Alle har for så vidt vidst det, siden den politiske aftale om opførelsen af det nye supersygehus i Odense blev indgået i sommeren 2010: at udløbsdatoen for fødeafdelingen i Svendborg var sat.
Men at tidspunktet for en fysisk sammenlægning med Odense Universitetshospitals fødeafdeling pludselig blev fremrykket fra 2022, hvor det nye supersygehus står klar, til allerede i indeværende år, hvor første spadestik til det nye OUH end ikke er taget, kom alligevel bag på mange. Ikke mindst de 35 jordemødre på den lukningstruede afdeling.
– Det har virkelig trukket tænder ud. For mange af os har det været nogle sorgfulde måneder og en kæmpe stressfaktor i det daglige arbejde, siger Svendborg-jordemødrenes tillidsrepræsentant, Birgitte Valeur.
Lille brik i stort spil
Det var lige efter nytår, da Region Syddanmark udsendte et katalog med spareforslag, der tilsammen skulle hente 200 millioner kroner hjem på det somatiske sundhedsbudget for i år – et beløb, der senere blev reduceret til 167 millioner. Og øvelsen, der truedemed at koste den sydfynske fødeafdeling livet, handlede som udgangspunkt om at spare omkring 19 millioner ved at lukke Nyborg Sygehus. For at lukningen af Nyborg Sygehus kunne lade sig gøre, skulle Svendborg Sygehus nemlig trimmes til at overtage alle Nyborgs funktioner og skifte status til specialsygehus med udelukkende ambulant, elektiv behandling seks år før planlagt. Dette ville indebære en omgående lukning af akutmodtagelse og fødeafdeling i Svendborg, lød udspillet.
– Jeg synes næsten, at det er det, der har vakt mest harme: at vores fødeafdeling bare har været en lille klods, der skulle flyttes for at få det store billede til at hænge sammen. For mig at se er der ingen vægtige, faglige argumenter for at lukke vores fødeafdeling, siger en af de yngste Svendborg-jordemødre, Sofie Mørk, der har været en af de meget aktive fortalere for en bevarelse.
Fra 14 til 10 fødestuer
I skrivende stund (se nyhedsartikel på forrige side) afventes regionsrådets endelige beslutning stadig. Høringsfristen udløb midt i marts, og efter to måneder med fuld knald på den lokale bevaringskamp håber jordemødrene i Svendborg nu bare, at deres faglige argumenter imod en fremskyndet sammenlægning er blevet hørt, og at bl.a.13.000 underskrifter fra Sydfyn og Øerne for en bevarelse af Svendborg fødeafdeling har gjort indtryk på politikerne.
Den lokale protest har især rettet sig imod den væsentligt forlængede transporttid til fødeafdelingen i Odense, særligt for de fødende fra Langeland og øerne.
– Faktum er, at der allerede i dag er en gruppe gravide fra Langeland og øerne, der kun lige når ind til Svendborg, før de føder, siger jordemoder Majken Weirsøe Mogensen, der også har været synlig på de lokale barrikader.
En anden væsentlig grund til at bevare fødeafdelingen i Svendborg er, at der ikke er plads til op mod 900 ekstra fødsler om året på OUH, fortsætter Birgitte Valeur og forklarer, at hvis Svendborg fødeafdeling lukker, vil der kun være 10 fødestuer tilbage på Fyn mod 14 i dag. Sparekataloget opererer nemlig ikke med udbygninger i Odense.
– Så vores bekymring er, at der vil opstå spidsbelastninger, hvor de fødende ikke får den hjælp og omsorg, de har krav på, fordi vi i mange situationer vil være nødt til at få fødslerne hurtigere afviklet alene på grund af logistikken, siger hun.
For Svendborg-jordemødrene vil det indebære et svært fordøjeligt kompromis med de kerneværdier, de i årevis har kæmpet for på det sydfynske fødested.
En kulturkamp
Af samme grund opfatter de i høj grad det, der foregår, som en kulturkamp.
– Vi mener, det er vigtigt at anerkende den naturlige fødsels psykologi og væsen, hvor tid, nærvær og omsorg er de væsentligste faktorer for en god fødselsoplevelse, og hvor fødslen ikke er overstået, før den nye familie selv er klar til at forlade fødestuen, forklarer Birgitte Valeur. Hun er af den klare overbevisning, at fødeafdelingen i Svendborg blev topscorer i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) i 2012 med over 97 procent tilfredse brugere, netop fordi afdelingen vægter disse ting så højt*. Majken Weirsøe Mogensen mener derfor også, at der bør være plads til både specialafdeling og ’normalafdeling’, så de fynske kvinder har en valgmulighed.
– I Odense er de dygtige til det, de gør, men her er vi gode til noget andet. Vi er specialister i den normale fødsel, siger hun og påpeger, at det i den forbindelse er en klar fordel at være et lille sted.
– Fordi vi ikke er så mange, har vi et godt og tæt samarbejde mellem jordemødre, barselssygeplejersker og læger. Vi får skabt hele historier, vi får afsluttet forløbene, og nøgleordene for vores arbejde er kontinuitet og kendthed. Det er godt for fødsler. Det ved alle jordemødre, siger Majken Weirsøe Mogensen.
– Og pointen er, at den kulturkamp, som vi kæmper her, forhåbentlig også kommer kollegerne på de store fødesteder til gode, understreger hun.
Spørgsmål om rekruttering
Svendborg-jordemødrene anerkender dermed heller ikke de præmisser, som Lægeforeningen Syddanmark og Speciallægerådet for Gynækologi og Obstetrik har lagt til grund for deres argumentation for en sammenlægning.
Nemlig at 8-900 fødsler om året skulle være for lidt til at sikre en tilstrækkelig kvalitet, og at rekrutteringen af obstetriske vagtlæger til Svendborg anses for så uløseligt et problem, at ’det vil være vanskeligt at opretholde det nødvendige faglige niveau indtil etableringen af Nyt OUH’, som Speciallægerådets formand, Bjarne Rønde Kristensen, der også er ledende overlæge for fødeafdelingerne i Odense og Svendborg, påpeger i sit høringssvar.
– Mange af vores dygtige og erfarne læger har ganske rigtigt valgt at arbejde andre steder eller at gå på pension de seneste år. Og da stillingerne ikke er blevet genbesat, betyder det, at vi kun har en enkelt fast tilknyttet obstetriker tilbage foruden en håndfuld erfarne gynækologer. Resten er vikarer, siger Majken Weirsøe Mogensen.
– Jo mere uattraktivt man gør noget, jo færre ansøgere er der jo, tilføjer Birgitte Valeur og hentyder bl.a. til, at Svendborgs svangreklinik for eksempel blev flyttet til Odense for nylig, at en del ledige lægestillinger slet ikke er blevet slået op, og at afdelingen generelt ikke ligefrem tales op fra ledelsens side.
Desuden har Svendborg-jordemødrene vanskeligt ved at forstå, hvorfor man ikke indfører et rotationsprincip for de obstetriske vagtlæger på OUH, så de også har vagter i Svendborg.
– En fornuftig organisering og rekruttering af obstetriske læger er jo et klart ledelsesansvar, så hvis det bliver politisk besluttet, at vi skal fortsætte, vil jeg have en forventning om, at det nødvendige mandskab bliver tilvejebragt, understreger Birgitte Valeur.
NICE-guidelines i fokus
Bliver den politiske beslutning i stedet, at Svendborgs fødeafdeling skal nedlægges sammen med sygehusets akutberedskab, føler jordemødrene sig også ganske godt rustet til at tage fat på plan B: kampen for en jordemoderledet enhed i Svendborg.
For ikke at foregribe begivenhedernes gang har dette emne kun været sporadisk berørt de seneste måneder, forklarer Birgitte Valeur. Men debatten har alligevel bragt kærkomment fokus på de engelske NICE-guidelines og den evidens, de er baseret på i forhold til sikkerheden på jordemoderledede klinikker, så håbet hos Svendborg-jordemødrene er, at der er sået et frø, der peger fremad.
– Det bedste scenarie vil jo være, at politikerne har fået øjnene op for, at det giver rigtig god mening at bevare et fødested i Svendborg også efter, at det nye OUH er bygget, siger jordemoder Anette Høite Carstens, der også har arbejdet i Svendborg i en lang årrække.
– Og hvis vi samtidig kan få sat en debat i gang i hele Danmark på baggrund af anbefalingerne i de engelske NICE-guidelines, ville det jo være helt fantastisk, tilføjer hun.
Så lyset er langt fra slukket i Svendborg.
– Jeg tror i hvert fald på det. Den evidens, der ligger bag NICE-anbefalingerne, er jo vægtig, lyder det fra Majken Weirsøe Mogensen.
For slet ikke at tale om den økonomiske gevinst der ligger i at holde de normalfødende ude af specialafdelingerne, påpeger alle fire Svendborg-kolleger.
* I efterfølgende tilfredshedsundersøgelser er resultaterne fra Odense og Svenborg behandlet under et, og der findes derfor ikke data for Svendborg alene efter 2012.
Lad os nu se …
Anette Høite Carstens, uddannet i 1987, jordemoder i Svendborg i 16 år, bl.a. i konsultationen på Langeland.
– Jeg oplever, at processen har påvirket os forskelligt. Vi har jo været truet nogle gange efterhånden, så personligt har jeg forsøgt at holde begge ben på jorden og sagt ’lad os nu se’, men for nogle af kollegerne har det været en personlig bekymring, der har fyldt rigtig meget. Nogle er blevet skubbet ud i tanker om alternative beskæftigelsesmuligheder, og andre har overvejet at gå tidligere på pension, så det har skabt en masse turbulens.
– For de gravide på Langeland har det også skabt uro. Helt generelt vil de være kede af at skulle til Odense og føde, fordi de synes, at det virker utrygt derinde, og fordi transporttiden er lang. Det er det, jeg hører. Min opgave har så været at forsøge at berolige dem.
– Som jordemoder tager jeg det, som det kommer, hvis jeg skal ind og arbejde på OUH, men som borger på Sydfyn vil jeg være ked af, hvis området mister sit fødested. Det er en af grundpillerne i et velfungerende lokalsamfund, men samtidig skal vi altså huske at sætte pris på den store specialafdeling, der kan håndtere de komplicerede forløb.
– Jeg synes, det er svært at vurdere, hvad det ender med, men jeg føler, at der er blevet lyttet til vores argumenter om, at der er behov for at have begge dele, og at det giver god mening at holde de normale fødsler ude af specialafdelingerne. Så måske tipper det den rigtige vej.
Fra tårer til talerstol
Majken Weirsøe Mogensen, uddannet i 2011, jordemoder i Svendborg i fire år, to af årene også delvist på OUH:
– Lige først, da det blev meldt ud, at vores fødeafdeling skulle lukke, græd jeg faktisk. For mig er det kampen for fagets kerneværdier, der er den vigtigste; kampen for den normale fødsel uden indgriben og med tid, ro og nærvær. Men nærheden til kollegerne betyder også meget, så det var samtidig udsigten til at miste den nærhed, der gjorde mig ked af det.
– Lukketruslen betød umiddelbart, at vi rykkede endnu tættere sammen og bakkede hinanden 100 procent op. Det har vi været nødt til, fordi vi ikke har følt nogen ledelsesmæssig opbakning igennem hele denne proces. Tværtimod har den lægefaglige ledelse givet udtryk for, at den ikke anerkender vores berettigelse.
– Hvis det ender med, at vi lukker, vil jeg ikke personligt have noget imod at arbejde på OUH. I forvejen er jeg i gang med en master i klinisk sexologi, som jeg forestiller mig, at jeg skal bruge derinde – måske i et deltidsjob. Men det giver stadig mest mening at beholde de sydfynske fødsler i Svendborg. Både fagligt og på anden vis.
Modløshed afløst af harme
Sofie Mørk, uddannet i 2013, jordemoder i Svendborg i div. vikariater siden da.
– Jeg kunne slet ikke forstå den prioritering, der lå bag indstillingen om, at vi skulle lukke, og jeg synes ikke, at der er nogen faglige argumenter for det. Min første reaktion var, at jeg blev ked af det, men modløsheden blev afløst af harme og kampgejst, da den lokale opbakning voksede, og da vi fik snakket situationen igennem i jordemodergruppen.
– Jeg synes, det vil være urimeligt, hvis de fødende på Fyn ikke skal have nogen valgmulighed med hensyn til fødested, og jeg synes ikke, at det er i orden at lade alle fødende fra Sydfyn og Øerne tage den lange vej til Odense. Risikoen er, at de tager enten for tidligt eller for sent afsted. Jeg køber heller ikke argumentet om lægemangel i Svendborg som årsag til en lukning. Dels er lægemanglen et generelt problem, og dels må rekrutteringsproblemer vel være noget ledelsen skal håndtere.
– Som det ser ud nu, tænker jeg, at vi nok får lov til at overleve, og i modsat fald skal jeg nok få det til at fungere med at arbejde i Odense. Men som advokat for de gravide og de fødende synes jeg ikke, at det er nogen god idé.