Politikere: Krav om lovmæssig ret til fødselsforberedelse

Skal gravide have ret til fødselsforberedelse? Hvad kommer den ny sundhedslov og kommunalreformen til at betyde for den forebyggende indsats, som er kernen i jordemødrenes arbejde? Det var nogen af de spørgsmål, Jordemoderforeningen ville have politikerne til at svare på ved et valgmøde, som foreningen selv havde arrangeret.

Der var vel valgkamp og det kan have været en medvirkende årsag til, at de fem politikere, der deltog ved Jordemoderforeningens valgmøde, var rørende enige om, at alle kommende mødre skal have tilbud om fødselsforberedelse. De radikale har det endda med som et af kravene i deres 100 punkts program, hvor både mor og far skal have tilbuddet – sådan set i ligestillingens tegn. Fire ud af de fem gav endda tilsagn om, at de vil stemme for at kvinder for lovmæssig ret til at forberede sig til familieforøgelsen gennem et offentligt og gratis tilbud. Den gode vilje får de chance for at bevise, når Enhedslisten efter valget genfremsætter et forslag om ret til lovmæssig sikring
af tilbud i svangreomsorgen – herunder fødselsforberedelse. Kun Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti var forbeholden over for at lovgive sig ud af det problem, at amterne ikke overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området. Ikke fordi hun mener, at fødselsforberedelse er overflødig, men fordi den konservative politiker helst vil undgå for mange beslutninger fra centralt hold og i stedet vil lade det være op til de regionale politikere.

Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti modtog det største bifald på Jordemoderforeningens vælgermøde den 31. januar i Cafeteatret i København. Bifaldet var hverken udtryk for beundring over hans kendskab til fødselsområdet eller for hans begejstring over det forslag til kommunalreform, som hans parti støtter op om. Den unge politiker inkasserede anerkendelsen fra de godt 30 tilhørere med en bemærkning om, at jordemødres løn ikke står i forhold til deres uddannelse – og det er noget, jordemødre kan lide at høre. Til gengæld fik han ørerne i maskinen, da han forsvarede det forlig, Dansk Folkeparti har indgået med regeringspartierne om en kommunalreform. Lovsjusk, hastværk, skjult privatisering og uansvarlig finansiering var nogen af de betegnelser, som Lone Dybkjær fra de Radikale, Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet og Line Barfoed fra Enhedslisten brugte om reformen.

Nok er emnet ikke særlig sexet, og dermed ikke særlig egnet i en valgkamp, men det er meget beklageligt, at de store kommunale forandringer, der venter forude, overhovedet ikke bliver inddraget i debatten op til valget den 8. februar, mente Lone Dybkjær. – Måske er det godt at lægge nogen kommuner sammen til større enheder – problemet er, at vi ikke kan få et svar på, hvordan reformen skal finansieres og derfor forlod de radikale forhandlingerne om en kommunalreform, sagde Lone Dybkjær. Line Barfoed ser reformen som et liberalt stormløb på den fri og lige adgang til sundhedsydelser. – Man har ændret ved formålsparagraffen for sundhedsvæsnet. Hvor der før stod, at der var fri og lige adgang, så hedder det i regeringens forslag til en ny sundhedslov, at der skal være let og lige adgang. Det handler om at regeringen vil sikre de private hospitaler, sagde Line Barfoed. Den udlægning var Charlotte Dyremose fra det Konservative Folkeparti lodret uenig i, uden dog at kunne forklare bevæggrundene for det lille ordbyt. – Nej, vi er ikke i gang med at indføre brugerbetaling. Sundhedsydelserne skal fortsat være gratis, men der skal være mulighed for private alternativer, sagde Charlotte Dyremose.

Sophie Hæstorp Andersen, der er sundhedspolitisk ordfører for Socialdemokratiet frygter, at forebyggelse og sundhedsfremme bliver væk reformen. Hun mente, at de store ændringer på sundheds- og sygehusområdet bliver forceret igennem, fordi hele reformen skal vedtages inden sommerferien. – Den ny sundhedslov er ikke bare en sammenskrivning af 15 gamle love. Vi risikerer blandt andet, at det ikke bliver defineret, hvordan det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som fx svangreomsorgen, skal defineres på sygehusene, sagde hun.

(Partiet Venstre deltog ikke i mødet, da deres kandidater var optaget af andre møder).