FØDEMODTAGELSE står der med store bogstaver på skranken i Hvidovre Hospitals sprit nye kommandocentral,hvorfra de gravide visiteres videre – altafhængigt af, hvilken behandling de har behov for. Om de er akutte eller planlagte. Lokalerne er åbne, lyse og venlige og et markant brud med den anonymitet, som den gamle fødemodtagelse let kunne signalere.
Jordemoder og projektleder Trine Lind fortæller, at de gravide tidligere kunne have svært ved at finde ud af, hvor de skulle henvende sig, når de med vandrejournalen under armen og godt gang i veerne, ankom til fødemodtagelsen, afsnit 346, på Hvidovre Hospital.
Den nye åbne modtagelse er det synlige bevis på en banebrydende, tværfaglig samarbejdskultur kaldet T-pot (Productive Operation Theater), som Hvidovre Hospital nu, som det første sted i Danmark, er eksponent for.
T-pot projektet startede på fødemodtagelsen i efteråret 2012, og det har allerede resulteret i mærkbare forbedringer for både gravide og medarbejdere på fødemodtagelsen. Blandt andet i form af kortere ventetider for gravide og deres pårørende, mere effektive arbejdsgange, bedre overblik og mere tilfredse medarbejdere.
Engelsk system
T-pot er et engelsk planlægningsværktøj, udviklet af National Health Service i Birmingham, med LEAN-filosofien som forbillede. (LEAN går i korthed ud på at bringe merværdi til brugerne ved at optimere arbejdsgange).
Pa samme måde er T-pot målrettet til at forbedre arbejdsprocesser- og kulturer på en operationsgang.
Hvidovre Hospital købte i 2012 retten til at implementere projekt T-pot på hospitalets fødeafdeling. Formålet var at optimere patientforløbene, arbejdsgangene og arbejdskulturen.
– Man kan sige, at vi har købt et tool-kit og videreudviklet det derfra, så det er skræddersyet til Hvidovres fødemodtagelse. T-pot er allerede fuldt implementeret pa fødemodtagelsen og skal i løbet af foråret udbredes til fødegangen og på længere sigt barselsafdelingen, fortæller Trine Lind.
Det er første gang på verdensplan, at systemet benyttes på en fødemodtagelse/fødegang. Og det har været noget af en udfordring at omsætte principperne fra en operationsgang med elektive forløb og fast dagsprogram til en arbejdsplads med fortrinsvis akutte patienter.
Fødemodtagelsen pa Hvidovre Hospital har ca. 24.000 henvendelser om året. Her tager man imod gravide i begyndende fødsel, gravide der skal sættes i gang eller have ekstra undersøgelser. Fra fødemodtagelsen skal der visiteres videre: Hvis kvinden er i fødsel, sendes hun videre til fødegang. Hvis kvinden endnu ikke er i fødsel, lægges altid en individuel behandlingsplan, afhængigt af årsagen til kvindens henvendelse.
En afgørende forudsætning for indførelsen af T-pot har derfor været at få sat tal på antallet af henvendelser til fødemodtagelsen.
– Forud for indførelsen af T-pot måtte vi som det første skaffe os et overblik over "flowet" på fødemodtagelsen. Hvor lang tid er de gravide på afdelingen, og hvor lang tid venter de på behandlingen? Hvem varetager behandlingen og hvor længe er jordemødre, læger, sosu´er m.fl. i gennemsnit involveret omkring den enkelte gravide? Hvor mange gravide ringer ind i løbet af et døgn? Hvor ofte henvender de gravide sig til os? Hvor længe er de her, og hvilke ydelser har de brug for?
– Kortlægningen afslørede, at vi havde langt flere henvendelser i dagtiden, end vi regnede med. Nemlig op til 60 telefonhenvendelser i en almindelig dagvagt. Målingerne, forstærkede vores tro på, at det var nødvendigt med et fast team i modtagelsen, fortæller Trine Lind.
På sigt skal man måske også kigge nærmere på arbejdstiderne og indrette bemandingen i forhold til belastningerne.
– Der er typisk mest travlt mellem 10 og 22, men alligevel møder de fleste på dagvagt ind kl.7.30, fortaller Trine Lind.
Dagens koordinator
Den koordinerende jordemoder er blevet fødemodtagelsens nye omdrejningspunkt.
Fødemodtagelsen, fødegangen og barselafdelingen har tilsammen omkring 120 jordemødre ansat til at varetage graviditet, fødsel og barsel. I dag har fødemodtagelsen et fast team pa 22 jordemødre. Samtlige 22 er blevet undervist i teamwork efter T-pot modellens principper for tilrettelæggelse af det tværfaglige samarbejde. Alle 22 jordemødre er tillige uddannet i at kunne varetage de koordinerende funktioner i fødemodtagelsen.
Som dagens koordinator er man Blæksprutten, der koordinerer opgaverne i tæt samarbejde med afdelingsjordemoderen pa fødegangen.
– Proceduren er, at de gravide opfordres til at ringe til fødemodtagelsen hjemmefra og rådføre sig med den koordinerende jordemoder. Det er så op til hende at tilrettelægge arbejdsgangen, så alle ressourcer udnyttes bedst muligt. Hun har overblikket og kan overskue, hvornår der er plads i dagsprogrammet.
Koordinatoren møder ind klokken 7.30 og leder dagens morgenmøde for det tværfaglige team bestående af jordemødre, læger, sosu’er og sekretærer. Der holdes desuden fast midtvejssamling omkring 11.30 samt løbende time- outs, hvis der er behov for at koordinere indsatsen. Den mundtlige overlevering er afgørende for patientsikkerheden. Af samme grund har hele fødemodtagelsens personalegruppe gennemgået en udvidet kommunikationsundervisning. Blandt andet med liveoptagelser af deres mundtlige præstationer. En normal dag på fødemodtagelsen slutter med tværfaglig debriefing kl.14.30. Hvad er gået godt? Hvad er gået mindre godt? Er der utilsigtede hændelser, der skal indberettes?
Flaskehalsproblemer
Den koordinerende jordemoder er i vagt til kl.16.30. På det tidspunkt er alle elektive behandlinger kørt igennem. Resten af døgnet har man udelukkende akutte patienter.
-Tidligere havde vi ofte flaskehalsproblemer. Venteværelset var fyldt, og jordemødrene skulle både tage sig af de gravide, tage telefoner og have styr på de patienter, der kom ind til planlagte undersøgelser. Personalet følte sig tit fortravlede og havde svært ved at overskue, hvordan de skulle nå at tage sig af den næste patient, fortæller Trine Lind.
– Man ved selvfølgelig aldrig, hvornår kvinder føder eller, hvornår de kommer ind med veer. En fødeafdeling har sin egen autonomi… men i dag er frustrationen i det store og hele afløst af ro og kontinuitet. I dag føler jordemødrene på fødemodtagelsen, at der er kommet både bedre arbejdsgange og et bedre arbejdsklima. Der er større klarhed over, hvem der tager sig af den enkelte gravide. Og hvornår det skal ske. Det betyder som hovedregel, at ingen længere føler, at det hele går for stærkt!, fortæller Trine Lind. Hun blev uddannet jordemoder i 2010, og har siden efteråret 2012 arbejdet med at implementere T-pot på fødemodtagelsen.
– Det er rigtig vigtigt, at det er forbedringer, vi laver og ikke kun forandringer. Medarbejderne skal kunne mærke i den daglige drift, at deres arbejdsforhold bliver bedre, og det skal smitte af på patienterne. Jeg føler, det er meget priviligeret at få lov at arbejde for at forbedre forholdene for vores gravide og for vores jordemødre. Det er meget forskelligt fra, hvad jeg er uddannet til.
Trine Lind er nu så småt gået i gang med næste trin af T-pot: Fødegangen.
– Vi vil gerne sikre os, at fødestuerne udnyttes så effektivt som muligt. Både ud fra et patientsynspunkt og fra et personalesynspunkt. Hvor lang tid ligger patienten på stuen, efter hun har født? Udnytter vi fx fødestuerne godt nok? Er der de ting, der skal være på fødestuen, så patientsikkerheden tilgodeses optimalt?
– Vore vigtigste parametre er, om vi har tilfredse fødende, og om vi har tilfredse jordemødre. Derfor skal vi kontinuerligt måle vores outcome.
Samtidig med T-pot er projekt ‘Sikre Fødsler’ gaet i gang.
– Jordemødrene har været meget engagerede og er gået ind i projektet med stor entusiasme, fortæller Trine Lind.
Slut med gule sedler
Før T-pot hang der gule sedler overalt på personalekontoret. I dag er sedlerne afløst af en overskuelig udviklingstavle, hvor personalet kan følge med i udviklingenpå de forskellige parametre som fxeffektivitet og mål for ventetider.
Går man lidt om bag kulisserne på fødemodtagelsen, vil man også opdage enenestående orden. Genkendelighed og effektive omgivelser er et vigtigt element i projekt T-pot. Det indebærer, at derskal ryddes op og sættes på plads. Samtlige skabe i depotet er indrettet, så medarbejderne lynhurtigt kan finde, hvad de skal bruge. Alt udstyr har faste pladser.
– Der spildes alt for meget kostbar tid, hvis medarbejderne skal rende rundt og lede efter udstyr. Patientsikkerheden øges, når alle stuer på fødemodtagelsener ens, og alt udstyr, der skal brugesi forbindelse med en fødsel, kan findes samme sted på de enkelte stuer, siger projektleder på T-pot, Trine Lind.