Prostaglandiner, der indgår i ve-arbejdet, er samtidig med til at styrke barnets lungefunktion, så det er i stand til at optage ilt den vej, når det er født. Det er et af argumenterne bag tilbuddet om at lade kvinderne selv bestemme, om de vil have et planlagt eller et subakut kejsersnit. Ved det subakutte kejsersnit er planen, at kvinden skal føde ved kejsersnit, men i stedet for at planlægge en dato op mod terminen, venter man til hun får veer eller vandafgang. Derefter får hun kejsersnit. Cirka halvdelen af de gravide, der skal have føde ved planlagt kejsersnit, tager imod tilbuddet. Det er for langt de flestes vedkommende kvinder med barn i underkroppræsentation og kvinder, der har to eller flere kejsersnit bag sig og derfor ikke skal føde vaginalt.
– Vi oplever, at en del kvinder synes, at det er en god ide, at det er kroppen, der bestemmer, hvornår barnet skal ud. Andre kan ikke overskue at skulle have veer før kejsersnittet siger Tove Bøttcher, der er jordemoder og kvalitets- og udviklingskoordinator.
Der er også andre mulige fordele ved, at vearbejdet er startet, før kejsersnittet.
– Det, at uterus har arbejdet og har lavet kontraktioner, giver muligvis mindre blødning efter kejsersnittet, siger Tove Bøttcher som eksempel.
De kvinder, der vælger det subakutte kejsersnit, bliver bedt om at komme på fødegangen umiddelbart efter, at veerne er startet eller vandet er gået – altså før der er regelmæssige veer. Det giver tid til, at kvinden kan faste før operationen.
Der er logistiske udfordringer med det subakutte kejsersnit, erkender Tove Bøttcher.
– Vi har ikke ret mange elektive sectio eller sectio i det hele taget, så derfor er der ikke trængsel på operationsfaciliteterne på samme måde som på de store fødesteder. Derfor kan det lade sig gøre hos os, siger hun.
Cirka fem kvinder om måneden vælger det subakutte kejsersnit på det sønderjyske fødested.