Sectio-raten stiger hastigt verden rundt, og er i dag det mest almindelige kirurgiske indgreb hos gruppen af fertile kvinder. En del af disse sectio foretages uden medicinsk indikation og de fleste lande har en rate over de 15 procent, som WHO anbefaler.
Konsekvenserne ved indgrebet på kort sigt er velkendte, mens viden om konsekvenserne for børnene på længere sigt er meget lille, hvilket dette studie søger at imødekomme.
Nyere epidemiologiske studier peger på, at børn født ved sectio har en højere risiko for en række sygdomme senere i livet herunder astma, allergi, type 1 diabetes cøliaki m.fl.. Det er stadig uvist, om og hvordan sectio kompromitterer børnenes fremtidige sundhed. Manglende kolonisering af tarmen samt eksponering for bakterier (microbiome exposure) og manglende aktivering af immunforsvaret som følge af at barnet ikke har været udsat for veer under fødslen, har været fremlagt som forklaringsmodeller. Med dette studie ønskede forfatterne at undersøge en tredje hypotese; nemlig at børn født ved sectio har en ændret epigenetisk profil sammenlignet med børn født vaginalt.
Studiet er et oberservationelt studie gennemført på kvinder tilknyttet Danderyd Hospital i Stockholm, Sverige. Inklusionskriterier var raske kvinder med enten spontan fødsel til terminen eller elektivt sectio. Eksklusionskriterierne var flerfolds graviditet, diabetes, hypertension, præeklampsi, rygning, SGA, neonatal asfyksi (Apgar <7 ved 1. eller 5. min.), misdannelser, kromosomanomalier eller infektion. Børn undfanget ved assisteret befrugtning blev også ekskluderet. I alt inkluderede man 64 kvinder, hvoraf 27 har født ved elektivt sectio. Kvinderne i denne gruppe var ældre og blev forløst tidligere sammenlignet med mødrene i vaginal fødselsgruppen (gennemsnit GA 38,9 vs. 40,3) (P < 0.001). Hos alle nyfødte blev der taget navlestrengsblod fra til undersøgelse for epigenetisk modificering. Forfatterne valgte at se på grad af metylering (se faktaboks) i CD34+ celler som et udtryk for dette, og man gennemførte analysen med LUMA (luminometric methylation assay). Forskerne var blindet for fødselsmåde, da de analyserede prøverne.
Ved analysen fandt man, at CD34+ celler i DNA fra børn født ved sectio generelt var mere methyleret end hos børn født vaginalt (P 0.02). Ved en loci specifik analyse identificerede man flere hundrede loci, hvor graden af methylering var ≥10 % forskellig afhængig af forløsningsmåde. Den funktionelle betydning af differentieret methylering ved disse loci involverede bl.a. processen bag dannelsen af immunglobulin og bag glukosemetabolismen.
Forfatterne konkluderer, at tidlige epigenetiske modifikationer, som muligvis opstår pga. fødselsmåde, kan præparere børns gener og gøre dem mere ‘sårbare’ for fremtidig eksponering for eksempelvis infektion eller giftstoffer. Almgren et al. understreger dog, at deres resultater viser en association mellem fødselsmåde og nyfødtes epigenetik, men at man grundet studiedesign ikke med sikkerhed kan konkludere noget om årsagssammenhæng. Meget tyder dog på denne forklaringsmodel, og kommende forskning kan forhåbentlig bidrage med mere evidens.
Almgren M. et al. Cesarean delivery and hematopoietic stem cell epigenetics in the newborn infant: implications for future health? Am J. Obstet Gynocol. 2014: DOI: 10.1016/j.ajog.2014.05.014