Pernilles angst for at få en dreng

Pernille Gyldensøe er 33 år, gift og mor. Hun kommer fra en voldelig dysfunktionel familie uden store menneskelige ressourcer. Fra hun var 4 til 18 år, blev hun seksuelt misbrugt, udsat for vold, psykisk terror og omsorgssvigt. Pernille fortæller:

“Jeg følte mig beskidt, anderledes og meget alene og fik i en tidlig alder ansvaret for mit eget og min mors liv. Jeg blev truet med, at hun og jeg ville dø, hvis jeg sagde det til nogen, så jeg blev beskytteren og rollerne blev byttet om. Derfor blev jeg alt for hurtigt voksen.”

Det var ikke kun de seksuelle overgreb, der var problemet for Pernille, men at hele familien er syg.

“Det kommer bl.a. til udtryk i den her stiltiende accept af helt uacceptable ting, man aldrig ville finde sig i fra andre. Unormale ting der er legale indenfor hjemmets fire vægge. I dag kan jeg godt se den røde tråd til problemerne: Lavt selvværd, manglende alternativer til vold og dårlig kontakt til følelseslivet. I vores familie bad vi aldrig om hjælp udefra – det var utopi! Så jeg tav og accepterede og bad aldrig om hjælp. Jeg udsendte mange signaler, men ingen fangede dem eller reagerede på dem. Da jeg endelig kunne flytte hjemmefra, var mit ønske at starte på en frisk – men friheden udeblev og fortiden fulgte med”

Pernille beholdt kontakten med familien og blev dermed konstant mindet om sin fortid. “Jeg var i konstant alarmberedskab i sind og krop, men jeg var god til at skjule mit indre kaos – det havde jeg jo gjort siden, jeg var et lille barn. Jeg har været ekspert i, at opretholde min facade – ikke mindst overfor min mand.”

Pernille blev gravid og det gav mange bange bekymringer og spørgsmål for fremtiden. Hun var rædselsslagen for at få en dreng.

“Den sociale arv har gennem generationer båret præg af bange magtesløse mødre og uregerlige drengebørn med grænseoverskridende voldelig adfærd. Tænk, hvis min mand gik fra mig og jeg stod alene tilbage med en dreng – jeg kunne slet ikke magte tanken. Jeg ville have gjort fysisk skade på mig selv, så jeg tabte barnet – så bange var jeg for det.”

Pernille gennemførte sin graviditet, der rent fysisk var uden problemer.

“På hospitalet havde jeg ingen mulighed for at vælge en kvindelig læge, som jeg ellers altid har gjort ved valg af praktiserende læge. Det var et lidt koldt system, jeg mødte – med kontakt til mange forskellige mennesker. Ved de mange undersøgelser gennem graviditeten var jeg nødt til at glide mentalt ud af min krop for at kunne holde det ud. Jeg lukkede af – som jeg altid har gjort – for krop og følelser og var nødt til at tage mig sammen og tænke på noget andet under undersøgelserne.

Pernille fik ikke ved scanningen at vide, om hun ventede en pige eller en dreng.

“Personen, der scannede mig, syntes, at kønnet skulle være en glædelig overraskelse – så selvom hun kunne se, hvad det var, ville hun ikke fortælle mig det og jeg kunne ikke forklare hende, hvorfor det var så vigtigt for mig at få det af vide. Derfor betalte jeg for en dyr kønsscanning på en privatklinik. Jeg kan ikke beskrive den lettelse, jeg havde, da det viste sig at være en pige.”

Pernilles pige blev forløst ved et akut kejsersnit efter et forsøg på at vende hende til en hovedstilling.

“Jeg blev forskånet for den naturlige fødsel med veer og pres, som kan være retraumatiserende for mange, men der blev alligevel trevlet op i mange ting. Min ekstreme blufærdighed blev virkelig sat på en prøve på hospitalet, hvor der var 10-12 mennesker til stede, og hvor jeg lå til skue. Det var meget ubehageligt, selvom alle var professionelle og søde. Jeg blev mor til det skønneste lille pigebarn – som jeg elskede fra første blik. I dag ærgrer det mig, at jeg slet ikke var klar over, hvor mange problemer der kunne relateres til min barndom.

” Pernille ville gerne have vidst, at graviditet og fødsel kan give problemer for kvinder, der har været udsat for vold.

“Så havde jeg nok selv taget en beslutning om at begynde terapi langt tidligere end jeg gjorde. Jeg kunne godt tænke mig, at gravide fik udleveret en folder, der skulle oplyse om de senfølger, seksuelle og voldelige overgreb kan give. Folderen kunne evt. henvise til en hjemmeside med et anonymt forum, hvor den gravide kan stille spørgsmål til ligesindede og fagpersoner”.

Læs andre artikler i temaet