En undersøgelse Unicef har foretaget af vold mod børn i rige lande, viser, at i I Danmark dør syv til otte børn hvert år som følge af vold. Indberetninger fra politi og sundhedsmyndigheder taler også sit tydelige sprog. I 2002 blev der ifølge Justitsministeriets offerstatistik begået voldsforbrydelser mod 132 børn i alderen 0-9 år.
Det er baggrunden for, at socialministeren med ’Handlingsplan mod børnemishandling’ sætter fokus på volden. Målet er, at befolkningen generelt og fagfolk i særdeleshed bliver opmærksomme problemet, og at forebyggelsen styrkes.
Styrelsen for Social Service står for Projekt Klar-til-barn, der skal forberede kommende forældre på forældrerollen — med den hensigt at forebygge og mindske risikoen for, at disse forældre griber til hårdhændet behandling, vold og mishandling af deres børn.
Den primære målgruppe for kurserne er udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Kurserne skal give disse kommende forældre dels en viden om det kommende barns behov og udtryksmåder, og dels konkrete handlingsstrategier, når forældrene føler sig pressede og kommer i den situation af afmagt, hvor deres typiske handleberedskab vil være at gribe til vold eller hårdhændet behandling. Samtidig skal kurset, i det omfang, det viser sig muligt, være med til at skabe et netværk for de kommende forældre — både i deltagergruppen, men også i form af kontakten til det professionelle netværk.
De centralt afsatte puljemidler udgør 14 mio. kr. til udbredelse, videreførelse og videreudvikling af forældrekurserne, hvoraf 9 mio. kr. er afsat til dækning af op til 50 procent af kommunernes udgifter til afholdelse af kurserne i 2006 og 2007.
Indhold og undervisere
Konceptet for forældrekurserne bygger på en omfattende kundskabsopsamling af eksisterende viden og erfaringsdannelse fra sammen- lignelige initiativer på forebyggelsesområdet fra ind- og udland. Med baggrund i denne kundskabsoversigt, er der udviklet undervisningsmateriale til de faggrupper i kommunerne, der skal afholde forældrekurserne.
Kundskabsopsamlingen viser klart belæg for, at formidling af viden og kortvarige indsatser kan gøre en forskel i forbindelse med forældreuddannelser. Kursernes ambition er:
- at forældrene får ny inspiration med hensyn til at blive og være en familie (værdier, holdninger og roller)
- at forældrene (far og mor) tilegner sig øget konkret viden om spædbørn og uddyber deres følelsesmæssige relationer til barnet
- at forældrene (far og mor) arbejder med deres egne værdier og holdninger til børneopdragelse, og hvordan det skal være i deres familie
- at forældrene gennem tilbuddet får relationer til andre forældre i lokalområdet, som kan bidrage til at udvide deres sociale netværk, hvis de har behov herfor.
Forløbet består af tre mødegange under graviditeten og en gang når barnet er 2½ måned. Hver kursusgang varer 2½ time, og første møde er omkring 20. uge. Der skal være 8-10 kommende fædre og mødre på hvert hold.
Underviserne er to fagpersoner på hvert kursus, hvoraf den ene skal være sundhedsplejerske og den anden pædagog, socialrådgiver eller psykolog. Det prioriteres højt i planlægningen, at begge køn er repræsenteret blandt underviserne, da kurset henvender sig til begge forældre, og man ser det som en kvalitet, at de kommende fædre har en kønsfælle at forholde sig til.
Rekrutteringen
Jordemødrene er en vigtig ressource i rekrutteringen til kurserne, men skal ikke undervise på dem. Ofte er det jordemoderen og den praktiserende læge, som først møder den gravide/parret, der kunne have glæde af at følge kurset, specielt hvis der er tale om førstegangsforældre. Det kunne også være sundhedsplejersken eller socialrådgiveren i kommunens familieafdeling, men ofte er jordemoderen og egen læge jo de vordende forældres første kontakt med de offentlige tilbud.
Klar-til-barn har udviklet en pjece til de kommende forældre, som jordemødre og andre fagpersoner, der møder de gravide, kan uddele som supplement til det mundtlige tilbud. I pjecen er en kort introduktion til kursustilbuddet, telefonnummer m.v. beskrevet. Pjecen er udarbejdet, så også forældre med få læsefærdigheder kan have glæde af den.
Hvordan ’spotter’ vi de potentielt voldelige forældre?
Det kan være meget svært dels at forudsige, hvilke forældre, der forventes at kunne reagere med håndhændet behandling over for deres børn, og lige så svært kan det være at formidle tilbuddet om kurserne til disse gravide/par uden samtidig at mistænkeliggøre og stigmatisere dem. Kunsten ligger i at finde balancen mellem ’at kalde en spade for en spade’ og samtidig udvise den fornødne åbenhed for de kommende forældres ressourcer. Men projektet understreger, at tilbuddet ikke kun retter sig mod kommende forældre fra socialt udsatte grupper. Der foregår også hårdhændet behandling af børn i familier, der arbejdsmæssigt og på det ydre plan ser velfungerende ud. Det kan fx være veluddannede forældre med høj indkomst.
Tilbuddet bliver, for ikke at stigmatisere visse forældregrupper, tilrettelagt og præsenteret bredt, men med særlig vægt på at henvende sig til de målgrupper, der har særlig gavn af at få stimuleret deres sunde, følelsesmæssige tilknytning til barnet. Fx meget unge forældre, usikre forældre, forældre der selv har haft en omtumlet barndom, forældre der selv mener, de har behov for deltagelse, og forældre med et meget sparsomt socialt netværk. Det kan være kommende forældre, som måske tidligere har reageret voldeligt i pressede situationer, som har ’en kort lunte’ og som måske selv føler sig meget usikre på, hvordan de vil reagere, hvis ansvaret for et barn med de krav og udfordringer, det giver, bliver for overvældende. Da stort set alle kommende forældre som udgangspunkt vil deres barn det bedste — uanset mængden af personlige og sociale ressourcer — er netop graviditeten det rigtige tidspunkt at motivere dem til at skaffe sig mere viden og redskaber til forældrerollen, hvis de selv føler sig usikre på, om de magter opgaven.
Erfaringerne fra lignende projekter viser, at konceptet ikke er velegnet til kommende forældre med et stort forbrug af alkohol eller misbrugere, eller for svært psykisk syge eller psykisk udviklingshæmmede.
I løbet af forsommeren 2006 er de kommunale undervisere klædt på til at starte kurserne op — og i den forbindelse vil konsultationsjordemødrene på centrene landet over blive vigtige brikker i rekrutteringen af deltagere til de forberedende forældrekurser.
Grit Niklasson er jordemoder, socialrådgiver og cand. scient. soc. i socialt arbejde. Hun er jordemoderlærer ved jordemoderuddannelsen på Sundheds CVU Nordjylland i Aalborg og er udpeget af Jordemoderforeningen til at sidde i Projekt Klar-til-barn’s følgegruppe.