Pli & ynde på de sociale medier

54 procent af danskerne bruger sociale medier som fx Facebook. Hvis man ser på de yngre aldersgrupper, er det 97 procent. Men der er faldgruber, som man skal være opmærksom på. Blandt andet kan professionen få skrammer af negative opdateringer.

Af de forskellige sociale medier er Facebook det mest benyttede i Danmark. En brugerundersøgelse, som Jordemoderforeningen lavede i forbindelse med tilblivelsen af den ny hjemmeside, viste, at 75 procent af de adspurgte benytter Facebook. De sidste 25 procent fordeler sig på dem, der aldrig bruger sociale medier, ca. 15 procent, og de, der bruger andre sociale medier som fx Twitter.

Nettet er aldrig et lukket rum
Man skal være opmærksom på, at selv om man skriver i en lukket gruppe på fx Facebook, så skal man betragte det som et offentligt tilgængeligt rum. Andre deltagere i gruppen kan finde på at sende ens indlæg videre – det er jo for så vidt videndeling, som er sociale mediers kendetegn. Man skal også være klar over, at det er nærmest umuligt at slette noget, der er sendt rundt på nettet.

Professionen kan tales ned
– Facebook er et fantastisk medie, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

– Jeg bruger det i høj grad til at komme i kontakt med jordemødre, jordemoderstuderende og politiske interessenter.

Lillian Bondo er en flittig bruger af Facebook. Hun laver opdateringer om Jordemoderforeningens arbejde eller kommenterer på jordemoderrelevante emner i samfundsdebatten, og hun glæder sig over de mange andre jordemødre, som bruger Facebook politisk.

– Men jeg ser også de mange opdateringer fra jordemødre om voldsom travlhed. Og de er uden tvivl korrekte, for der er travlt ude på afdelingerne. Men det er måske ikke på Facebook, at meddelelsen om travlhed har den bedste effekt – en del vil måske allerførst tænke: Hvorfor har hun så tid til at skrive på Facebook, hvis det drejer sig om en her og nu opdatering fra fødegangen, siger Lillian Bondo og fortsætter:

– Det er vigtigt, at jordemødre er med til at gøre opmærksom på forholdene på arbejdspladserne. Men det er også vigtigt, at man ikke taler professionen ned eller skaber utryghed hos vordende fødende.

– Vi skal tage debatten om, hvordan jordemødre og dermed professionen fremstår i offentligheden. Facebook er bare et af de steder, hvor jordemødre ytrer sig. Det er samtidigt et sted, hvor informationen spredes lynhurtigt, uden at afsenderen kan styre, hvor den flyder hen. Jeg tror ikke på at opstille regler om det. Jeg tror, at jordemødre er fornuftige mennesker, som via dialog med deres kolleger kan finde frem til en udtryksform, der tjener formålet uden at kompromittere patienter, arbejdet eller professionen, siger Lillian Bondo.

Forventninger
Thomas Ploug, filosof og lektor i IT-etik på Aalborg Universitet, mener, at negative opdateringer samlet set kan skade en profession.

– Man har en forventning om, at en sundhedsperson, som fx en jordemoder, er professionel. Hun har selvfølgelig personlige holdninger, det ved vi godt. Men hun er i stand til at gemme dem af vejen, når hun møder den gravide eller fødende. Det er blandt andet det, der gør, at vi tror på, at hun agerer ud fra, hvad der objektivt set er vores behov, siger Thomas Ploug.

Thomas Ploug mener, at denne forventning om professionalisme kan lide skade, når negative Facebook opdateringer cirkulerer i cyberspace. Thomas Ploug understreger, at selv lukkede rum på Facebook ikke må forveksles med at sidde i kaffestuen med sine kolleger. På Facebook vælger man aldrig selv sin målgruppe, idet man ikke er herre over, hvad der sendes videre rundt. Man er i en anden kontekst, og det skal man være meget bevidst om.

Facebook opdateringer er ifølge Thomas Plough ofte udtryk for en impulsiv indskydelse. Det er noget, der griber en; det kan være frustration, glæde eller andet. Igen er der forskel på at komme med spontane ytringer på Facebook og på kaffestuen. At det sker skriftligt, er en skærpende omstændighed. Det mundtlige kan forklares, følges op med umiddelbare spørgsmål fra de andre deltagere, og alle kan aflæse det kropssprog, der følger med ytringen.

– I virkelighedens verden kan man ikke altid så let komme af med sine frustrationer til de rette personer. Der skal måske først aftales et møde med en leder eller en tillidsrepræsentant. Det betyder, at der går lidt tid, hvor man kan falde lidt ned igen, kan formulere sine ytringer og i det hele taget tænke tingene igennem. Og det er sundt og godt, siger Thomas Ploug. Han mener, at frustrationer, der slippes ud i Facebook-opdateringer, i høj grad fremkommer umiddelbart, hvad der kan være med til at gøre dem mere skingre.

– Der mangler simpelthen et filter, og filtre er gode, fordi de sikrer en fornuftig og saglig dialog, siger Ploug.

’Mindre heldige udtalelser’ på Facebook
En sygeplejerske fra Holbæk Sygehus kommenterede på travlheden på sin arbejdsplads i en lukket Facebook gruppe. Det førte til, at ledelsen valgte at afskedige hende. Ledelsen mente, at hun havde overtrådt sin loyalitetsforpligtigelse, og at hun endvidere havde brudt sin tavshedspligt.

Udfaldet på voldgiftsagen blev, at afskedigelsen blev fundet uberettiget. Dog fastslog domstilkendegivelsen, at sygeplejerskens udtalelser mindre heldige, da 'de var egnede til at efterlade det indtryk, at patienter med visse diagnoser var uønskede på afdelingen’ . Udtalelserne var ikke et brud på tavshedspligten, idet patienten ikke kunne genkendes. Og en fyring var derfor ikke i proportion med forseelsen, som havde karakter af ubetænksomhed. Det havde været mere passende med en advarsel. Sygeplejersken fik erstatning for uberettiget fyring.  
Kilde: Protokollat af afskedigelsessag (FV2010.0194)

Lovgrundlaget:

  • Grundloven § 77
  • Menneskerettighedskonventionen artikel 40
  • Straffeloven § 152 og 152 b Forvaltningsloven § 27

Se også FAQ i Tidsskrift for Jordemødre nr. 12, 2011