Resume af forskning: Modstandskraften hos jordemødre – et kvalitativt deskriptivt studie

Det er anerkendt, at arbejdet som jordemoder er følelsesmæssigt krævende. Dertil kommer, at jordemødre i Storbritannien udfordres af et stigende fødselstal, et tiltagende antal gravide med komplekse sociale og medicinske problemstillinger samt af mangel på jordemødre. Det medfører et tiltagende arbejdspres, og mange kender til stress og nedslidning som følge heraf.

Men alligevel forbliver mange jordemødre i faget. Ikke kun på grund af deres økonomi, men fordi de holder af faget. Studier af jordemødre, der trives med jobbet viser, at modstandskraft er kodeordet, men ellers ved vi ikke meget om, hvordan de tilfredse jordemødre håndterer deres arbejdsliv. Dette studie havde til formål at undersøge fænomenet modstandskraft. Hunter B. og kollegaer stillede derfor forskningsspørgsmålene: Hvordan beskriver jordemødre selv deres modstandsdygtighed?Hvilke personlige, faglige og kontekstuelle faktorer bidrager til denne modstandskraft?

Til at afdække dette rekrutterede man jordmødre ved såkaldt pragmatisk rekruttering . Forfatterne henvendte sig til engelske jordemødre igennem Royal College of Midwives’ tidsskrift "Midwives". Deltagerne skulle have mindst 15 års klinisk erfaring og fortsat være praktiserende. Samtidig skulle de opfattesig selv som modstandsdygtige (resilient) – "en der kan komme igen efter en stressende eller svær dag på arbejde". I alt inkluderede man 11 jordemødre i et lukket online diskussionsforum. Herinde faciliterede forfatterne dagligt diskussionen om modstandskraft ved at stille spørgsmål og opfordre til uddybende svar. Studiet forløb over seks måneder (september 2012-marts 2013).

Første led i analysen af chatten var en tematisk analyse, hvor meningskondensering af hovedbetydningerne i jordemødrenes udsagn blev samlet i temaer. I andet stadie blev de fremkomne temaer gennemgået af et ekspert panel, som havde kendskab til både jordemoderfaget og teori om modstandsdygtighed. Ekspertpanelet kunne bekræfte fundene og der var en høj grad af overensstemmelse med de fortolkede data og eksisterende litteratur.

Overordnet set fandt Hunter et al. en stor interesse og mange indlæg fra de deltagende jordemødre. Ved analysen fremkom fire overordnede temaer: Modstandskraft udfordret; mestring og coping; selvbevidsthed; opbygning af modstandskraft. I forhold til første tema beskrev jordemødrene deres modstandskraft udfordret, når de skulle balancere kvindernes behov samtidig med, at de skulle efterleve institutionens retningslinjer og politikker. At skulle gå på kompromis med kvaliteten af sit virke var en daglig udfordring. Der var forskellige sammenhænge, hvor jordemoderen var mere sårbar fx som nyuddannet.

Modstandskraft blev forstået som en læreproces. Man kunne udvikle strategier til mestring og coping. Dette tema omfattede daglige handlinger for at holde modstandskraften ved lige og flere nævnte rødvin og lange gåture som måder at "nulstille" efter en dag med udfordringer.

Selvbevidsthed var det tredje tema og her fremhævede jordemødrene betydningen af "at kende sig selv" og kunne trække på personlige ressourcer og en grundlæggende selvfølelse. Centralt for dette tema var en følelse af, jordemoderfaget var et kald – noget man er, frem for noget, man gør. Deltagerne beskrev en række personlige egenskaber, som bidrog til modstandskraft, herunder optimisme, selvtillid, selvværd og en pragmatisk tilgang. Det endelige tema var at opbygge modstandskraft både hos sig selv og andre. Dette tema henviste tilen langsigtet investering i at skabe bæredygtige måder at være jordemoder på.

I betragtning af at de udfordringer det britiske jordemodervæsenstår overfor, er der sandsynligvis hverken lette eller hurtige løsninger. Men Hunter et al. mener, at ovenstående studie bidrager med en indledende indsigt i, hvordan modstandskraft hos jordemødre skal forstås. Studiet kan have implikationer for uddannelse, praksis og forskning – som alle kan drage nytte af at vide mere om modstandskraft og udvikle dette hos jordemødre som faggruppe.

Hunter B., Warren L. Midwives’ experience of workplace resilience. Midwifery 2014;DOI:10.1016/j.midw.201403.010

"Put simply, resilience describes relative resistance to adversity ... Most definitions refer to a positive adaptation to adversity, without residual significant psychological or physiological disruption. That is, resilience is when an individual, group or community responds more positively to an adverse situation than might be expected."