Når journalister eller andre i dag anmoder om aktindsigt i den opfølgning, Sundhedsstyrelsen foretager overfor offentligt ansatte sundhedspersoner, som har fået kritik i Disciplinærnævnet, omfatter adgangen til aktindsigt alene oplysninger om navn, adresse, stilling og lignende. Adgangen til aktindsigt omfatter derimod ikke oplysninger om selve den sag, der ligger til grund for opfølgningen.
Styrelsen har dermed ændret praksis, idet både navn, adresse mv. samt oplysninger om selve sagen tidligere blev udleveret ved aktindsigt. For privatansatte eller sundhedspersoner med privat virksomhed vil der fortsat være mulighed for aktindsigt i selve sagen.
Aktindsigten
Sundhedsstyrelsen har over et par år udleveret 172 navngivne sagsakter, som omtaler, eller helt eller delvist gengiver afgørelser i Patientklagenævnet, til dagbladet BT – heri blandt sager, hvor jordemødre var involveret. BT brugte blandt andet sagsakterne som baggrund for artiklen ‘Se hvor i landet det går galt – de værste lægefejl’, der blev bragt på BT’s forside den 25. december 2009.
Ifølge offentlighedsloven kan enhver forlange aktindsigt i dokumenter, der er indgået i eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i en sag. Sundhedsstyrelsen modtager som led i tilsynet med sundhedspersoner alle afgørelser, der er truffet i Patientombuddet/ Disciplinærnævnet, hvor der er givet kritik af det faglige virke. Sundhedsstyrelsen er således forvaltningsmyndighed, når det gælder opfølgning på klagesager, der har udløst kritik – de såkaldt individuelle tilsyn, hvor man typisk beder sundhedspersonen oplyse, hvordan man har opkvalificeret sig for at undgå samme fejl i fremtiden.
Det er i denne egenskab, at styrelsen har efterkommet anmodninger om aktindsigt, og har udleveret både navn, adresse mv. og oplysninger om selve den forudgående patientklagesag.
I de fleste af de sager, som BT fik indsigt i, var der kun givet almindelig kritik. Der var altså ikke tale om sager, hvor autorisationen var blevet begrænset eller frataget. Sagerne var heller ikke offentliggjort via Patientombuddets eller Sundhedsstyrelsens hjemmesider.
Sagsforløbet skal ikke udleveres
Et notat fra Sundhedsstyrelsen fra oktober 2012 præciserer imidlertid, at beskrivelse af selve sagsforløbet ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt. BT og andre, der får aktindsigt i tilsynssager, får altså fortsat navn, adresse, stillingsbetegnelse mv. på de pågældende sundhedspersoner. Aktindsigten gælder derimod ikke beskrivelse af sagen eller selve klagesagen, da offentlighedsloven undtager offentligt ansattes personalesager, bortset fra oplysninger om navn, adresse stilling osv. fra aktindsigt. En klagesag og opfølgningen på denne er at betragte som en del af en personalesag. Oplysningerne om navn, adresse, stilling m.v. kan i særlige tilfælde også undtages, men det kræver dog en god begrundelse.
Når BT kunne få aktindsigt i samtlige tilsynssager, uden at kende til de enkelte klagesager på forhånd, så skyldes det, at Sundhedsstyrelsen hvert år udgiver ‘Udredning af det faglige individtilsyn’, hvor Sundhedsstyrelsen beskriver det indeværende års aktiviteter på tilsynsområdet. Hverken de enkelte sager eller sundhedspersoners navne beskrives dog i udredningen.
Lægeforeningen og Jordemoderforeningen klagede i 2010 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over, at Sundhedsstyrelsen gav aktindsigt i navngivne tilsynssager. Klagen gik bl.a. på, at anmodningen ikke var tilstrækkelig præcis, idet BT alene angav, at man ønskede indsigt i de sager, hvor Sundhedsstyrelsen ifølge redegørelsen havde fulgt op overfor sundhedspersoner. Jordemoderforeningen anførte desuden i klagen, at det forekom problematisk, at der på denne måde kunne opnås aktindsigt med navns nævnelse i sager, hvor afgørelsen netop ikke indebærer en offentliggørelse af navn mv.
Til klagen sagde Anne Mette Dons, overlæge i Sundhedsstyrelsen, i oktober 2010 til Tidsskrift for Jordemødre:
– Når vi imødekommer BT’s anmodning om aktindsigt, så gør vi det, fordi offentlighedsloven foreskriver det. Navn og adresse står i brevhovedet på sagsakterne og er dermed omfattet af aktindsigten. Vi tjekker altid om den enkelte sundhedsperson har hemmelig adresse, men hvis det ikke er tilfældet, så udleverer vi den og navnet, sagde Anne Mette Dons til tidsskriftet for godt to år siden.
Det var og er styrelsens opfattelse, at navn og adresse ikke er at betragte som privatlivsoplysninger, som offentlighedsloven ellers undtager fra aktindsigt. Den aktuelle ændring i den administrative praksis handler om beskrivelse af selve sagen, som der ikke længere gives aktindsigt i.
Afgørende ændring
Ændringen i den administrative praksis er af stor betydning for offentligt ansatte sundhedspersoner, der er involveret i en tilsynssag
– Det er jo en helt afgørende ændring af praksis, der er sket, siger Lene Maigaard, jurist og forhandlingsleder i Jordemoderforeningen.
– Vi klagede i sin tid over, at man oplyste navne og så videre i disse sager, og Sundhedsstyrelsen henviste til, at disse oplysninger skal gives ved en aktindsigt. Men efterfølgende har styrelsen fundet ud af, at de faktisk ikke måtte oplyse om selve sagen. Uden sagsoplysninger er der ikke så meget, BT kan anvende navn og adresse til. Det var jo kombinationen, der var problemet og anledningen til klagen, siger Lene Maigaard.
Ingen orientering fra Sundhedsstyrelsen
Jordemoderforeningen blev opmærksom på, den ændrede praksis i forbindelse med aktindsigt i tilsynssager, da et medlem, der var involveret i en tilsynssag, i efteråret 2012 henvendte sig. Medlemmet havde modtaget brev fra Sundhedsstyrelsen, der gjorde opmærksom på, at BT igen i år har bedt om aktindsigt i alle tilsynssager.
Der var tydeligt tilkendegivet i brevet, at det alene var navn, adresse, stilling og lignende, der blev videregivet til BT.
Tidsskrift for Jordemødre har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at høre, om de sundhedspersoner, hvis sager tidligere er blevet udleveret til BT, er blevet kontaktet. Det oplyser Sundhedsstyrelsen, at de ikke er, og at der ikke er planer om, at de vil blive det. Det finder Lene Maigaard er problematisk.
– I værste fald kan de fejlagtigt udleverede oplysninger jo have påført jordemoderen et tab. Hun kan jo for eksempel på grund af bekymringer om BT’s brug af oplysningerne have fået problemer psykisk eller jobmæssigt, siger Lene Maigaard, der også mener, at Sundhedsstyrelsen med sin ændring af praksis burde have orienteret Jordemoderforeningen, som havde klaget over den tidligere praksis.
Relateret artikel: ‘Aktindsigt i klagesager’ Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 10, 2012