I 2009 fik jordemoderuddannelsen ny studieordning, der opdelte uddannelsen i 14 semestre. Alle modulder afsluttes med en prøve eller en eksamen. Selvom den ny studieordning ikke pålagde eller beskrev en specifik metode til afholdelse af prøver, så var det oplagt og nødvendigt at revidere og nytænke eksamensformerne i uddannelsen.
Vores mål var, at prøverne blev virkelighedsnære, så de studerende i højere grad kunne demonstrere viden, færdigheder og kompetencer.
Uddannelsen i København valgte at ændre prøverne til en praksisnær metode, og har nu afholdt simulationsbaseret prøve på 11. og 12. modul siden januar 2011. Denne prøveform skulle erstatte en prøveform i den kliniske uddannelse, der tager udgangspunkt i et skriftligt produkt – en portfolio.
Ved at ændre prøveformen mente vi, at de jordemoderstuderende i højere grad kunne få mulighed for at vise det læringsudbytte, der er for 11. og 12. modul. På 11. modul skal de studerende vise deres evner til at organisere eget arbejde, til at anvende viden og deltage aktivt i pleje og behandling, samt til at planlægge eget arbejde og uddelegere opgaver til andre fagprofessionelle. I slutningen af den kliniske uddannelse efter 12. modul får de studerende ligeledes mulighed for at demonstrere selvstændighed ved simulationsmetoden.
Idet halvdelen af jordemoderuddannelsen består af klinik, er det nærliggende, at de studerende bliver prøvet i at kunne agere i et så virkelighedsnært miljø som muligt.
Formålet med simulation til undervisning og prøve er at komme så tæt på en klinisk virkelighed som muligt, så deltagerne kan handle på den givne situation og de problemer, der måtte opstå, som de ville gøre under normale omstændigheder.
Den væsentligste årsag til at anvende simulation som undervisningsmetode er, at deltagerne kan træne uden risiko for patienterne. Ved simulation har læringsprocesser højeste prioritet, i modsætning til klinisk arbejdsliv, hvor patienten må prioriteres højest. Træning i enkeltfærdigheder ved simulation giver mulighed for systematisk indlæring og gentagelse til færdigheden er opnået.
Brug af simulation som eksamensform kræver, at de studerende har stiftet bekendtskab med simulation inden de præsenteres for en casebaseret simulation ved kliniske prøver. I eksamensformen er det udelukkende en case og løsningen af denne, der ligger til grund for voteringen.
Uddannelse af underviserne
Konceptet med simulationsbaserede kliniske prøver har sit afsæt i simulationsbaseret undervisning, som inden for de sidste par år har fundet indpas på alle de kliniske uddannelsessteder. I klinikken har de uddannelsesansvarlige efterhånden indhentet erfaringer med simulationsbaseret undervisning og er blevet uddannet som instruktører og facilitatorer.
De uddannelsesansvarlige jordemødre er inspirerede af et studiebesøg i London på St. Marys Hospital i 2008, hvor man i den engelske lægeuddannelse har brugt både uddannelse og eksamensformer med simulerede scenarier.
Ud over studiebesøget i London er vi inspirerede af et studiebesøg på Universitets Hospitalet i Lund, i Practicum Lund Clinical skills centre. Det er et træningscenter for alle slags sundhedsuddannelser og professioner inden for blandt andet obstetrik og gynækologi. I Lund tilstræber man at afholde eksamener så praksisnære som muligt, affødt af en OSCE-eksamen som står for Objective Structured Clinical Examination. Denne eksamensform anvendes især i USA, Canada, England og Holland. På flere andre videregående uddannelser blandt andet kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet har man siden 2002 arbejdet med OSCE-eksamen.
Casebaseret simulation
På 11.og 12. modul er det en casebaseret simulation, der ligger til grund for den kliniske prøve.
Den kliniske prøve på 11. modul er bygget op således, at den studerende bliver præsenteret for to scenarier. Hele prøven har en varighed på 30 min. Det første scenarium er på 10 minutter. Umiddelbart efter det første scenarie går den studerende videre til det andet, der varer 20 minutter.
Første scenarie tager udgangspunkt i centrale fagområder som gynækologi og/ eller svangre, og anden case er med udgangspunkt i fødselshjælp og intensiv omsorg.
Til den kliniske prøve på 12. modul er der tre scenarier, som skal afspejle hele jordemoderens kompetenceområde inden for den normale og komplicerede graviditet, fødsel og barsel. Der lægges vægt på selvstændighed, gældende lovgivning for kompetenceområdet, samt patientsikkerhed og hygiejne. Prøven består af tre cases med tre stationer.
Hele prøven har en varighed på 45 minutter. Den studerende går fra station til station. Tidsrummet ved hver af de tre stationer bestemmes ved casens udarbejdelse.
Den uddannelsesansvarlige jordemoder er eksaminator og samtidig instruktør og har den rolle at støtte den studerende igennem prøven uden at komme med løsninger. Det skal foregå med så lidt dialog som muligt. Censor har mulighed for at stille opklarende spørgsmål både undervejs og til sidst i scenariet. Den uddannelsesansvarlige jordemoder følger den studerende rundt mellem stationerne sammen med censor.
Scenariet afrundes et par minutter før den endelige kliniske prøve afsluttes, hvor den studerende får mulighed for at komme med kommentarer til egen præstation. Hver station bedømmes separat.
Efter prøven voteres der. På 11. modul får den studerende tilbagemeldingen bestået/ ikke bestået. På 12. modul gives karakterer efter 7 trins skalaen, og der gives ligeledes en tilbagemelding.
Fordele og ulemper ved eksamensformen
Klinikken har nu afholdt eksamensformen i næsten et år. Eksamensformen viser tydeligere end tidligere, hvilke kompetencer de studerende besidder og på hvilket niveau. Denne form for eksamen er virkelighedsnær, hvor de studerende skal forholde sig til en patient (figurant) og de problemstillinger, casen indeholder. De stu derende prøves således i den kommunikative og den håndværksmæssige del, samtidig med at de får mulighed for at vise deres empatiske evner. De studerende får også bedre mulighed for at vise færdigheder, som de har opnået på modulet.
Nogle studerende kan have problemer med at leve sig ind i scenariet.
Eksamensformen kræver et stort samarbejde med de øvrige kliniske uddannelsessteder. Der er et stort forarbejde, idet der skal udarbejdes cases med svarnøgle, der er tilrettet det enkelte uddannelsested, samt en drejebog. Desuden skal den logistiske del i forhold til faciliteter og figurant forberedes.
Det kræver, at den uddannelsesansvarlige, som altid er eksaminator, er tryg og bekendt med denne form for eksamen, samt at ekstern censor er orienteret om konceptet.
Visioner og fremtid
Eksamensformen kan evt. også anvendes på 3. og 7. modul med en mindre case svarende til læringsudbyttet.
Vi ville ønske, at alle kliniske steder fik mulighed for at afholde såvel træningen og de kliniske prøver i lokaler, som udelukkende benyttes til simulationsundervisning. Flere steder benyttes almindelige fødestuer, men det er meget sårbart. Det er ikke alle, der har mulighed for at benytte levende figuranter, men benytter sig af en dukke eller en uddannelsesansvarlig. Det kunne være ønskeligt, at der blev afsat flere ressourcer til at gennemføre disse prøver under nogenlunde ens vilkår på de kliniske uddannelsessteder.
Om forfatterne
Gitte Toft og Marianne Laybourn er klinisk uddannelsesansvarlige jordemødre på Herlev Hospital. Begge har en Master i Voksenuddannelse (MVO) fra RUC også kaldet; Human Resource Development. De er uddannet som instruktør og facilitator fra Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS), der ligger på Herlev Hospital.
Læs også artiklen: Oppe i virkeligheden