virksomme veer, er der i hvert fald sat et alvorligt spørgsmålstegn ved på fødeafdelingen i Svendborg, hvor næsten samtlige 25 jordemødre deltog i foreningens debatmøde, og hvor man efterfølgende arrangerede et lokalt temamøde, hvor også afdelingens overlæge deltog.
– Det er et fantastisk godt afsæt, Jordemoderforeningen har givet os for den videre debat om tålmodige fødsler, og det er en faglig oprustning, som er helt nødvendig, hvis vi som jordemødre skal kunne gå op imod udviklingen, siger Gitte Valeur, der allerede fornemmer, at holdningen til brugen af S-drop er skærpet i det daglige på hendes arbejdsplads.
– At sætte drop er ikke længere noget, man bare lige gør. Det er noget man tænker over, taler med hinanden om og overvejer nøjere, oplever hun.
Som Gitte Valeur ser det, er det netop op til hver enkelt jordemoder at vurdere egen praksis i forhold til brugen af vestimulation.
– Det er vores ansvar at få det afbalanceret, så alle parter hjælpes bedst muligt igennem fødslen. Med baggrund i vores uddannelse, autoritet og faglighed må vi også tage en kvalificeret drøftelse med lægerne om brugen af S-drop de steder, det er nødvendigt, understreger hun.
Gode veer med variationer
Svendborg-jordemoder Jane Enemærke indskyder, at hun oplever en meget åben dialog med lægerne på sit eget fødested. Det er ikke det.
– Jeg synes, de har stor tiltro til vores vurderinger, men problemet er, hvis vores rammer for at agere som jordemødre snævres ind via procedurer og retningslinjer, siger hun og påpeger, at det ikke mindst er her, slaget om den tålmodige fødsel skal slås.
Altså i de faglige fora, hvor det eksempelvis bestemmes, hvornår progressionsmålingen starter, hvornår man bør sætte Sdrop for at imødegå risikoen for dystoci, og hvordan gode veer defineres. Hvad det sidste angår, bør der være virkelig brede rammer, mener Jane Enemærke, der betragter tålmodighed som den dyrebareste jordemoderdyd.
– Jeg oplever tit, at vearbejdet stopper lidt. At kvindens vemønster pludselig ændrer sig. Nogle gange er det lige dét, der skal til, for at hun kan samle kræfter til den sidste fase. Det er helt normalt, siger hun.
Jane Enemærke mener derfor, at et lineært partogram er udtryk for en grundlæggende misforståelse af fødslens natur.
– Så jeg er taknemmelig for, at vi alle sammen har fået lov at høre det her foredrag. Det giver os en ny viden om den normale fødsel, som ikke altid er lige tilgængelig, siger hun. Det var for eksempel også nyt for Jane Enemærke, at man risikerer at svække kvindens receptorer ved langvarig brug af Syntocinon, så stoffet mister sin potens. Det samme var det for hendes nyansatte kollega, Kathrine Sejer Landro, der blev uddannet i februar.
– Det vil jo sige, at det ikke kan nytte noget bare at fylde på og fylde på, konstaterer Katrine Sejer Landro.
– Jeg havde heller ikke tænkt nærmere over partogrammets lineære udformning før, men jeg kan godt se nu, at det kan være problematisk, siger hun og roser Jordemoderforeningens initiativ.
– Det var SÅ fedt at være til det møde. Rigtig rart som nyuddannet at få nogle redskaber til at stå mere fast med i situationer, hvor man oplever, at der presses på for at få fødslen overstået alene ud fra et tidsmæssigt aspekt, siger hun.
’Skidegodt – mod forventning’
På Rigshospitalet, hvor kun 18 ud af 120 jordemødre deltog i Jordemoderforeningens møde, er jordemoder Mai-Britt Holm stort set ligeså begejstret.
– Det var skidegodt. Meget imod min forventning, konkluderer hun og forklarer, at hun blev lokket med til mødet af en flok insisterende kolleger, selv om hun umiddelbart tænkte, at ’Tålmodig Fødsel’ da vist var lige lovlig basalt for én med 30 års erfaring.
– Ej, det gider jeg simpelthen ikke, tænkte jeg. Men så var det bare en rigtig god oplevelse med opfordring til selvrefleksion og til at kaste et kritisk blik på vores samarbejdspartnere med basis i den evidens, der findes, siger Mai-Britt Holm, der samtidig oplevede det bekræftende i at se sine egne erfaringer understøttet af nyvunden evidens, som hun ikke kendte til.
– Der er kommet flere og flere tal på de erfaringer, jeg har draget mig igennem årene, og det er jo vigtigt at kunne påpege det i samarbejdet med lægerne, siger hun og understreger, at den udbredte brug af vestimulerende midler dog i høj grad er et fælles anliggende.
– Vi jordemødre må også gribe i egen barm og holde op med at give det rutinemæssigt, når der rent faktisk ikke findes evidens, siger hun og efterlyser en aktiv, opfølgende indsats fra tillidsfolk og jordemoderledelse på RH i forhold til brugen af S-drop.
– Jeg kunne godt have tænkt mig, at vores chefjordemoder havde hørt oplægget, og at vores tillidsrepræsentanter efterfølgende havde fulgt emnet op, siger hun.
Dårlig timing på RH
Også chefjordemoder Mette Simonsen er lidt ærgerlig over, at projekt ’Tålmodig Fødsel’ ikke har kunnet foldes mere ud på Rigshospitalet.
– At der kun møder 18 jordemødre op herfra er selvfølgelig alt for lidt i forhold til, hvor mange ressourcer, Jordemoderforeningen har lagt i projektet, men det er ikke et udtryk for, at det er et dårligt eller irrelevant tilbud, foreningen er kommet med. Slet ikke. Det, jeg har hørt refereret fra temamødet, lød spændende, og vi har også løseligt talt om at tage emnet op igen. Men det bliver ikke lige nu, siger hun og nævner, at der i flere år har været fokus på at nedbringe S-drop frekvensen på Rigshospitalet.
I forhold til de daglige udfordringer og faglige udviklingsprojekter, der i øvrigt er i spil på Rigshospitalet i år, kunne timingen derfor godt have været bedre, påpeger Mette Simonsen.
– Der er jo grænser for, hvor meget vi kan bombardere jordemødrene med, så jeg kunne godt have ønsket mig en forudgående dialog imellem Jordemoderforeningen og lederne på fødestederne med hensyn til timingen af projekt ’Tålmodig Fødsel’ siger hun.
Endelig kunne foreningens tilbud måske med fordel have været udformet anderledes, mener hun.
– Jeg ville måske også hellere have været tilbudt ’en oplægspakke’, som vi som afdeling kunne købe og lægge i forbindelse med et personalemøde. Så vil jeg i givet fald kunne gøre mere ved rekrutteringen. Hvis jeg som leder skal forpligte jordemødrene til et fagligt møde, kan det ikke være et møde i fagforeningsregi, da jeg jo også er leder for de jordemødre, som ikke er medlem af Jordemoderforeningen, påpeger Mette Simonsen.
Tillidsrepræsentant på Rigshospitalet, Sanne Lindstedt, som arbejder på barselgangen, synes også, at det er skuffende, at ikke flere mødte op til debatmødet.
– Det var et superflot tiltag fra foreningens side, men når vi så kun sidder 18 jordemødre og der heller ikke er nogen ledere til stede, så er det jo svært at få den entusiasme, som jeg oplevede fra fødegangsjordemødrene, bredt ud, siger hun.
Sanne Lindstedt er enig med Mai-Britt Holm i, at emnet ellers godt kunne fortjene et stærkere fokus.
– Det kræver hår på brystet at stille sig op og argumentere for sine synspunkter i forhold til tålmodig fødsel. Så jeg håber, at emnet kan bredes ud til flere kolleger, for eksempel på personalemøder. Men vi er altså ikke rigtigt oppe på beatet her for tiden. Jordemødrene er belastede i klinikken, og det afføder desværre også en vis faglig afmatning, beklager hun.