Ret til en jordemoder

Et beslutningsforslag i Folketinget foreslår, at alle gravide får ret til fødselsforberedelse, til en jordemoder under fødslen og til en samtale efter fødslen. Forslaget lige nu til behandling i sundhedsudvalget.

Et sympatisk forslag. Så kort kan konklusionen formuleres på den debat, der fandt sted i Folketinget i midten af maj, da sundhedsordførere førstebehandlede beslutningsforslag B 145.

Men debatten viste også, at der er langt fra sympati til accept. Med forslaget, der er stillet af Enhedslisten, vil man sikre gravide ret til at få fødselsforberedelse samt en efterfødselssamtale. De gravide skal desuden have ret til en jordemoder under hele fødslen i det omfang, kvinden har behov for det. Endelig stiller Enhedslisten forslag om, at der oprettes en følgejordemoderordning, der sikrer den gravide retten til en kendt jordemoder som kompensation for de ofte store afstande til en fødeafdeling i de nye regioner. Kvinden skal kunne kalde jordemoderen til hjemmet ved begyndende fødsel, hvorefter de følges til fødeafdeling, når tid er.

Lokal selvbestemmelse
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sagde klart fra over for forslaget, som han mener, vil underminere regionernes muligheder for at indrette deres servicetilbud ud fra de lokale forhold.

– Vi har for ganske nylig tilvejebragt nogle helt nye rammer omkring det danske sundhedsvæsen, som skal forankres regionalt med de lokalt valgte politikere, der har ansvaret for præcis at indrette det regionale servicetilbud. Og jeg synes sådan set, det er rimeligt, at vi giver dem en vis fleksibilitet i de rammer, de har, sagde ministeren under debatten og henviste til, at Sundhedsstyrelsen er i gang med en revision af retningslinjerne for svangreomsorg

– Dem må de regionalt valgte politikere tage pejling af, når de tilrettelægger det præcise tilbud lokalt. Det tror jeg, er en god rollefordeling, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Minimumsrettigheder
Line Barfod (EL) mener derimod, at der er behov for at sikre en række minimumsrettigheder på området. Det finder den sundhedspolitiske ordfører, at Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2004 viser:

– Jeg kan ikke helt forstå, at ministeren bare vil afvise, at der er behov for at gøre noget på det her område. Det er jo desværre ikke, ser det ud til, blevet bedre siden den undersøgelse, ministeren iværksatte, og som viste, at hver femte fødende kvinde har mindre end 50 pct. sandsynlighed for at have en jordemoder til stede under hele fødslen, sagde Line Barfod, der også henviste til Jordemoderforeningens arbejdsmiljøundersøgelse fra efteråret 2006. Undersøgelsen viste, at en tredjedel af basisjordemødrene ikke mener, at de har tid til at behandle opgaverne fagligt forsvarligt, og 44 pct. mener, at det er svært at få tid til at behandle klienterne menneskeligt forsvarligt.

– Det, vi taler om, er jo ikke, at vi skal sidde i Folketinget og bestemme, hvor fødestederne præcis skal være, hvordan vagtplanerne skal være osv. Det, vi siger, er, at der skal stilles nogle minimumsrammer op. Ligesom man fx i lovgivningen har beskrevet, at alle gravide har ret til lægebesøg, mener vi, det er væsentligt også at få fastslået som en rettighed for en fødende kvinde i Danmark, at hun har ret til at have en jordemoder. Og så må vi jo sørge for, at den nødvendige økonomi også er til stede, sagde Line Barfod.

S vil gå videre
Også socialdemokraten Lene Hansen finder det stærkt beklageligt, at kvinder ikke er sikret ret til gratis fødselsforberedelse, til at have en jordemoder til stede under fødslen og til efterfødselssamtale.

– Vi er i Socialdemokratiet parate til at gå endnu længere, end dette forslag lægger op til, og vi er helt enige i, at den tilstrækkelige information og det tilstrækkelige antal undersøgelser vil kunne virke forebyggende på antallet af komplikationer under fødslen, sagde Lene Hansen. Beslutningsforslag B 145 blev efter debatten sendt videre til Folketingets Sundhedsudvalg til videre behandling.

– I udvalget vil vi nærlæse udkastet til anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og diskutere, om der skal mere trumf på. Det kan vi blandt andet gøre ved at udarbejde en beretning, der er en sammenskrivning af det politikerne kan blive enige om, fortæller Line Barfod. En beretning kan have samme retskrav som et beslutningsforslag.

Beslutningsforslag
Folketinget behandler to typer forslag: Lovforslag og beslutningsforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne beslutningsforslag frem for lovforslag idet et lovforslag kræver mere forarbejde end et beslutningsforslag.

Hele debatten om beslutningsforslag B 145 findes på http://www.ft.dk/Samling/20061/salen/B145_BEH1_90_7_(NB).htm