Tidligere på året udkom bogen ’Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?’ skrevet af Lone Schmidt og Anja Bisgaard Pinborg.
I bogen dykker de to professorer ned i emnet nedsat fertilitet, og hvordan vi som samfund skal håndtere udfordringerne på det område i fremtiden.
Og de har meget på hjerte, når det handler om det forskningsområde, som de begge har beskæftiget sig med i årevis – nemlig hvorfor en lang række mænd og kvinder ikke får de børn, de ønsker sig.
Først og fremmest forstår de ikke, hvorfor emnet ikke er højere prioriteret i Danmark og globalt.
»Vi står midt i en fertilitetskrise. Vi troede på et tidspunkt, at alderen for førstegangsfødende i Danmark ville stagnere på 29 år, men den stiger fortsat og er nu helt oppe på 29,9 for kvinder og 31 for mænd. Vi når kun at få 1,55 barn, og fertilitetsraten bør være på 2 for at opretholde befolkningstallet,« forklarer Anja Bisgaard Pinborg.
Hun suppleres af Lone Schmidt, som fortæller, at de efter at have arbejdet sammen i mange år har et meget ens udgangspunkt – nemlig at infertilitet ikke bliver taget seriøst nok:
»Infertilitet bliver stadig ikke opfattet som en sygdom. Men det er det – det er faktisk en folkesygdom! En folkesygdom defineres som, at den er hyppig, har alvorlige omkostninger for den enkelte eller samfundet, og at der er et stort potentiale for forebyggelse. Så infertilitet opfylder alle kravene til definitionen ’folkesygdom’. Men det bliver ikke behandlet som en. Vi ved fra befolkningsstudier fra 1970 til 2022, at 17 procent i den reproduktive alder ikke har kunnet bliver gravide, når de prøvede. Forestil dig, at 17 procent af befolkningen mellem 20 og 40 år led af hjerte-kar-sygdomme – så skulle der nok blive lavet tiltag!«
Et luksusproblem
Det er op mod 12 procent af alle nyfødte i Danmark, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling i dag. Mange danske par i den fødedygtige alder må altså hvert år have hjælp for at få børn. Men de behandles fortsat lidt, som om de lider af et luksusproblem, er de to forfatteres oplevelse.
»Jeg synes, at jeg oplever en udvikling i den rigtige retning, men man hører af og til fortsat en italesættelse af, at der nok er en mening med det, hvis folk ikke kan få børn. At det er naturens lov. Men sådan ville man jo aldrig sige om en cancersygdom, der løber løbsk. Der mener ingen, at vi som læger bare skal læne os tilbage og ikke gøre noget,« som Anja Bisgaard Pinborg tørt konstaterer, inden hun fortsætter:
»Og så tror jeg heller ikke, at man skal undervurdere, at de mennesker, der lider af infertilitet, godt kan passe et arbejde. De er samfundsmæssigt aktive. Hvis man derimod har et dårligt knæ, så kan man ikke arbejde, og så skal vi somsamfund nok sørge for at få folk opereret, « siger Anja Bisgaard Pinborg og påpeger, at infertilitet jo heller ikke er en livstruende tilstand, og måske derfor også nemt ryger lidt ned ad politikernes prioriteringsliste.
Lone Schmidt har også en mistanke om, at infertilitet kan betragtes som selvforskyldt og derfor mindre vigtigt at behandle:
»Tankegangen er måske af og til, at folk selv er ude om det, fordi de kunne have valgt at få børn tidligere. Men hvis ↓kvinden fx lider af PCOS, ville parret ikke kunne få børn af sig selv, lige meget hvornår de var gået i gang.«
Ingen nationale strategier
Netop det, at parrene, der lider af infertilitet, sjældent er helt unge, kan til dels tilskrives, at vi har fejlet som samfund, hvad angår en vigtig opgave: Vi har ikke i høj nok grad fokuseret på at oplyse og forebygge, mener de to eksperter.
»Vi laver slet ingen forebyggelse på området, og det er et kæmpe problem. Københavns kommune har lavet to kampagner for nogle år siden – nogle husker måske ’Tæl dine æg’ og ’Svømmer de for langsomt?’-budskaberne, der var meget i medierne – og det er de eneste forebyggelseskampager om infertilitet, der nogensinde er lavet i Danmark,« fortæller Lone Schmidt og understreger, at problematikken er den samme globalt:
»Ingen lande i verden har nationale strategier for infertilitet, så der kunne Danmark virkelig komme i førertrøjen, hvis vi gjorde noget.«
Samtidig med en udvidet forebyggelsesindsats rettet mod unge mennesker, ville de to professorer finde det rimeligt, hvis man kunne give mere fertilitetshjælp i det offentlige system.
»Jeg har mange par, jeg afslutter, hvor jeg tror, at det kunne lykkes næste gang eller næste gang igen. Der burde det være mere op til vores faglige vurdering, om behandlingen skal fortsætte eller stoppe,« siger Anja Bisgaard Pinborg og bakkes op af Lone Schmidt:
»Så ville fertilitetsområdet ligne andre sygdomme, hvor det er medicinske, faglige vurderinger, der er afgørende. Det er helt absurd, at det ikke er sådan i dag.«
Billigt at lave børn
Ifølge Lone Schmidt taler politikerne mod bedre vidende, når de prøver at italesætte fertilitetsbehandlinger som en stor post i sundhedsvæsenet.
»Det er faktisk ret billigt at lave børn. På en kohorte af 800 par udregnede vi engang alle direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med en fertilitetsbehandling og kom frem til følgende resultat: Det kostede 73.000 kr. per levende graviditet. Og hvis der har været en udvikling, siden vi lavede det regnestykke for cirka ti år siden, så er det kun blevet billigere, fordi vi nu laver flere behandlinger med frosne, optøede befrugtede æg, som er billigere end de ’friske’ behandlinger med hormonstimulation. Det er faktisk sådan, at vi bruger voldsomt mange penge på folk, der er ekstremt syge og i slutningen af deres liv, men ikke ret mange på at skabe liv. Det er vi nødt til at tale om. Hvad vi vil bruge vores penge på som samfund? Jeg mener, at det er en rigtigt dårlig forretning på lang sigt, hvis vi ikke hjælper folk, der gerne vil have børn. 12 procent af de børn, der bliver født i dag, kommer til verden efter fertilitetsbehandling – tænk hvis vi manglede dem i samfundet?«
Men måske tynger klimakrise, tanker om overbefolkning og kommende krige om vand og land, så de faktisk ikke ønsker flere børn og ikke bare har svært ved at få dem? Den tanke maner Lone Schmidt hurtigt i jorden:
»Vi har lavet undersøgelser, der viser, at op mod 95 procent af unge mennesker ønsker at få børn engang. Men vi ved, at det ender anderledes …«
Hyppigheden af forskellige folkesygdomme blandt 25-44-årige kvinder og mænd i Danmark i 202. Frem til 2021 var infertilitet den hyppigste folkesygdom i aldersgruppen, men under coronapandemien steg forekomsten af mentalt dårligt helbred og medførte, at infertilitet nu er den næsthyppigst forekommende folkesygdom i aldersgruppen. Infertilitet har uændret samme forekomst.