En af jordemoderens kerneydelser er at kunne skabe stærke, åbne relationer. Det kræver helt særlige kommunikative evner. Og så kræver det omstændigheder, der giver plads, tid og anerkendelse i jordemoderarbejdet. Som jordemødre har vi en høj grad af faglig viden, og en del af vores arbejde består i at videregive denne viden. Men ofte kan vi ikke ”vide os til”, hvad et andet menneske har brug for, og vi behøver særlige redskaber, for at imødekomme moderne kvinders ønsker om at blive behandlet som helt unikke personer. Dette var baggrunden for, at der på Jordemoderfagligt Selskabs seminar i foråret blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle beskæftige sig med relationer (se faktaboks neders på siden).
Hvad gør vi, når vi tænker og taler om relationer? Ofte henviser vi til eget liv og egne oplevelser. I arbejdsgruppen ønskede vi mere overordnede begreber at anskue relationer ud fra. På et møde med Jacob Birkler, der er filosof og underviser på Jordemoder-uddannelsen i Esbjerg, blev forskellige anvendelige begreber tydeliggjort: retorik, diskussion, dialektik og maieutik.
Når målet er information, anvendes ofte retorik og diskussion til overtalelse eller tiltale, kort sagt videns-aflevering. Dialektik er retorikkens modpart, kendetegnet ved udveksling, åbenhed og samarbejde. Målet er her selve samtalen og personen, ikke informationen. Midlet er åbenhed, uvidenhed og nysgerrighed. Dialektisk kommunikation bruges til at sammenflette de samtalende parters viden eller verdensbillede, og derved føde nye fælles opfattelser. Maieutik betyder at være en forankret ledsager. At gå med og samtidig være forankret i sin egen position. Vi erkendte, at det at plante viden, uden fokus på den jord, frøet skal gro i, er ufrugtbart. Samt at vi kun kan få viden om den anden, ved, som udgangspunkt, at være uvidende og nysgerrige. Således beriget med nye vinkler, overvejede arbejdsgruppen relationernes rolle i jordemoderarbejdet.
Den store opgave
Den helt tidlige del af fødslen er en opgave for jordemoderen, hvor der ikke er ret meget obstetrik at gøre godt med. Der er ikke mange af vores smertelindrende redskaber, der er anbefalelsesværdige, når kvinden har uregelmæssige veer og et orificium fra 0 — 3 cm. Ved ankomst til fødegangen er især førstegangsfødende tit spændte, forpinte, usikre og rådvilde. Mange virker desperate efter noget at holde fast i, inden uvejret rigtig går løs, og vi står nærmest uden effektive behandlingstilbud til dem. Det ser for arbejdsgruppen ud til, at starten på fødslen, og især hvor tidligt man kommer til fødegangen, har betydning for fødslens videre forløb. Og at første fødsel, især ubearbejdet, er massivt udslagsgivende for næste fødsel, kvindens psykiske velbefindende, moderidentiteten, parforholdet og dermed hele familiens trivsel. Parret har brug for et fundament, der kan holde til den stormfulde oplevelse, det er at føde et barn for første gang, og vi kan hverken behandle eller kurere denne pinefulde og væsentlige fase. Men vi kan noget andet.
Det fornemme redskab
Vi har mulighed for at bygge med på fundamentet, og derved hjælpe til at håndtere tilstanden, hvis vi indgår i gode, maieutiske relationer med de gravide og fødende og deres mænd. Vi skal hverken vide, hvad alle fødende behøver, eller blive venner med patienterne, men derimod være nysgerrige over for netop denne person og finde de dele af fagligheden, der kan bruges her. Gennem maieutikken har vi mulighed for at etablere en stærk og frugtbar relation til den fødende kvinde, så vi bliver den mast, der kan tåle hendes uvejr. Vi evner både at ”gå med” i kvindens oplevelse og samtidig ”stå fast” ved vor faglige og menneskelige position, og derved bliver jordemoderen den ”forankrede ledsager”.
Forventninger
De engelske NICE-guidelines dokumenterer gennem 137 undersøgelser, at gravide og fødende kvinder ønsker at blive behandlet som individer, med respekt, tid og omsorg. De fleste kvinder vil have information og støtte til informerede valg. Inspireret heraf har arbejds- gruppen, i en miniundersøgelse, spurgt 190 gravide kvinder, hvordan de oplever kvaliteten af relationen med konsultationsjordemoderen.
Undersøgelsen er gennemført ved Silkeborg Jordemodercenter. I uddybende tilbagemeldinger formulerede kvinderne, at tilfredshed beror på en oplevelse af:
- at blive set som individ, med individuelle tanker og forventninger
- at blive taget seriøst og blive lyttet til
- at blive informeret af en fagperson
- at kunne stille spørgsmål
- at blive mødt i den aktuelle livssituation
Det, kvinder af i dag ønsker sig af jordemoderen, er et intenst og åbent nærvær, der sætter deres helt unikke livssituation i fokus, med respekt, tid og omsorg. Kan vi imødekomme det?
Arbejdspladsen
Arbejdspladsernes rolle i udviklingen af godt jordemoderarbejde kan ikke underdrives. At være autentisk og stille sin uvidenhed frem som kapacitet for at blive klogere på den anden person, kræver som mindstemål overskuddet til at tage et andet menneskes historie ind, at åbne sig og være nysgerrig. Det kræver også tid, både til selve mødet, og til at være nærværende og ikke tænke på næste eller forrige patient, sin mand eller sin frokost. Det kræver, at jordemoderen både fysisk og mentalt kan være der, hvor hun er, og ikke andre steder. Arbejdsgruppen fremsætter den påstand, at tilfredse og inspirerede jordemødre gerne vil indgå i frugtbare relationer, fordi det tilfører arbejdet mening. Det, der skal til, er bevidsthed om, hvad en god relation indebærer, samt vilkår til at udføre arbejdet godt. Det er velkendt, at jordemoderarbejdets intense karakter og store ansvarsbyrde, de skiftende arbejdstider, og den høje grad af uforudsigeligt akutarbejde, tærer på helbred og overskud. Men for mange er det netop disse forhold, der giver mening og tilfredshed. Vi ser andre faktorer, som har indflydelse på tilfredshed og overskud; for eksempel om man føler sig værdsat som arbejdskraft, om man oplever, at det man gør, nytter noget, og hvor stor indflydelse, man har på sit arbejdsliv.
Tydelighed
Vi tænker, at det bør være mere tydeligt, hvad de forskellige arbejdspladser kan tilbyde en medarbejder, og hvad der forventes af den ansatte på netop denne arbejdsplads. Synlig anerkendelse for veludført arbejde er nødvendig, lig esom medarbejderen må leve op til arbejdspladsens særlige profil. Dette ser vi som en vej til større menneskeligt overskud, fordi sådanne arbejdspladser giver mulighed for at vælge den arbejdsform, der passer én bedst. Dermed kan man bedre tage ansvar for sit arbejdsliv. Samtidig vil man som medarbejder også, mere eller mindre direkte, bidrage til at forme arbejdspladserne, så de medvirker til et tilfredsstillende arbejdsliv.
Det gode arbejdsliv
Der er mange grunde til manglende overskud og arbejdsglæde, nogle mere sejlivede end andre. Er det mon muligt at tage teten og præge historien, så den bliver, som vi ønsker den?
Som tidligere beskrevet her i tidsskriftet, kan vores tilværelse opbygges af fortællinger om, hvem vi er. Et enkelt og brugbart redskab til forandring er dermed simpelthen at fortælle en anden historie. Teorierne om narrativer anerkender den styrke, reproduktion af fortællinger har, og vender denne til en mulighed for forandring. FISH!-filosofien er en tilsvarende teori om, hvad arbejdstid kan og skal bruges til. Tesen er, at ansvarsfølelse, engagement og energi kan skabes i det daglige arbejde, ved hjælp af en særlig tilgang; at være ekstremt nærværende på en legende måde. Metoden bruges blandt andet af socialarbejdere og lærere, og handler om at udleve sit arbejde på en munter, ansvarlig og helhjertet måde. Filosofien hviler på principper om leg, glæde, nærvær og livsholdning (se boks til højre).
Målet er at skabe en historie, vi kan leve med, og ikke konservere ubrugelige forhold, mens vi fortæller ubrugelige historier. Midlet er styrkelse og fremdyrkelse af det positive, frem for det negative. Hvis vi ved, hvad vi vil, kan vi bedre opnå det. Vi er maieutiske relationsarbejdere, og vi er gode til det, hvis vi får gode vilkår at arbejde under. Men vi er ikke særligt gode til at tale om, og dermed tydeliggøre, denne ekstremt vigtige del af vores arbejde. Når vi bliver bedre til det, bliver det også tydeligere, hvordan gode relationer kan realiseres i hverdagen.
—
ARBEJDSGRUPPEN
Jordemoderfagligt Selskab afholdt i marts 2006 et seminar på Sandbjerg Gods med overskriften ”Det gode fødested”. På seminariet blev der nedsat en række arbejdsgrupper. En af disse fik til opgave at belyse ”det gode fødested” ud fra relationer.
Arbejdsgruppen vil vise vigtigheden af
- at jordemødre bliver bevidste om det massive og vigtige arbejdsredskab, relationsdannelse er.
- at tydeliggøre, at det ikke er umuligt at have et givende og tilfredsstillende arbejdsliv, og samtidig give moderne kvinder det, de har brug for.
- at erkende, at udfordringen ofte ligger i holdninger, mod, bevidsthed og vilje – fra arbejdspladser, organisation og individer – til at ændre ubrugelige mønstre og insistere på mulighederne for skabe gode relationer og et meningsfuldt arbejdsliv.
Jordemoder Helene Bovin er tovholder for gruppen og stud. MSA.