Resume af forskning: ’Living each week as unique’ – et kvalitativt studie af graviditet efter fertilitetsbehandling

Graviditet er en tid præget af forandringer, der muligvis er særligt udfordrende, hvis graviditeten er forudgået af en periode med infertilitet, og først er lykkedes efter assisteret befrugtning. Tidligere studier har blandt andet fundet, at disse kvinder havde højere niveau af angst. Men da størstedelen af disse studier har benyttet et kvantitativt studiedesign, ønskede Dornelles et al. at belyse emnet med en kvalitativ tilgang, for derved at få en dybere forståelse af disse kvinders tanker og bekymringer.

Som led i et større brasiliansk studie blev par, der havde undfanget via assisteret befrugtning, ved Hospital de Clinicas de Porto Alegre eller en privat klinik i samme region,
rekrutteret i 3. trimester. Til det aktuelle studie blev 19 informanter inkluderet efter samtykke (mean alder 35 år). Alle var førstegangsfødende ud fra ønsket om at kontrollere for
tidligere erfaringer.

Formålet med de semi-strukturerede interviews var at undersøge kvinders frygt under graviditet efter undfangelse ved assisteret befrugtning. Interviewprotokollen var tidligere
udviklet og benyttet til spontant gravide med henblik på at udforske tanker, bekymringer og følelser om graviditet og barnet. I tillæg blev der tilføjet et spørgsmål om, hvilken
indflydelse kvinden oplevede, at infertilitet og efterfølgende behandling havde haft.

Interviewene foregik primært i informanternes hjem og varede ca. 90 minutter. Disse blev transskriberet. Herefter benyttede forfatterne indholdsanalyse (content analysis) til at
strukturere betydningen af kvindernes udsagn. I tillæg inddrog forfatterne viden fremskaffet ved deres indledende litteraturstudie i analysen. Herved identificerede man centrale
temaer og undertemaer. Ved uenighed om temaer blev en løsning fundet ved konsensus. Fire overordnede temaer fremkom: barnets overlevelse (the baby’s survival), barnets
sundhed, troen på egen formåen (the efficacy of the mother) samt troen på fødslen (the efficacy of childbirth).

Den konkrete frygt, som optog flest kvinder, var intrauterin fosterdød (n=17). Bekymring for barnets overlevelse kom bl.a. til udtryk ved, at mange af kvinderne fortalte om deres
bevidsthed om og monitorering af fosteraktivitet. En kvinde sagde således kategorisk: “If he does not move, I think he is not ok.” Mens en anden forklarede: “I wake up and if he does not move … I worry about it.” Flere udtrykte også frygt for, at barnet skulle dø under fødslen, mens et fåtal beskrev en frygt for at miste barnet efter denne tid. Flere informanter kredsede
også om deres egne evner som mor og den usikkerhed, de følte.

Forfatterne debatterer i diskussionsafsnittet om ovenstående temaer er unikke for gravide, der har undfanget ved assisteret befrugtning. Eller om det er universelle tanker knyttet
til de fleste graviditeter.

Frygten for at miste sit barn intrauterint er tidligere beskrevet i studier med kvinder, der er blevet spontant gravide. Denne frygt aftager imidlertid som oftest til sidst i graviditeten,
og erstattes af bekymringer for forældrerollen og livet med barnet. Derimod var tanker om intrauterin død fortsat meget presserende hos informanter i dette studie. At denne gruppe oplever denne frygt mere intenst, forklarer forfatterne med, at graviditeten skal forstås i den kontekst af tab og sorg, der har været forbundet med ikke at kunne blive gravide. Disse kvinder har altså kunne føle skrøbeligheden og sårbarheden på en anden måde pga. oplevelsen af infertilitet.

Dornelles L. et al., ‘Living each week as unique’: Maternal fears in assisted technology reproductive pregnancies. Midwifery 2014;DOI:10.1016/j.midw.2013.12.005i

“Therefore, for some women, the background of failure, challenges and feelings
of incompetency in which conception was achieved, associated with their
own psychological characteristics, may cause fears that negatively affect their
experience of pregnancy. This makes pregnancy following ART a special path
to parenthood, in which expectant mothers need to be listened to and understood in order to help them improve their psychological well-being and go
through this process in a healthy way”