Alle jordemødre husker nok, hvordan det var at være nyuddannet og uden rutiner. Erkendelsen af, at det koster kræfter at opbygge en faglige identitet er altså fælles, ligesom mange har erfaret, at følelsen af faglig sikkerhed ikke nødvendigvis udleveres sammen med afgangsbeviset fra Jordemoderskolen.
Alligevel er det mange steder mere reglen end undtagelsen, at relativt nyuddannede bliver bedt om at være kontaktjordemødre for en studerende. Nogle synes, det er okay – de har det overskud, der skal til. Andre siger fra, fordi de ikke kan overskue opgaven. Men langt de fleste føler sig pressede af omstændighederne og påtager sig en dobbeltrolle, som de måske-måske ikke er klædt på til at håndtere. Resultatet er i ikke så få tilfælde en følelse af usikkerhed og en potentiel risiko for klagesager.
Forstyrrer identitetsdannelsen
Klinisk uddannelsesansvarlig Else Dorthe Andersen har ikke oplevet klagesager på dén baggrund i sin tid på Skejby Universitetshospital, men hun afviser ikke den forøgede risiko.
Else Dorthe Andersen erkender, at det sker en til to gange på hvert hold studerende, at hun er nødt til at bede en relativt nyuddannet kollega om at være den ene af to kontaktjordemødre, fordi der simpelthen ikke er erfarne jordemødre nok. Kun hvis en nyuddannet udtrykkeligt frabeder sig at få ansvaret for en studerende, accepterer man et nej.
– Vi må jo indrømme, at vi lægger et mildt pres på de unge, allerede efter de har været her et år, siger hun.
Else Dorthe Andersens erfaring er, at de nyuddannede faktisk er gode til at formidle deres viden, hvilket kommer de studerende til gavn. Ulempen er imidlertid, at rollen som underviser forstyrrer den proces, en ung jordemoder selv er midt i med at etablere en professionel identitet. Det kan koste lidt på kontoen for personlig sikkerhed.
– Derfor er det ikke optimalt for vores unge kolleger. De ville have bedre af at blive ”fredet” de første to år, så de kan få nogle fødsler på rygraden, inden de bliver sat til at vejlede, er Else Dorthe Andersens klare holdning, for i sidste ende handler det jo om at varetage patientsikkerheden.
Og det gøres nu engang bedst af en jordemoder med lige dele ben i næsen og hår på brystet.
Mindst to års erfaring
På H:S Hvidovre bestræber man sig derfor på, at alle kontaktjordemødre for de studerende har minimum to års erfaring.
– Hos os bliver de helt sprit-nyuddannede aldrig spurgt, siger klinisk uddannelsesansvarlig jordemoder Cäcilia Sprengart.
Ind imellem opstår der nødsituationer, hvor jordemødre med under to års erfaring må have en studerende med i en enkelt vagt — hvis den daglige kontaktjordemoder for eksempel er syg. I de situationer kan det eventuelt aftales, at den studerende kun er med som observatør, forklarer Cäcilia Sprengart, der forudser, at presset på de unge jordemødre for at påtage sig uddannelsesopgaver vil vokse.
– I dag har vi 50 studerende på et år, men vi ved, at det tal vil stige til 60 eller flere, og så kan vi få problemer med at få det til at gå op uden at bruge de nyuddannede, siger hun.
Ubrugelige formuleringer
Derfor ærgrer det Cäcilia Sprengart, at kravene til den kliniske uddannelse ikke er blevet præciseret i den nye studieordning, som trådte i kraft i januar 2009. Det er stadig ikke et krav, at kontaktjordemødre skal have den kliniske vejlederuddannelse, der fordrer mindst to års erfaring.
– Formuleringerne i studieordningen kan derfor ikke bruges til at lægge pres på sygehusledelserne for at få dem til at sende et større antal jordemødre på seks ugers vejlederuddannelse, siger hun.
– Under udarbejdelsen af den nye studieordning har vi ellers prøvet at lægge pres på Undervisningsministeriet for at få nogle mere præcise formuleringer, men det lykkedes desværre ikke, konstaterer Cäcilia Sprengart, der mener at det bør være et ufravigeligt krav, at jordemødre skal have mindst to års erfaring og en vejlederuddannelse for at få ansvar for en studerende.
– Gevinsten vil være, at kontaktjordemoderen bliver bedre pædagogisk rustet, den studerende får mere kvalitet i uddannelsen, og sikkerheden øges for de fødende, påpeger hun.
Hidtil har der ikke været lydhørhed for disse argumenter. Muligvis fordi det vil koste betydelige ressourcer at højne niveauet på alle landets fødesteder.
Synd for alle parter
Fie Hjørnet, som er forkvinde for de jordemoderstuderendes råd i København er enig i, at det er utilstrækkeligt at overlade den kliniske uddannelse til jordemødre, der selv er meget grønne i faget. Derfor skal kravene til de kliniske undervisningssteder skærpes, så alle kontaktjordemødre har den kliniske vejlederuddannelse, mener hun.
– Vi oplever i stigende omfang, at fødestederne må gribe til nødløsninger, selv om de generelt tilstræber at give os en kvalificeret vejledning, siger Fie Hjørnet.
Hun har kendskab til, at man nogle steder risikerer at blive spurgt, om man vil være kontaktjordemoder, allerede et halvt år efter, man har forladt skolen.
– De unge jordemødre kan føle sig pressede og tør måske ikke sige nej. Det er synd for alle parter, hvis de ikke får tid og plads til at finde deres egne ben i faget, inden de skal have medansvar for en studerende, siger Fie Hjørnet
Vage kriterier bibeholdt
Den nye studieordning fra januar 2009 indeholder ikke den præcisering af kravene til de kliniske undervisningssteder, som mange havde ønsket. Kravet lyder at:
* der skal være tilknyttet kliniske vejledere, der er jordemødre og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point.
* undervisningsstedet skal afsætte ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning.
I praksis tolkes reglerne ofte således, at der skal være adgang til en vejlederuddannet jordemoder — ikke at alle kontaktjordemødre skal være vejlederuddannede.