Det positive først: De danske fødeafdelinger har et rimeligt godt greb om gravide og fødende med særlige behov. Når det drejer sig om etniske minoriteter, misbrugere, psykisk syge, diabetikere og andre med fysiske eller sociale problemer, angiver 90 procent af fødeafdelingerne i en ny undersøgelse, at de har et eller flere særlige tilbud.
Undersøgelsen, der dækker samtlige 33 danske fødesteder, er foretaget af et privat konsulentfirma for Sundhedsstyrelsen sidste år. Anledningen var den kritik, der er blevet rejst fra flere sider – også fra Jordemoderforeningen – om at amterne har skåret i jordemodernormeringerne i en sådan grad, at det går mærkbart ud over de kvinder, der forventes at have en normalt forløbende fødsel. Undersøgelsen havde derfor til formål at vurdere, i hvilken grad fødestederne lever op til de retningslinier, Sundhedsstyrelsen udstak i 1998.
"Rum for forbedringer"
At kritikken rammer plet, dokumenterer undersøgelsen med tydelighed. Fx er antallet af jordemoderkonsultationer i graviditeten blevet skåret ned en del steder, og det samme gælder mulighederne for fødselsforberedelse og efterfødselssamtaler. Adgangen til at føde med ‘kendt jordemoder’ er slet og ret en illusion; over halvdelen af danske fødende har så lidt som 0-9 procents chance for at føde med en jordemoder, de har mødt i deres graviditet. Mest markant er det imidlertid, at det heller ikke længere er givet, at der er en jordemoder til stede under hele den aktive fødsel. Kun 13 procent af de adspurgte fødesteder, svarende til 6 procent af landets samlede fødselstal, vurderede, at det er muligt ved 91-100 procent af fødslerne. Denne beklagelige omstændighed erkender indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen da også i sit følgebrev, hvor han – ganske vist i en meget afdæmpet formulering – påpeger, at der er "rum for forbedringer mht. muligheden for en jordemoders kontinuerlige tilstedeværelse under en fødsel."
Retskrav på en jordemoder
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, er ikke bange for at udtrykke sig mere direkte: – Dét, der kan gøre os mest forskrækkede er, at en tredjedel af danske fødende ikke kan garanteres at have en jordemoder hos sig under hele fødslen. Til gengæld er idéen om kendt jordemoder for længst blevet parkeret af de fleste fødesteder. Selvom det anbefales som det ideelle i Sundhedsstyrelsens retningslinier, er det ikke længere noget, der diskuteres seriøst. Men det er virkelig bekymrende, at der også er store mangler i selv den almindeligt forventede fødselsomsorg, siger Lillian Bondo, der understreger, at nu, når der endelig er kommet dokumentation på bordet, skal diskussionen holdes i gang – både lokalt og i Folketinget. Bl.a. vil Jordemoderforeningen kontakte partiernes sundhedspolitiske ordførere, samt opfordre de lokale kredse i foreningen til at følge aktivt med i udviklingen i deres respektive amter og melde deres observationer tilbage til Jordemoderforeningen. Sundhedsstyrelsens undersøgelse afslører nemlig ikke præcist, hvor det står rigtigt galt til. Nogle store, travle fødesteder stikker dog ud i statistikken, bl.a. på et spørgsmål om, hvor mange flere der skulle ansættes, hvis alle fødende skulle være sikre på at have en jordemoder hos sig under hele fødselsforløbet. 20, lød svaret fra én afdeling.
Jordemoderforeningen vil desuden følge og støtte behandlingen af et beslutningsforslag, fremsat af Enhedslisten, om at give fødende et retskrav på at have en jordemoder ved fødelejet gennem hele fødslen. Det var netop Enhedslistens beslutningsforslag og den efterfølgende debat om samme sag, der i maj sidste år fik Sundhedsministeren til at bestille en undersøgelse af de faktiske forhold på de danske fødegange.
"Regeringspartierne havde svært ved at acceptere, at forholdene for de fødende er så ringe som Enhedslistens beslutningsforslag beskrev det, men Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser desværre, at situationen er endnu værre, end vi frygtede. Nu genfremsætter vi vores beslutningsforslag om bedre svangreomsorg. Sundhedsstyrelsens undersøgelse beviser, at i dagens Danmark er det absolut nødvendigt at lovsikre basale tilbud til fødende og gravide. I sidste ende giver det både bedre og billigere fødsler med færre indgreb, når vi tilbyder gode forhold" skriver Line Barfod fra Enhedslisten i en pressemeddelelse.
Struktur og ressourcer
Barfods kollega i Folketingets sundhedsudvalg – men politiske opponent – Else Theill Sørensen fra De Konservative, er helt enig – og mere til; hun er fx slet ikke afvisende over for at genindføre ‘kendt jordemoder’ som et grundlæggende princip. I hendes reaktion på Sundhedsstyrelsens undersøgelse hedder det bl.a.:"Det er utilfredsstillende, når vi ved, at der bliver brugt mindre medicin og færre får komplikationer under fødslen, når en jordemoder er til stede under det meste af fødslen. Vi må tilbage til udgangspunktet, hvor den gravide blev tilknyttet én bestemt jordemoder, som fulgte hende gennem hele forløbet. Det vil også være langt mere tilfredsstillende både for de fødende og for de jordemødre, som i dag nærmest oplever sig selv som samlebåndsarbejdere."
Udover denne imødekommenhed overfor jordemødrenes arbejdsvilkår, foreslår Else Theill Sørensen, at politikerne tænker organiseringen af svangre-, fødsels- og barselshjælpen ind i den kommende reform af det kommunale og amtskommunale landkort – fx ved at oprette sundhedshuse i lokalsamfundet. En idé, som organisationerne i Sundhedskartellet netop er bannerførere for.
"Lokale sundhedscentre med tilknyttede jordemødre ville give mulighed for at både de gravide og jordemødrene fik en langt bedre oplevelse ud af den glædelige begivenhed. Det kræver tid mellem kvinden og jordemoderen. Tid til omsorg og samtale. Det er der alt for lidt af i dag på sygehusene," lyder det fra den konservative sundhedsordfører.
Også Lillian Bondo ser store muligheder når brikkerne i Danmarks-puslespillet skal lægges om.
– Dét er nu, vi for alvor har mulighed for at finde ud af hvor mange af problemerne, der handler om ressourcer, og hvor meget, der handler om struktur. På den måde står vi i en enestående situation i øjeblikket, og derfor er det vigtigt, at vi fastholder debatten, og løbende evaluerer den udvikling, der sker på baggrund af denne undersøgelse, siger jordemoderformanden.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet har man ingen umiddelbare planer for en systematisk opfølgning på anbefalingerne i undersøgelsen.
– Vi opfordrer nu amterne til at gøre det bedre på de områder, hvor de ikke lever op til retningslinierne, men har ikke her og nu planlagt en egentlig evaluering. Men det vil være naturligt at foretage en på et senere tidspunkt, siger kontorchef John Erik Pedersen.