Resume af forskning: Udbrændthed blandt svenske jordemødre

Internationale studier har i de seneste år rapporteret, at jordemødre (og sygeplejersker) i højere grad end tidligere har valgt at forlade deres profession. Dette er i nogle studier blevet forklaret med, at den øgede medikalisering af fødselsomsorgen har haft konsekvenser for jordemøderens arbejdsglæde. På den baggrund ønskede man i Sverige at undersøge forekomsten af udbrændthed hos svenske jordemødre og de bagvedliggende årsager til at ville forlade professionen.

Den svenske jordemoderforening udsendte et spørgeskema til 1.000 tilfældigt udvalgte medlemmer. Første del af spørgeskemaet bestod af baggrundsspørgsmal såsom alder, erfaring og arbejdsområde og skulle bruges til at karakterisere jordemødrene. Anden del målte trivsel og udbrændthed ved brug af de validerede spørgsmål fra Copenhagen Burnout Inventory (CBI). Den af forfatterne anvendte definition på udbrændthed var: en tilstand med psykiske problemer grundet arbejdsrelateret stress karakteriseret ved længerevarende fysisk og psykisk udmattelse. Ved brug af CBI blev tilstanden målt på tre sub-skalaer, som opdeler udbrændthed i personlig, arbejdsrelateret, og klientrelateret udbrændthed. I tredje del af spørgeskemaet kunne jordemødrene med egne ord forklare deres overvejelser om at forlade professionen.

I alt besvarede 475 spørgeskemaet (48,6%). Samlet rapporterede mere end en tredjedel en eller anden form for udbrændthed. Besvarelserne viste, at graden af udbrændthed var højest inden for området ”personlig” (39,5%), dernæst ”arbejdsrelateret” (15,5%) og ”klientrelateret” (15,0%). Ved logistisk regressionsanalyse forholdt man disse fund med karakteristika ved jordemødrene og der fremkom en række signifikante sammenhænge. Alder (<40år) og mindre arbejdserfaring (<10år) var associeret med både personlig- og arbejdsrelateret udbrændthed. Det ikke selv at have børn, udelukkende at arbejde i nattevagter samt at arbejde på et sygehus var associeret med arbejdsrelateret udbrændthed. ”Klientrelateret” udbrændthed var associeret med det ikke selv at have børn og med timelønnet ansættelse.

144 jordemødre (30,3%) angav at have haft en oplevelse, der fik dem til at overveje at forlade professionen. De hyppigste forklaringer, jordemødre angav, var mangel på personale og stressende arbejdsmiljø, konflikter med kollegaer og chefer, bekymringer om fremtiden og eget helbred. Ved analysen af betydningen af disse forklaringsårsager for udbrændthed fandt man, at mangel på personale og ressourcer betød en 3,9 højere odds for arbejdsrelateret udbrændthed (95% CI:2,0-7,4) (p<0,001) og en 3,0 højere odds for klientrelateret udbrændthed (CI:1,6-5,8) (p<0,001). Bekymringer om fremtiden og eget helbred betød odds på 14,0 for personlig udbrændthed (CI:3,1-62,2) (p<0,01) og odds 6,5 for arbejdsrelateret udbrændthed (CI:2,3-18,11) (p<0,001).

Forfatterne konkluderer, at mangel på personale og ressourcer var en vigtig forklarende variabel for udbrændthed blandt svenske jordemødre.

Reference:
Hammond A, Foureur M, Homer CS. The hardware and software implications of hospital birth room design: A midwifery perspective. Midwifery. 2013;DOI:10.1016/j.midw.2013.07.013

Den her refererede artikel belyser vigtige aspekter omkring jordemødres arbejdsglæde og lyst til at forblive i jordemoderfaget. For at kunne vurdere studiets relevans i en dansk kontekst, er det dog væsentligt at anskue visse centrale aspekter af artiklen: Svenske og danske jordemødres arbejdsforhold kan umiddelbart synes sammenlignelige givet geografiske og kulturelle aspekter. Alligevel arbejder jordemødre i Sverige under noget anderledes forhold.

  • I Sverige er svangre- og fødegangsarbejdet tydeligt adskilt, således at jordemødrene enten arbejder på det ene eller det andet område.
  • På fødegangen har jordemoderen ofte ansvaret for flere kvinder i aktiv fødsel.
  •  En hjælper svarende til en social- og sundhedshjælper er stand-in for jordemoderen på fødestuen i udvidelsesfasen. Jordemoderen har fortsat det overordnede ansvar for fødslen.

Undersøgelsen skelner mellem jordemødre, der arbejder i primær sektoren og på fødeafdeling. Resultatet viser, at jordemødre i sidstnævnte gruppe i lidt højere grad oplever arbejdsrelateret udbrændthed.

Af artiklen fremgår det, at det at have været i faget i mindre end 10 år var associeret med højere grad af udbrændthed. Man kan dog ikke umiddelbart drage den konklusion, at det, at forblive i faget vil kurere én for at være/blive udbrændt: Der var signifikant forskel imellem de to grupper, men forskellen i det reelle gennemsnit syntes umiddelbart ikke så stor – dette diskuteres dog ikke i artiklen. Det er plausibelt, at erfaring mindsker risikoen for udbrændthed, men det er ikke tydeligt ud fra dette studie. Man må nemlig tage i betragtning, at der kan være tale om en pendant til den effekt, man inden for epidemiologien kalder ’healthy worker effect’ – altså, at det kun er de sundeste arbejdere, der forbliver i deres arbejde. Overført til dette studie vil man herudfra antage, at de jordemødre, der oplever udbrændthed, holder op med at fungere som jordemødre indenfor de første 10 år – hvilket gør grupperne væsentlig sværere at sammenligne.