Efterhånden som flere unge voksne overlever cancer og efterfølgende får børn, er det relevant at spørge, hvordan cancersygdom og cancerbehandling påvirker efterfølgende graviditeter og det nyfødte barn. Den cytotoksiske virkning på kvindens æg forårsaget af intensiv kemoterapi har især vakt bekymring. Med det formål iværksatte forfatterne nærværende case-kontrol studie.
Med dataudtræk fra Norges nationale cancerregister identificerede man alle personer i aldersgruppen 16-45 år, som havde fået en cancerdiagnose i perioden 1967–2004. Ved brug af personnummer linkede man disse med det medicinske fødselsregister.
Herefter inkluderede man 1.828 kvindelige og 2087 mandlige cancer overleverer (n=3915) i studiet. Alle havde fået barn efter at være blevet erklæret raske. De to hyppigste cancertype
var malignt melanom og thyreoideacancer blandt de kvindelige cases, mens det drejede sig om malignt melanom og testikelcancer hos mændene. Canceroverleverne (cases) blev
sammenlignet med kontroller fra baggrundsbefolkningen, som blev matchet med hensyn til alder og paritet (n=144,653). Eksklusionskriterier var graviditet af kortere varighed end 22
fulde gestationsuger, fødselsvægt mindre end 500 g, og flerfoldgraviditet.
Med logistisk regressionsanalyse undersøgte forfatterne forskellen i perinatale dødsfald (defineret som intrauterin foster død efter GA 22 eller død ≤7 dage efter fødsel), medfødte misdannelser, præmatur fødsel eller lav fødselsvægt (<2.500g) hos hhv. cases og kontroller. Der blev justeret for maternel alder, fødselsår og uddannelsesniveau. Cases udskilte sig fra kontroller ved at have højere alder.
Resultaterne viste, at både førstegangs- og flergangsfødende kvindelige canceroverlevere havde signifikant højere risiko for præmatur fødsel med hhv. OR 1.30 (95% CI:1.05-1.61) og OR 1.89 (95% CI:1.40-2.56). I tillæg havde de flergangsfødende en højere risiko for at føde et barn med lav fødselsvægt (OR 2.02 [95% CI:1.15-3.55]). Ved subgruppeanalyse af specifikke cancer typer fandtes der hos de førstegangsfødende med tidligere brystcancer en højere risiko for medfødte misdannelser (OR 3.49 [95% CI 1.24–9.82]). Ved denne analyse fremkom det også, at det var overleverne af cervix- og ovariecancer, som havde den største risiko for præmatur fødsel. Forfatterne fandt ingen forøget risiko, hvis barnefaren var canceroverlever sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Forfatterne kommenterer, at studiet begrænses af manglende viden om den individuelle, detaljerede cancerbehandling. Havde man denne viden, ville man i højere grad kunne
tilskrive risikofaktorerne specifikke behandlinger. Men også den begrænsede viden om barnets udvikling efter de første levedage betyder, at potentielle senfølger ikke kendes.
Alligevel konkluderer forfatterne, at nuværende resultater fra studiet er betryggende. I store træk har kvindelige såvel som mandlige canceroverlevere relativt ukomplicerede graviditeter
og fødsler sammenlignet med den generelle befolkning.
Grotmol T, Fosså SD. Birth outcomes among offspring of adult cancer survivors: a population based study. Int J Cancer. 2013 Dec 1;133(11):2696-705. doi: 10.1002/ijc.28292.
"For counseling of the growing population of survivors of adolescent and adult cancer, these results are reassuring, but close follow-up should be offered pregnant female survivors."