De gravide skal motiveres og opmuntres, men ikke presses. Det giver kun bagslag, at presse en kommende mor eller far ind i et system, de ikke ønsker. Derfor er tilbuddet om rygeafvænning i Viborg amt bygget op, så de kommende forældre får at vide, at der findes et tilbud om rygeafvænning. Men de skal selv aktivt melde sig til det.
– Vi ved fra vores eget amt og fra andre rygeafvænningstilbud, at hvis man selv aktivt melder sig, så er frafaldet lavest, fortæller Karin Asmussen. Men det er ikke det samme som, at de sundhedsfaglige personer ikke nævner ordet ’rygning’ mere, hvis en gravid ryger ikke ønsker at deltage i amtets rygeafvænningstilbud. Et klistermærke på forsiden af rygerens journal minder både fagpersoner og den gravide om problemet. For det er et problem at blande graviditet og røg, og det bør der ikke lægges skjul på, mener Karin Asmussen.
– Men hvis vi alle i sundhedsvæsnet på en respektfuld måde skubber til de gravide og kommende fædre, så ved vi, at motivationen bliver højere. Vi ved, hvad der er på spil: identiteten som ryger er stærkere end den nyerhvervede identitet som gravid, og det skal vi respektere, siger Karin Asmussen.
Alle gravide i Viborg amt får via en generel informationsfolder om amtets tilbud tilbuddet om rygeafvænning — uanset rygestatus. Næste step er, at de gravide ringer til Karin Asmussen og aftaler en tid til en samtale. Det er altså op til den gravide selv at agere på en generel opfordring. I Århus amt er man mere målrettet i sin henvendelse til de gravide.
– I Århus har man gode erfaringer med målrettet at sende pjecer om rygning og graviditet til de kvinder, der ved første besøg hos egen læge fortæller, at de er rygere. Vi overvejer at gøre det samme, fortæller Karin Asmussen.
Ny identitet
Rygeafvænning er et højt prioriteret område i Viborg amt. Det viste sig blandt andet med ansættelsen af jordemoder Karin Asmussen i en stilling som, i første omgang projektleder, siden hen i en permanent stilling som rygestopkoordinator. Det giver mulighed for at tilbyde individuelle samtaler med parrene i stedet for at bundte de interesserede i grupper.
– Vi har mulighed for at gøre det individuelt, og det har vi gode tilbagemeldinger på. Vi får at vide fra kvinderne, at den fleksibilitet der ligger i, at de kan ringe og booke en tid, når det passer dem, er et stort plus. De sætter stor pris på fleksibiliteten, fortæller Karin Asmussen. Hun har også mulighed for at gå meget målrettet og individuelt til værks.
– Jeg er altid opmærksom på, hvem det er, jeg sidder over for. Mit mål er at hjælpe hende eller ham til at erstatte rygeridentiteten med en ny identitet og at få rygeren til at se, at de giver cigaretterne en betydning, de ikke har. Cigaretter giver ikke ro, men dæmper abstinenser, som rygeren har oparbejdet ved at ryge. En ikke-ryger har den ro i sig selv, fordi de ikke kunstigt har dæmpet frigørelsen af det afslappende stof dopamin med tobak. Det er vigtigt, at rygeren forstår, hvad der kommer af hvad, siger Karin Asmussen. Rygeridentiteten opfordrer hun rygeren til selv at komme af med.
– Jeg spørger dem åbent om løsninger og erstatninger for rygningen. Hvis problemet er størst efter måltiderne, er det måske en løsning, at man hurtigt rejser sig fra middagsbordet og går i gang med opvasken. For andre kan det være en løsning at koncentrere sig om at læse en bog for børnene, siger Karin Asmussen.
Nikotinsubstitution er ikke en fast ingrediens i rygeafvænningstilbuddet i Viborg amt. Men det er heller ikke bandlyst. Det bruges, når der er behov for det, men kun i kortere perioder — tre til fire uger.
De hardcore rygere
På trods af at Viborg amt i sammenligning med andre amter og fødesteder ligger pænt med hensyn til en faldende andel af gravide rygere, så er det fortsat under en fjerdel af rygerne, der gør brug af amtets rygeafvænningstilbud. Til gengæld er succesraten relativ høj: 45 procent med et gennemført samtaleforløb er fortsat røgfri et halvt år efter rygestop. Kvinderne, der gør brug af tilbudet, har ofte et forbrug på 15-20 cigaretter om dagen. Der er mange bistandsklienter og ufaglærte imellem, grupper som sundhedsbudskaber ofte har sværere ved at nå igennem til. – Man kan sige, at 90 deltagere pr. år ikke er mange, men effekten er meget større end som så. Røgfrihed ’smitter’ til familiemedlemmer, venner, arbejdskammerater osv. At få unge familier til at leve røgfrit er sundhedsfremme, når det er bedst. Og det flytter noget, når vi tager emnet op, og hvis alle den gravide møder har samme holdning og har det på dagsordenen, er vi nået langt. Mange vil på den måde få sat den proces, der kan føre til røgfrihed om måneder eller år, i gang, siger Karin Asmussen.