Hvornår skal vi rådgive om passiv røg?
Første jordemoderbesøg, barselssamtale, hørescreening
Det er et must, at man informerer om passiv røg ved første jordemodersamtale. Helt på linje med informationen om at undgå at spise store rovfisk. Der er klar evidens for, at passiv røg er skadeligt i graviditeten. Det er en stor hjælp for den gravide at kunne henvise til, at jordemoderen har sagt, at hun skal undgå passivrøg.
Det er også genialt at have det som en fast punkt i udskrivelsessamtalen, røg er endnu en ting som forældrene bør tage ansvar for. De jordemødre, som foretager hørescreening har en oplagt mulighed for at tale om passiv røg. Netop udsættelse for passiv røg øger hyppigheden af infektioner relateret til øret – hvilket kan nedsætte hørelsen.
Glem al rygning indendørs hjemme
De skadelige stoffer fra den passive røg fordeler sig i hele huset og indåndes
Rygning bag lukkede døre i hjemmet virker ikke. Dørene åbnes og stofferne fra den passive røg slipper ud til de andre rum hvor evt. børn befinder sig. Emhætten suger kun en meget lille del af røgen op i filteret. Resten fordeler sig ud i rummet. Selv mange timer efter der er røget i et rum, som er blevet udluftet, kan der fortsat måles høje koncentrationer af partikler fra passiv røg. Der er målt koncentrationer efter tre cigaretter, der var langt højere end på HC Andersens Boulevard i myldretiden. Rygning når børnene ikke er der, virker ikke. De bliver alligevel udsat for passiv røg. Rygning bør foregå udenfor.
Glem rygerummene på arbejdspladsen
Det hjælper ikke med rygerum på arbejdspladsen — da rygerum er rengøringspersonalets arbejdsplads.
Udsættelse for passiv røg øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og cancer. Mange steder er der rygerum på arbejdspladsen med det formål at beskytte ikke-rygere mod røgen. Et overset problem er blot, at rygerummene er fyldt med skadelige mikropartikler fra den passive røg – rengøringspersonalet indånder denne luft, når de gør rent i rygerummene.
Hvor skal rygere ryge?
Rygere opfordres til at ryge udenfor – så undgår de at indånde de skadelige stoffer fra passiv røg i timevis
Nogle jordemødre har taget konsekvensen af den evidensbaserede viden og opfordrer alle rygere til at ryge udenfor — da de i det mindste undgår at blive udsat for deres egen passive røg. Vi opholder os 90 procent af tiden indendørs, så det er i mange timer, man indånder passiv røg, hvis man opholder sig i et rum hvor der har været røget – også selv om det er en selv, der har røget. Gravide bør under ingen omstændigheder opholde sig i rygerum – da netop rygerum har en meget høj koncentration af skadelige partikler. Denne information bevirker måske, at disse gravide bliver ekstra opmærksomme på selv at undgå andres røg og at deres børn ikke udsættes for passiv røg
Er det konfliktfyldt for jordemoderen at rådgive gravide om passiv rygning?
Nej, ikke hvis vi tænker på det som et farligt stof i miljøet
Det kan være konfliktfyldt at rådgive om passiv rygning, hvis man som jordemoder ser på passiv rygning i en social sammenhæng.
Hvad gør man ved bedsteforældre, der ønsker at ryge i et røgfrit hjem med børnebørn? Hvad gør man, når de søde pædagoger ryger ved siden af børnene nede i børnehaven?
Men — det er ikke konfliktfyldt for jordemoderen, hvis vi blot betragter passiv røg som et skadeligt stof i miljøet. Udsættelse for passiv røg er skadeligt i graviditeten — og så skadeligt at gravide kan fraværsmeldes.
Tør vi sige om andre skadelige stoffer, som gravide fraværsmeldes fra, at de gerne må udsættes lidt for det? Vi ville aldrig sige til en gravid laborant, der var frameldt fra sit arbejde, på grund af risiko for fosteret, at hun godt kunne arbejde lidt alligevel. Hvis man tænker på passiv røg på samme måde, bliver det lettere. Vi har nu en viden om risikoen, så må vi også være klare og sige, at gravide ikke skal udsættes for passiv røg – da det er skadeligt for fosteret.
Fraværsmelding af gravide som udsættes for passiv røg
Passiv røg opfattes nu som et skadeligt stof i arbejdsmiljøet – så gravide kan fritages fra jobbet
Der er nu evidens for, at udsættelse for passiv røg er skadeligt i graviditeten. Mindst to gravide er derfor blevet fraværsmeldt fra deres arbejde, fordi arbejdsgiveren ikke kunne gøre arbejdspladsen røgfri og heller ikke kunne give de gravide kvinder et arbejde, hvor de ikke var udsat for passiv røg.
Hvis du har en gravid kvinde med dette problem så kontakt Arbejds- og Miljømedicinsk klinik.
Om forfatterne
Ingrid Schmidt, jordemoder ansat ved Glostrup jordemoder center. Har arbejdet med rygestop i graviditeten siden Projekt ”No-Smoking” i 1986. Har været Jordemoderforeningens repræsentant i flere netværksorganisationer om rygning.
Lene Mollerup, jordemoder ansat ved Frederiksberg Hospital. Har i mange år i samarbejde med jordemoder Karin Flyvholm arbejdet energisk med rygestopkurser for såvel gravide som borgere i Frederiksberg Kommune. Har været aktiv i netværkssamarbejder om rygning.
Karin Asmussen, jordemoder, ansat ved Viborg Amt, hvor hun varetager rygestop for gravide i hele amtet. Er den eneste jordemoder, som udelukkende arbejder med rygning/passiv rygning, og har stor erfaring med emnet. Jordemoderforeningens repræsentant i danske netværk for tobaksforebyggelse.
Hanne Hegaard, jordemoder. Har publiceret flere artikler om rygning og passiv rygning. Tidligere projektleder på studiet ’Projekt Røgfri Nyfødt’, Hvidovre Hospital.
Læs mere om fraværsmelding af gravide på grund af passiv røg på http://www.arbejdsmiljo.dk/arkiv.html Effekten af gravides udsættelse for passiv rygning på barnets fødselsvægt I et studium fra Hvidovre Hospital har jordemoder Hanne Kristine Hegaard, jordemoder Hanne Kjærgaard, læge Lars Møller, statistiker Henrik Wachmann og professor Bent Ottesen undersøgt, om gravide ikke-rygeres udsættelse for passiv rygning påvirker barnets fødselsvægt til termin.
Metode: Studiepopulationen bestod af 1.612 gravide ikke-rygere, som deltog i et studium kaldet Projekt Røgfri Nyfødt i perioden 1996 – 1998. I forbindelse med første jordemoderbesøg besvarede deltagerne et spørgeskema med spørgsmål om udsættelse for passiv rygning i hjemmet og uden for hjemmet.
Resultat: Gravide ikke-rygere, der var udsat for passiv rygning både i hjemmet og uden for hjemmet fødte børn med en fødselsvægt, der var gennemsnitlig 78,9 gram lavere end vægten hos børn af gravide ikke-rygere, som ikke var udsat for passiv rygning. Denne forskel var statistisk signifikant (95% CI – 14.1,-143.7), (p=0.02). Blandt de gravide ikke-rygere, som kun var udsat for passiv rygning i hjemmet eller kun udsat uden for hjemmet sås ingen signifikant ændring i fødselsvægten. Der sås en tendens til en dosis-respons sammenhæng. Jo flere timer den gravide var udsat for passiv rygning, des større var reduktionen i fødselsvægten. Denne sammenhæng var dog ikke signifikant.
Konklusion: I dette studium sås således en reduktion af barnets fødselsvægt, når den gravide ikke-ryger var udsat for passiv rygning. Det faktum, at udsættelse for passiv rygning påvirker barnets fødselsvægt, er væsentligt. I artiklen anbefales det således, at gravide kvinder ikke udsættes for passiv rygning. Det nævnes afslutningsvis, at det burde overvejes at indføre en lovgivning, der sikrer at gravide kvinder ikke udsættes for passiv røg, når de er på arbejde.
—
Artiklen er publiceret i Acta Scandinavia Obstetricia Gynecologica juni 2006. Hanne Kristine Hegaard, Rigshospitalet kontaktes på telefon 35 45 73 18 eller Hanne.Hegaard@remove-this.rh.remove-this.dk