‘Brug svanemærkede plejeprodukter uden parfume til dit barn’. ‘Vask tøj og andre tekstiler inden brug’. ‘Undgå rygning i nærheden af barnet’.
Sådan lyder nogle af de velkendte råd om problematisk kemi i småbørns hverdag. Og takket være jordemødre, sundhedsplejersker, læger, forbrugerorganisationer og et væld af hjemmesider og magasiner om børn kan forældre i dag næsten ikke undgå at have hørt eller set disse og mange andre gode råd flere gange under graviditeten eller i de første år af barnets liv.
En ny undersøgelse viser imidlertid, at selvom småbørnsforældrene langt hen ad vejen tager de gode råd til sig, så er der flere områder, hvor de med enkle handlinger kan forbedre indeklimaet i hjemmet og forebygge forgiftninger hos deres børn.
Undersøgelsen, der er udarbejdet af analyse- og rådgivningsfirmaet /KL.7 for Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, viser også, at langt de fleste forældre ønsker information og gode råd om børns sundhed og trivsel fra de kilder, som de tillægger den højeste troværdighed: jordemødre, sundhedsplejersker og familiens praktiserende læge.
Resultaterne fra undersøgelsen er brugt i kampagnen ‘Kemi i børnehøjde’, der bliver lanceret i uge 43.
Hvad mener forældrene er vigtigst?
Med undersøgelsen har de fire styrelser ønsket at kaste lys over den reelle adfærd i hjemmene: Hvilke råd opfatter familierne som vigtigst, og hvilke råd følges op af handling, når en travl hverdag med 1.000 andre gøremål trænger sig på?
Ni udvalgte råd blev testet i en spørgeskemaundersøgelse blandt 565 småbørnsfamilier, som er udvalgt repræsentativt i forhold til køn, alder, bopælsregion, eget fødeland, forældrenes fødeland, indkomst og uddannelse. Forældrene blev blandt andet spurgt om, hvilke råd de anser for at være de vigtigste i forhold til at begrænse kemien i hjemmet. Resultatet faldt således ud (hvor 1 vurderes som det vigtigste):
- Undgå rygning indendørs
- Sikker opbevaring af medicin
- Sikker opbevaring af farlige væsker
- Brug svanemærkede plejeprodukter uden parfume
- Fjerne støv regelmæssigt
- Udluftning regelmæssigt
- Undgå tun og haj
- Servér varieret kost
- Vask nye tekstiler før brug
Ved at spørge yderligere ind til viden og vaner viser undersøgelsen, at fem af rådene kun i mindre grad bliver efterlevet i familierne. Der er altså rum for yderligere at begrænse den problematiske kemi i barnets hverdag.
Forældrene synes for eksempel, at det er vigtigt at opbevare kemikalier uden for børns rækkevidde, men alligevel står rengøringsmidlerne ofte i børnehøjde under køkkenvasken. Hverdagens praktiske gøremål – som hurtigt at kunne få fat på rengøringsmidlerne, når der skal gøres rent – spænder med andre ord ben for de gode intentioner om at holde kemikalierne langt væk fra de nysgerrige børn.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev uddybet ved først at besøge otte småbørnsfamilier for at få et mere nuanceret indblik i deres hverdag. Dernæst blev to sæt materialer testet i 20 familier. På den måde blev adfærdseksperterne klogere på, hvorfor familierne handler, som de gør, på de fem råd. Resultaterne er herefter blevet brugt til at udforme den nye kampagnes budskaber og virkemidler.
Forældrene lufter ikke ud lige inden sengetid Undersøgelsen viser, at tre ud af fire småbørnsfamilier lufter ud én eller flere gange om dagen. Familierne lufter typisk ud morgen og eftermiddag i de rum, hvor de opholder sig mest i vågen tilstand, men ikke nødvendigvis i det rum, hvor barnet sover.
Det er vigtigt, at luften er god i de rum, hvor barnet opholder sig mest indendørs. Derfor bør der også luftes ud i børneværelset om aftenen umiddelbart inden sengetid, hvor der kan være en høj luftfugtighed og luften samtidig kan være fuld af partikler fra madlavning, levende lys, elektriske apparater og andre kilder, der afgiver kemiske stoffer til indeklimaet. Kun 14 % af familierne i undersøgelsen luftede ud med gennemtræk lige inden barnets sengetid.
Kampagnens budskab om udluftning er derfor, at det er godt at lufte ud med gennemtræk i fem minutter lige inden barnets sengetid, og at det er bedst hvis der luftes ud flere gange i løbet af en dag.
„Det er nok lidt sjældnere, måske en gang om ugen [udluftning i soveværelset]. Vi opholder os her jo ikke, vi sover her kun“
Citat fra feltbesøg
Har støvsugning noget med kemiske stoffer at gøre?
Forældrene oplever ikke regelmæssig rengøring som videre vigtig, når det handler om at begrænse problematiske kemiske stoffer i hjemmet. Lige under halvdelen (45%) af familierne fjerner støv sjældnere end en gang om ugen, og de gør ikke rent på grund af kemiske stoffer, men når støvet bliver synligt.
Der gøres oftere rent, der hvor man opholder sig meget: i stuen, i spisestuen og i køkkenet. Det er sjældnere, at støvsugeren og kluden er i brug på børneværelset, fordi det er mere besværligt pga. legetøj. Det mindste legetøj opbevares ofte i kasser/ kurve, men ofte uden låg. Bøger, spil, dukker, bamser og større ting som dukkehuse, skumdyr mm. står altid frit.
Kemi binder sig til støv, og børn kommer både i kontakt med det ved indånding, ved at sutte på legetøj eller ved at kravle rundt på gulvet. Kampagnens budskab om at fjerne støv er derfor: Når du fjerner støv, så fjerner du også kemiske stoffer. Og hvis du opbevarer legetøj i lukkede kasser, så undgår du støv på legetøjet, og det bliver samtidig nemmere at gøre rent.
„Det er vigtigt, de ikke skal udvikle allergier, men andre ting er vigtigere. Fx vil jeg hellere nå at lave mad og tage opvasken. Og så er vi ikke så plagede af det, synes jeg“
Citat fra feltbesøg
Medicin sniger sig ned i tasker og lommer
Størstedelen af familierne (87%) opbevarer medicin, hvor børnene ikke kan komme til det. De gode intentioner bliver dog udfordret, når medicin er i brug eller skal bortskaffes. Så dukker medicinen oftere op tættere på børnene: påbordplader, hvor de lidt ældre børn godt kan nå det, i nærheden af det syge barn, ved vasken i badeværelset eller i skraldespanden.
Samtidig viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af forældrene sommertider eller altid har medicin i tasker og lommer. Det vil sige at medicin, der bruges ofte – som fx hovedpinepiller og andre former for håndkøbsmedicin – ikke opfattes som farligt: Hovedpinepiller er simpelthen så fast en del af nogle forældres hverdag, at medicinen skifter karakter og ikke længere behandles som eksempelvis receptpligtig medicin.
Kampagnens budskab om opbevaring af medicin er derfor: Opbevar alle slags medicin uden for børns rækkevidde – og giv tasker, lommer og skuffer i børnehøjde et medicintjek.
„De kan komme til det, hvis de virkelig vil, og piller er selvfølgelig skidt i større mængder. Men de virker ikke interesserede.“
Citat fra feltbesøg
„Hverdagskemikalier“ er også farlige for børn
Rengøringsmidler og opvasketabs er ofte farvestrålende og kan se vældigt interessante ud i småbørns øjne. Sikker opbevaring af kemikalier vurderes da også af forældrene som den tredjevigtigste ud af de ni råd. Alligevel opbevarer 41% af småbørnsfamilierne farlige væsker (rengøringsmidler og/eller husholdningskemikalier) i gulvhøjde eller under bordhøjde.
Her er det den samme mekanisme, der er på spil, som i rådet om medicin: Når husholdningskemikalier ofte er i brug, så bliver de en del af hverdagens rutiner og opfattes ikke længere som noget, der er en særlig risiko forbundet ved.
Kampagnens budskab om opbevaring af kemikalier er derfor: Rengøringsmidler indeholder også kemikalier, som kan være årsag til en forgiftningsulykke. Placér dem derfor ikke i børnehøjde. Og lad dem ikke stå ubevogtet hen, når de er i brug.
„Jeg ved, hun ikke går ind i skabene. Den ældste gjorde det, men den lille gør det ikke“.
Citat fra feltbesøg
Fisk er sundt – men ikke tun
At undgå servering af tun opleves af familierne i undersøgelsen som et af de mindre vigtige råd. To ud af fem forældre til børn på 0-3 år (38%) i undersøgelsen svarer, at de serverer tun til deres børn ugentligt eller oftere. 26 % angiver, at de serverer tun oftere end én gang om ugen – også selvom de er bekendt med den officielle anbefaling om at undgå tun i barnets tre første leveår. En hypotese er, at forældrene finder 0-reglen overdrevet. Derfor handler de mere efter egen vurdering af rådet, da „hverdagen skal hænge sammen“.
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under tre år ikke får store rovfisk som f.eks. tun. Det gælder også tun på dåse. Årsagen er, at der kan være risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden, og et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt.
Kampagnens råd om servering af store rovfisk er derfor: Fisk er sundt, men store rovfisk som tun, gedde og haj kan indeholde kviksølv, som selv i små mængder kan være til skade for barnets helbred.
„Han spiser meget det samme som de voksne. Når han får noget andet er det fordi, han piller fx tunsalat af brødet“
Citat fra feltbesøg
Forældrene har brug for mere hjælp
Jordemødrenes samtaler med gravide og nybagte forældre indeholder allerede gode råd til, hvordan man undgår problematisk kemi i hverdagen. Men for at give forældrene lidt ekstra hjælp der hvor de har mest brug for det, kan den enkle grafik i denne artikel om de fem gode råd downloades til iPad eller tablet på kampagnesiden kemiibørnehøjde.dk. På den måde kan grafikken tjene som udgangspunkt for en god samtale med den gravide og nybagte familie om kemien i hjemmet.
Udover en målrettet annoncering på de sociale medier, så vil forældrene også møde kampagnens gode råd i dagspressen, i nyhedsbreve fra forskellige detailhandlere og på hjemmesider og magasiner, hvor forældrene ofte henter viden om barnets trivsel og sundhed.