Får vi et a- og et b-hold af gravide og fødende i takt med, at flere jordemødre tilbyder ydelser i privat regi? Dræner vi fødestederne på de offentlige sygehuse, når jordemødre vælger at folde sig ud som privatpraktiserende?
Debatten om, hvorvidt det gavner kvinderne, at den offentlige fødselshjælp suppleres af tilbud fra private aktører, blev sat i gang af jordemoder Lotte Stenberg, der arbejder på Rigshospitalet. Hun glædede sig over, at Jordemoderforeningen går ind for “et offentligt, skattefinansieret jordemodertilbud af høj kvalitet”, som der står i foreningens strateginotat, men hun ser med bekymring på en udvikling, hvor flere jordemødre vælger at arbejde uden for det offentlige sundhedsvæsen.
– Jeg glæder mig over, at vi i foreningen vil have fri og lige adgang til jordemoderydelser, sagde Lotte Stenberg og spurgte videre.
– Hvem skal arbejde for at sikre forholdene for de fødende på de offentlige sygehuse, når vi trækker ressourcestærke kvinder ud til betalingstilbud? spurgte hun og stillede et ændringsforslag til strateginotatet. I sit forslag vil Lotte Stenberg gerne have, at foreningen skal ændre sin strategi, så det præciseres, at Jordemoderforeningen skal “have fokus på, at privatpraktiserende jordemødres tilbud til borgerne er af høj kvalitet”. I strateginotatet, som de delegerede på kongressen skulle godkende, står der, at foreningen “vil arbejde for privatpraktiserende jordemødres muligheder for at udbyde tilbud af høj kvalitet til borgere”.
Ændringsforslaget skulle præcisere, at jordemoderopgaver med fordel løftes i offentligt regi.
– Det er ikke Jordemoderforeningens opgave at fremme det private initiativ, sagde Lotte Stenberg, der understregede, at hun ikke lagde op til splittelse mellem jordemødre med sit forslag, som af flere blev opfattet som en kritisk tilgang til de privatpraktiserende jordemødres ydelser.
– Jeg føler mig ramt i hjertet som tidligere privatpraktiserende. Jordemoderforeningen skal rumme bredden, hvilket også er de privatpraktiserende jordemødre. Det skal ikke være “dem og os”. Derimod skal der være plads til kreative sjæle i privat praksis, såvel som inden for det offentlige. Vi skal trække på samtlige ressourcer, vi har, og altså også de privates, sagde Annika Kanstrup, der er jordemoder på Odense Universitetshospital.
Fra talerstolen kom der flere eksempler på, at fødende havde valgt at købe sig til den omsorg, som de mente, at de ville have behov for. Et sted havde barselgangen besøg af en privatpraktiserende jordemoder, der rådgav en nybagt mor om amning, og flere andre steder havde forældrene valgt at tage en doula med til fødslen.
– Vi er kommet i en ekstrem situation, hvor de offentlige tilbud er så skrabede, at selv det basale er udsultet, sagde Amanda Falster, jordemoder på Rigshospitalet.
Det sætter jordemødrene i en svær situation, når de ikke kan levere selv basale jordemoderydelser.
– Det er da ikke fedt, at der kommer en privatpraktiserende jordemoder eller doula ind på afdelingen, for det gør det tydeligt for os, at kvinderne ikke får det, de vil have – det de burde have, sagde Annika Kanstrup og opfordrede til, at jordemødre konsekvent går til deres ledelser og gør opmærksom på, når et par ikke har fået det, de burde have haft. Annika Kanstrup blev bakket op af Maria Gaden, jordemoder på Regionshospitalet Randers.
– Hvor tit tager vi i det offentlige kampen op og for eksempel dokumente-rer, når et forløb har været suboptimalt, spurgte hun.
Mange talere gav udtryk for, at Jordemoderforeningen skal være for alle jordemødre, offentligt som privat engagerede, og at forskellige måder at udvirke faget på kan virke som inspiration.
– Offentligt og privat behøver ikke være modsætninger, men kan supplere hinanden. Hvis vi ikke anerkender det private initiativ, vil der være andre faggrupper, der gerne vil løfte nogle af vores opgaver, for eksempel fødselsforberedelse, sagde Kit Dynnes Hansen, afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital.
Stine Storm, jordemoder ved Kolding Sygehus, vil blive ved med at kæmpe for et godt tilbud i det offentlige, men erklærede sig delvis enig med begge fløje.
– Vi skal kæmpe for bedre vilkår til fødegangen – i samarbejde med det private. Vi skal stå sammen og kæmpe for at også de sårbare og de svageste får de rette tilbud og en god oplevelse. Det handler om solidaritet, sagde Stine Storm og understregede, at solidariteten skal gå begge veje.
Forslaget om, at Jordemoderforeningen skal nedtone indsatsen for at støtte det private initiativ, blev nedstemt med stort flertal. Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, rundede debatten af:
– Vi skal være lykkelige for det private initiativ, det er med til at flytte os. Den inspiration, vi får fra andre, der bygger noget nyt op, kan bruges i det offentlige, se for eksempel på Hjemmefødselsordning Sjælland, sagde formanden, der i øvrigt er helt enig i, at alle tilbud i svangreomsorgen skal være skattefinansierede.
Den trængte situation og fællesskabet
– Jordemødres vilkår og svangreomsorgens vilkår er to sider af samme sag. Hvis man tror andet, er man naiv. Vi har valgt det her fag, fordi vi er passionerede omkring at yde den gode svangreomsorg, såvel i det højt kompliceredesom i det normale felt, og vi bliver alle frustrerede, når vi ikke kan yde den, sagde Lillian Bondo i den mundtlige beretning. Hun berettede videre, at vilkårene for begge dele er under stærkt pres, og at der er jordemødre, der ikke længere vil lægge faglighed til forholdene på fødegangene. Resultatet er, at en del fødesteder nu har svært ved at rekruttere jordemødre.
– I Jordemoderforeningen tror vi ikke, at ubesatte stillinger er en permanent situation. Finanslovsmidlerne har lige givet 80 stillinger ekstra, der skulle besættes, langt flere påbegynder en videregående uddannelse, og der er mere end 200 jordemødre på barsel, sagde Lillian Bondo om den relativ akut opståede jordemodermangel.
– Samtidig har vi set ekstraordinært mange, der er søgt videre. Det øger i sig selv travlheden hos de tilbageværende. Men næste år kommer der også 150 nye kolleger ud fra landets tre skoler. Det lukker et hul, og skulle der så stadig mangle, så er løsningen ikke nødvendigvis at uddanne endnu flere jordemødre, sagde Lillian Bondo videre. Hun kom desuden ind på styrken i fællesskabet og på konsekvensen, når jordemødre vælger at stå uden for foreningen. Både på de regionale arbejdspladser er der uorganiserede jordemødre, ligesom jordemødre, der arbejder uden for det traditionelle område – sygehusene – i stigende grad vælger medlemskab af Jordemoderforeningen fra.
– Det er værd at fremhæve, at vores forening er fuld af stærke og vidunderlige medlemmer. Men ordet ‘fuld’ er måske vildledende? For der er altid plads til én til … Og det er en sorg og en svækkelse, når en jordemoder, der arbejder i jordemoderfeltet i bredeste forstand, vælger at melde sig ud. Tænk lige på andre fag, som vi meget gerne vil samarbejde med – og stå parallelt med – hvis ikke autonomt over for? Kan man forestille sig en læge, der ikke er medlem af Lægeforeningen? Nej vel, sagde Lillian Bondo.
Men hvad skal der til for, at alle jordemødre synes, at et medlemskab af Jordemoderforeningen er et must? Kit Dynnes Hansen mener, at det faglige professionsfællesskab skal være trækplaster.
– Jeg tror ikke, at det er en kalender eller medlemskab af Forbrugsforeningen, der fastholder eller tiltrækker jordemødre. Vi skal slå på, at vi er en professionsforening. Vi har en væsentlig plads i reproduktiv sundhed og kvinders liv – men det er ikke en selvfølge, at der er en jordemoder ved fødslen, som vi kender det her i Danmark. I Danmark er fødsler forbundet med jordemødre, men andre steder i verden er det ikke altid sådan. Se på USA, hvor under fem procent føder med en jordemoder, sagde Kit Dynnes Hansen.
Mai-Britt Holm, jordemoder på Rigs-hospitalet, ville gerne vide, hvorfor folk ikke er medlemmer af foreningen. Hun havde et bud på, hvordan foreningen kan tiltrække flere medlemmer.
– Jordemoderforeningen skal arbejde mere for jordemødres arbejdsmiljø og mindre for kvinderne, mener Mai-Britt Holm og foreslog, at foreningen arbejder seriøst på seniorordninger, så seniorerne ikke behøver at tage nattevagter, halve døgnvagter osv.
– Jordemødre elsker deres fag, men de hader vilkårene, sagde hun videre.
Lillian Bondo havde flere bud på, hvorfor jordemødre melder sig ud af foreningen.
– Vi spørger dem, der melder sig ud, om årsagen, og det handler ofte om økonomi, sagde Lillian Bondo.
Det faktum, at flere og flere jordemødre arbejder uden for det traditionelle område – de regionale sygehuse – gør også, at flere melder sig ud. Jordemødre, der er ansat i lægepraksis er et eksempel.
– Vi ved ikke, hvor mange, der er ansat i lægepraksis. En del har meldt sig ud, fordi vi ikke har overenskomst med de praktiserende læger, sagde Lillian Bondo. Jordemoderforeningen har af flere omgange forsøgt at få overens-komst med lægernes arbejdsgiverorganisation, PLA, men er blevet afvist på grund af for lille “volumen”.
– Lige nu er PLA ved at tælle op, hvad de har af praksispersonale. Vi satser på, at de finder så mange, at der nu er volumen nok, sagde formanden.
Ny struktur
Foreningens sammensætning har ændret sig og det bør afspejle sig i foreningens struktur. Det var baggrunden for, at kongressen i 2014 besluttede, at der skulle nedsættes et strukturudvalg, der siden har arbejdet med spørgsmålet om, hvordan hoved- og kredsbestyrelserne skal sammensættes. Hidtil har de besluttende organer bestået af tillidsrepræsentanter for jordemødre ansat på de regionale arbejdspladser samt af regionalt ansatte jordemødre. I takt med at flere jordemødre ansættes på andre områder eller arbejder som privatpraktiserende, er behovet for at sikre alle mulighed for indflydelse på foreningens politik og beslutninger vokset.
Hovedbestyrelsen fremlagde et forslag til vedtægtsændringer, der betyder, atkredsbestyrelserne fortsat skal bestå af de i kredsen valgte tillidsrepræsentanter, men at der fremover desuden skal vælges to medlemmer direkte på kredsens generalforsamling – hvert andet år. Derudover skal hovedbestyrelsen, der i dag udgøres af de fem kredsformænd, formand for lederkredsen samt foreningens formand og næstformand, udvides med to medlemmer, der vælges ved urafstemning hvert andet år. Foreningens stramme økonomiske rammer har spillet ind på det forslag, som hovedbestyrelsen fremlagde.
– Det skal give et bredere aktivitetsfelt, som rummer mere end tillidsrepræsentantopgaven. Vi får inddraget flere kræfter på flere områder. Debatten er bragt frem under en paraply af økonomisk trang. Vi er nødt til at se på, hvordan vi får mest politisk arbejde for de få penge, vi har, sagde Lillian Bondo.
Eva Skovrind, jordemoder på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og tidligere medlem af hovedbestyrelsen, har siddet med i strukturudvalget. Hun pegede på, at det fremlagte forslag ikke er identisk med det forslag, som udvalget havde præsenteret for hovedbestyrelsen.
– Vi startede med at foreslå, at kredsbestyrelserne udgjordes af et antal frivilligt arbejdende jordemødre valgt på generalforsamlingerne – tillidsrepræsentanter skulle altså ikke være fødte medlemmer af kredsbestyrelsen, forklarede Eva Skovrind og erkendte, at det vil kræve en kulturændring, hvis fagforeningsarbejde skal være ulønnet.
Eva Skovrind mener, at svagheden i hovedbestyrelsens forslag er, at medlemmer af kredsbestyrelserne arbejder på forskellige vilkår. Tillidsrepræsentanterne vil få honorar, mens de medlemmer, der vælges på generalforsamlingerne, ikke bliver honoreret. Dog bliver deres transportudgifter dækket.
– Problemet i hovedbestyrelsens forslag er, at man ikke sidder på lige vilkår, idet nogen bliver betalt og andre ikke. Men hvis det viser sig, at ingen ønsker posterne, så har man tillidsrepæsentantmøderne at falde tilbage på, sagde hun og opfodrede til at stemme for hovedbestyrelsens forslag.
Flere tillidsrepræsentanter var skeptiske overfor forslaget, som de mente ville føre til forringelser for deres arbejde.
Bodil Bjørg Korsgaard, kredsformand i Region Sjælland, mener, at en ny struktur mest bliver udfordrende for kredsformændene.
– Men det er vi indstillet på. Der kan være noget praktisk, som skal håndteres, det vil der blive arbejdet med, sagde kredsformanden.
Stina Kruse Skov fortalte om, at hun har manglet en vej ind i Jordemoderforeningen, der hvor beslutningerne træffes. Den nu nyvalgte næstformand i foreningen var ikke tillidsrepræsentant.
– Her er en mulighed for, at andre end tillidsrepræsentanter kan komme ind og få indflydelse, sagde hun.
Tanja Lyth, formand i Region Midtjylland, fortalte, at det forslag, der ligger, er et kompromisforslag.
– Ændringerne skyldes, at der var bekymringer fra alle kredse. Vi må hen ad vejen lære, hvordan vi praktisk får det til at fungere. Det bliver dejligt at få nogen ind, der ikke ser alt gennem tillidsrepræsentantbriller. Og så skal det jo evalueres på næste kongres, sagde hun.
Hovedbestyrelsen forslag blev vedtaget med stort flertal.