Patientombuddet er navnet på den institution, der fremover er indgangen til klager fra brugere af sundhedsvæsnet. Fra første januar skal patienter kun henvende sig et sted, nemlig i Patientombuddet, hvis de vil klage over behandling, som de har fået i sundhedsvæsenet. Her kan patienter og pårørende klage over sundhedspersoner og som noget nyt også over sundhedsfaglige forløb uden at fremhæve enkeltpersoner. Der vil stadig være mulighed for at klage over enkeltpersoner, men klagerne vil fremover blive behandlet i Disciplinærnævnet, der erstatter Patientklagenævnet. Udover Disciplinærnævnet kommer Patientombuddet til at rumme Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Indrapportering af utilsigtede hændelser kommer også til at høre under Patientombuddet. Denne opgave har tidligere ligget i Sundhedsstyrelsen.
Inden Patientombuddet går i gang med at behandle en klage, tilbyder ombuddet patienten en dialog med vedkommendes region. Hvis patienten tager imod tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt til patienten og søger de spørgsmål, klagen vedrører, afklaret. Regionen har derefter fire uger til dialogen med patienten og til at melde tilbage til Patientombuddet om patienten fortsat ønsker at klage, eller om dialogen har ført til, at patienten føler sig afklaret. Det er erfaringen, at mange klager handler om dårlig kommunikation, og at patienterne med deres klager ofte ønsker at være med til at forhindre gentagelser.
Klagevejen
Når en borger vil klage over en sundhedsydelse, kan hun vælge at klage over et forløb elle et behandlingssted eller hun kan klage over en eller flere sunhedspersoner. Klagen kan også handle om patientrettigheder fastsat i Sundhedsloven og klagemulighederne er her udvidet til for eksempel overholdelse af frit sygehusvalg og kontaktpersonordningen på sygehuset. Hermed er der nu mulighed for at klage over tilsidesættelse af flere patientrettigheder, ligesom der kan klages over fejl i systemet til en uafhængig statslig institution, hvor sådanne klager tidligere blev behandlet af den myndighed, der blev klaget over – for eksempel en region.
Hvis klagen går på sundhedspersoner, vil den blive behandlet i Disciplinærnævnet, der i sin opbygning overordnet set svarer til det nu nedlagte Patientklagenævn. Det vil sige at afgørelsen træffes af et nævn, der i klager, der inddrager jordemødre, blandt andet består af jordemødre.
Hvis patienten ønsker at klage over et forløb eller et behandlingssted, afgøres klagen af Patientombuddet. Patientombuddet forelægger sine afgørelser for Det Rådgivende Praksisudvalg. Praksisudvalget består af repræsentanter for patientorganisationer, regioner og kommuner og faglige organisationer. Også Jordemoderforeningen deltager i Det Rådgivende Praksisudvalg og har stillet forslag til en repræsentant i udvalget, men den endelige udpegning af udvalget finder først sted efter dette blads deadline. Det er Praksisudvalgets opgave at rådgive Patientombuddet om fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager og at rådgive om, hvordan sundhedsvæsenet kan lære af de sager, der behandles i Patientombuddet.
Hvis klageren ikke har taget stilling til, om en klage skal behandles i ombuddet eller i Disciplinærnævnet, hjælper Patientombuddet klageren med at tage stilling til det.
Offentliggørelse af kritik
Patientombuddet kan udtale kritik af et behandlingssted, for eksempel et sygehus og Patientombuddet kan også offentliggøre afgørelser med kritik dog i en anymoniseret form, hvor institutionens navn ikke er nævnt.
Med hensyn til Disciplinærnævnets afgørelser, der – ligesom Patientklagenævnets afgørelser – retter sig mod bestemte sundhedspersoner, er reglerne om offentliggørelse af sundhedspersoners navne de samme som hidtil. Det er fortsat sådan, at Disciplinærnævnets kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse fører til offentliggørelse af sundhedspersoners navn og eventuelt adresse.
Læring
Et vigtigt mål for Patientombuddet er at uddrage læring af aktiviteterne i ombuddet. Patientombuddet vil sammenstille informationer fra indrapporteringen af utilsigtede hændelser, erstatningsankesagerne og klagesagerne. Der vil blive søgt opstillet et fælles datagrundlag, som vil gøre det muligt at sammenligne data på tværs.
På det centrale niveau vil man fortsat opsamle viden i blandt andet temarapporter og praksismeddelelser. Patientombuddet vil som hidtil stille afgørelser til rådighed for sundhedsvæsenets indsats for kvalitetsudvikling ved at offentliggøre et udsnit af afgørelser på klagesager i anonymiseret stand. Patientombuddet vil også udarbejde sammenfatninger af praksis på udvalgte områder, og disse sammenfatninger vil indeholde resuméer af afgjorte sager.
Også det tidlige dialogmøde, som regionerne skal tilbyde patienter, der vil klage, forventes at bidrage til læring lokalt.
– Vi får to niveauer til læring, det lokale og det centrale. I dialogen lytter man til patienterne og hører, hvor og hvorfor det gik galt og den læring, der kan uddrages af det, forventer jeg mig meget af, siger Steffen Egesborg Hansen, der er direktør for Patientombuddet.