Hvilke risici er der forbundet med hjemmefødsel og er det egentlig lige så sikkert som at føde på hospitalet? Spørgsmålene er ikke lette at besvare og emnet debatteres fortsat, skriver de Jonge et al. i indledningen til deres studie. Evidensen er nemlig tvetydig, til dels på grund af de metodologiske svagheder, som studier om hjemmefødsler ofte har. En gentagen kritik er, at studiepopulationen er for lille til at kunne vise statistisk signifikans idet hjemmefødselsraten er relativ lav i mange lande. Men i Holland foregår knapt 20 procent af alle fødsler hjemme, og landet er derfor en ideel setting. Således satte forfatterne sig for at sammenligne den perinatale morbiditet og mortalitet hos børn født ved planlagt hjemmefødsel versus planlagt fødsel på hospital i Holland.
Indledningsvis udtrak forfatterne 10 års data om fødsler i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2009 (N=1,762,967) fra Netherlands Perinatal Registry. Denne database sammenholder tre mindre nationale registre, der alle indeholder oplysninger om perinatal sundhed, men som indberettes af forskellige faggrupper. Forfatterne inkluderede i alt 743.070 lav-risiko kvinder, som alle udelukkende var visiteret til jordemoderomsorg og som fik et enkelt, levendefødt barn til terminen (GA 37-42). Eksklusionskriterier var: manglende svangrekontrol, manglende data i perinatal databasen, ukendt planlagt fødested, vandafgang >24 timer uden veer, intrauterin fosterdød og medfødte misdannelser. Størstedelen af fødslerne (n 466.112) var planlagte hjemmefødsler, mens 276.958 var planlagte som hospitalsfødsler.
Forfatterne sammenlignede dernæst perinatale udfald hos de nyfødte ved planlagt hjemmefødsel versus planlagt hospitalsfødsel. Disse udfald var: intrapartum død, neonatal død op til 28 dage efter fødslen, Apgar <7 ved fem minutter, indlæggelse på neonatalafdeling. Forfatterne konstruerede også et sammensat udfald (composite variable), der kombinerede intrapartum død eller død op til 28 dage efter fødsel med neonatal indlæggelse, og definerede dette som alvorligt negativt perinatalt udfald. Analyserne blev udført ud fra intention-to-treat principperne. Resultaterne blev beregnet som odds ratio med tilhørende 95 % konfidensintervaller. Forfatterne tog højde for potentielle confounders herunder: gestationsalder, mors alder, etnisk ophørsforhold og socio-økonomisk status.
Forfatterne fandt ingen signifikante forskelle på hverken intrapartum eller neonatal død op til 28 dage efter fødslen mellem planlagte hjemmefødsler og planlagte hospitalsfødsler. Hos de flergangsfødende var der signifikant færre børn med Apgar <7 og med indlæggelser på neonatal afdeling op til 28 dage efter fødslen i gruppen, der primært havde valgt hjemmefødsel. Så man på det sammensatte udfald (alvorligt negativt perinatalt udfald), var denne for førstegangsfødende 4,17 per 1.000 i gruppen med planlagt hjemmefødsel, versus 4,47 per 1.000 i gruppen med planlagt hospitalsfødsel (OR 1.03, 95% CI:0.92-1.15). Hos flergangsfødende var det 1,82 per 1.000 versus 2.41 per 1.000 (OR 0.87, 95% CI:0.75-1.01). Derfor konkluderer forfatterne også, at der ikke findes en forskel på morbiditeten eller mortaliteten ved planlagt hjemmefødsel versus hospitalsfødsel.
de Jonge A, Geerts C, van der Goes B et al. Perinatal mortality and morbidity up to 28 days after birth among 743 070 low-risk planned home and hospital births: a cohort study based on three merged national perinatal databases. BJOG. 2014;DOI:10.1111/1471-0528.13084
I Holland visiteres alle kvinder med ukompliceret graviditet udelukkende til jordemoderomsorg. Opstår der behov (eller er der kendte risikofaktorer), henvises kvinden i tillæg til kontrol/behandling ved en obstetriker. Det kan fx være ved tidligere sectio eller behov for igangsættelse. Lavrisiko kvinder kan enten ønske og planlægge at føde hjemme eller på sygehus.
"If home births are well integrated into the maternity care system, low-risk women should be advised that no association was found between planned home birth and adverse perinatal outcomes."