Når man står foran Gentofte Hotel på Gentofte Hovedgade er der intet, der røber, at nogle af værelserne bebos af spædbørn og deres forældre. Receptionen ligner receptionen på ethvert andet hyggeligt hotel med et par bløde stole om et bord og en buet disk, hvor en receptionist hilser på. Det er ikke altid via hovedindgangen, at de nybagte forældre entrerer, når de har købt sig til et ophold på Det Private Barselshotel, som de to initiativtagere har kaldt det. Når en nybagt familie melder sin ankomst guides de om på parkeringspladsen bag ved hotellet og bliver taget imod i en indgang, der fører direkte til den gang, hvor barselværelserne ligger. De to jordemødre kan råde over op mod 20 værelser, men de har langt fra nogen sinde været i brug samtidig til barselsformål, fortæller Ditte Bach, jordemoder og medstifter af barselshotellet sammen med Charlotte Utzon-Krefeldt, jordemoder og sygeplejerske.
Hvor mange nybagte familier, der har valgt at bruge de mellem 3.500 kr. og 5.500 kr., som et døgn på hotellet koster, vil de to jordemødre bevare som en forretningshemmelighed. De vil meget hellere tale om baggrunden for, at de valgte at gå egne og utraditionelle veje for at kunne tilbyde det, de mener skal til for at give familier en god start. Et tilbud, som de offentlige ikke længere kan stille op til, er deres oplevelse. Kortere indlæggelsestid er ifølge Ditte Bach ikke den eneste forklaring på, at familierne ikke får den nødvendige opbakning.
– Det er ikke kun indlæggelsestiden, der er afgørende, men i lige så høj grad den tid og opmærksomhed, som fagpersonerne kan give den enkelte nybagte mor, samt kontinuiteten i det, som formidles. Der er skåret så meget ned, at en fagperson nogle steder skal tage sig af 13 nybagte mødre, og det er alt for mange. Travlheden kan også give en rå stemning og tone, som kan virke meget sårende på en sensitiv og nybagt mor, siger Ditte Bach.
Hands-on
Nærvær og hands-on er vigtige ingredienser i omsorgen for og oplæringen af den nye familie. Jordemødrene bruger flittigt hænderne og ved behov tager de også gerne fat om brystet og barnet, når det skal lægges til. Når en nybagt mor ankommer til barselshotellet, bliver brysterne ofte palperet for at undersøge om mælkekirtlerne er aktivt mælkeproducerende, eller om der er områder, hvor råmælken stadig står og gemmer sig.Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at få tømt råmælken ud, så denne del af brystet aktiveres for at forebygge brystbetændelse og sikre mælkeproduktionen, når barnet vokser til og har brug for en øget mælkemængde.
Cirka halvdelen af gæsterne på barselshotellet har allerede i graviditeten haft kontakt med stedet og planlagt at tilbringe de første par dage der. Det kan handle om, at de vil kunne nyde den første unikke tid med barnet eller om, at de tidligere har oplevet et problematisk eller mislykket ammeforløb og denne gang vil have mere hjælp til etableringen. Den anden halvdel kommer ’akut’, fordi de oplever ikke at have fået den omsorg og vejledning efter fødslen, som de havde brug for. Nogle af disse familier har nået at være hjemme og prøve kræfter med forældreskabet før, de henvender sig på barselshotellet. Enkelte kommer efter, at de har været hjemme i flere uger.
– Vi får børn ind her, der har tabt sig alt for meget, fordi amningen aldrig er blevet ordentligt etableret. Og vi hører om kvinder, der må vente i fem timer, mens de er indlagt for at få hjælp til amningen – det er ikke værdigt, siger Ditte Bach oghenviser til statistik, der viser, at andelen af genindlæggelser af nyfødte på grund af underernæring er steget dramatisk i årene siden, der blev skåret ned på barselområdet.
Kommunikation og kontinuitet
På Det Private Barselshotel er der max en jordemoder til tre familier. Jordemødrene er i vagt 24 timer ad gangen og overnatter på hotellet, så de kan være der, når der er behov for dem.
– Vi sidder bi under hver amning døgnet rundt til familierne er helt selvkørende, og samtidig videreformidler vi viden om amning og spædbørn og guider forældrene til at forstå barnets non-verbale sprog. Det nyfødte barn kommunikerer rigtig meget, det gælder omat lære at aflæse lyde, bevægelser, ansigtsudtryk osv.
Vi plejer at sige, at vi fungerer som en lup mellem moderen, faderen og barnet, siger Ditte Bach.
Når familien først søger hjælp på barselshotellet i ugerne efter fødslen, handler det ofte om, at barnet græder meget.
– Gråd er en desperat form for kommunikation for et spædbarn. Det kommunikerer altid på andre måder før, det begynder at græde og de signaler, skal forældrene lære at kende, siger Ditte Bach. Selvom barnet derhjemme har oplevet at skulle skrige sine behov og også efterfølgende har grædt i frustration over ikke at blive forstået, så er det muligt at ’omkode’ barnet, ved at forældrene får en øget forståelse af dets ’sprog’, og ved at de får redskaber til at skabe trivsel og trøst. Det tager, ifølge Ditte Bach, minimum to dage at omkode barnet til igen at udtrykke sig på andre måder før, gråden bliver taget i brug. Det kræver intenst samvær med mor, far og barn, hvor jordemoderen lærer forældrene at se og tolke barnets signaler. Det kan være et ganske lille ryk med hovedet, der betyder, ”jeg er sulten” eller en arm, der bliver drejet som signal til, at ”nu har jeg fået nok mad”.
– Hvert barn har sin individuelle måde at udtrykke sig på og det er ekstremt givtigt, at vi er til stede i de sensitive stunder, moderen og faderen har med deres nye barn, siger Ditte Bach.
Min egen skyld
Det Private Barselshotel er opstået som en reaktion på dårlige forhold i det offentlige tilbud til nybagte familier. De to initiativtagere vil ikke tale om penge, sociale skel og om risikoen for, at indførelse af brugerbetaling på ydelserne til gravide og nybagte familier kan føre til et a- og b-hold målt i kvalitet. De synes, at pressen har interesseret sig alt for meget for, at barselshotellet ligger i et af Danmarks rigeste områder og ikke nok for, hvilken forskel fagpersoner kan gøre for nybagte familier, og hvorfor det er vigtigt at komme værdigt og godt fra start som nyfødt.
– De gravide og de nybagte familier råber ikke op og kræver bedre forhold, for det har de ikke overskud til. I stedet opfatter de, de problemer, der opstår, når de ikke får den rette omsorg, som deres egne manglende evner. Kvinderne tror, at når de bliver sendt hjem på andendagen, før de har styr på amningen, så er det fordi fagkundskaben billiger det. Når de får tilbud om at konsultere et ammeambulatorie, så mener de, at det må være et godt tilbud, og hvis de alligevel ikke kan finde ud af det, ja så må det være deres egen skyld, siger Ditte Bach.
