Formålet med symfyse-fundus mål (SFmål) er at følge fosterets vækst og dermed trivsel. SF-måling er et screeningsredskab, som alle de skandinaviske lande benytter sig af fra 24. graviditetsuge.
Men på trods af den udbredte anvendelse mangler der evidens for effekten af denne screening, skriver Pay et al.
Den nuværende SF-kurve, som vi kender fra den danske vandrejournal, er baseret på et studie fra 1974, som fulgte 100 kvinder i deres graviditet. Kurven kan kritiseres for ikke at vare repræsentativ, både fordi den er baseret pa et forholdsvist lille udsnit af gravide, men også fordi den er knapt 40 år gammel. Gennem de sidste årtier har vi nemlig set en ændret befolkningssammensætning med blandt andet en større grad af blandet etnicitet. Hensigten med studiet, der bliver omtalt i denne artikel, var således at udvikle en opdateret referencekurve for SF-mål og undersøge hvorvidt maternelle og føtale variabler påvirkede SF-mål.
I studiet benyttede man Sahlgrenska Universitets Hospitals obstetriske register til at indsamle data herunder SF-mål, gestationsalder, fødselsvagt m.m. I alt blev 42.018 singleton gravide inkluderet i perioden mellem januar 2005 og september 2010, der tilsammen fik foretaget 282.713 SF-målinger (i gennemsnit 6.8 målinger pr. graviditet). Kvindernes termin var ultralydsbestemt i andet trimester og gestationsalder blev beregnet ud fra en graviditetslængde pa 283 dage. Kvinder med kroniske sygdomme og komplikationer, der tilstødte i løbet af graviditeten, blev ikke ekskluderet, da man ikke ønskede en selekteret population.
Den ”nye” SF-kurve blev udviklet ved brug af GAMLSS-modellen. Ved næsten alle gestationsaldre så man, at SF-målene var tæt på normalfordelt med få yderliggende observationer.Resultatet var en ny referencekurve, som viste en næsten lineær vækst helt frem til uge 42. I modsætning til den kurve vi anvender i Danmark i dag, som afflader i ugerne op til terminen/i uge 38-39. Samtidig sås en opadgående forskydning af hele 50 percentil linjen. Den danske median lå omkring 25 percentillen, svarende til cirka 1cm under den nye referencekurve. De eneste variabler, der havde betydning for SF-målene var maternel vagt og højde, men den kliniske relevans af dette blev ikke undersøgt. Datasættet muliggjorde ikke en undersøgelse af, hvorledes etnicitet pavirkede SF-mål.
Eftersom den ”nye” kurve tegner et så anderledes billede af fostres vægt, bliver det væsentligt at diskutere, hvorvidt det er mere ”korrekt” at selektere sin kohorte. Med andre ord så er spørgsmalet, om SF-målingerne, der bruges som reference, udelukkende bør komme fra raske gravide og fostre. Pa nuværende tidspunkt er der ikke konsensus om, at det ene er mere rigtigt end det andet. Derfor udarbejdede forfatterne også en kurve, hvor de ekskluderede alle ikke ”raske” herunder kvinder med kroniske sygdomme, overbårne graviditeter, foetus mors m.fl. Men dette ændrede ikke kurven. En klar styrke ved studiet er den store datamængde, som gør kurven mere robust. Derfor rejser det velgennemførte studie af Pay et al. spørgsmalet, om det er pa tide med en revision af den danske SF-kurve.
Reference: Pay AS, Frøen JF, Staff AK et al. A new population-based reference curve for symphyis-fundus height. Acta Obstet Gynecol Scand. 2013;DOI:10.1111/aogs.12157