Million-erstatninger efter fejl på fødestuer. Torsdag den 24. oktober bragte ugeavisen Dagens Medicin denne nyhedshistorie, som bygger på en analyse af 8000 sager fra Patientforsikringen. Tallene stammede fra 1998, 1999 og 2000, og viser at der over de tre år er blevet udbetalt erstatning for fødselsskader på 50 børn for tilsammen 56,7 mio. kroner. Ifølge statistikken fra Patienterstatningen havde der i alt været 248 klagesager over fødsler, hvor børnene enten havde fået hjerneskader eller lammelser. Samme statistik kan i øvrigt fortælle, at fejl hos jordemødre er langt mere kostbare end hos andre af sundhedsvæsenets faggrupper fordi der udbetales erstatning for et helt livs nedsatte eller tabte arbejdsevne.
Tallene blev i artiklen kommenteret af Johannes Bock, professor i obstetrik og konsulent på fødselsområdet i Patientforsikringen.Selvom han faktisk bemærkede, at 50 børn ud af tre fødselsårgange ikke er "alarmerende", udtalte han andre ting i artiklen, som Lillian Bondo, formand i Jordemoderforeningen fandt netop alarmerende. (se hosstående debat-indlæg til Dagens Medicin)
Bock blev bl.a. citeret for at sige, at fødslerne går galt fordi børnene i mange tilfælde ikke har fået den bedst mulige behandling, det vil sige hurtige indgreb.
"En fødsel med komplikationer er ofte præget af panik, og så overser personalet nemt noget, der kan give fatale følger. Eksempelvis hjerterytmen, som kan fortælle om barnet er ved at blive kvalt, og man derfor skal fremskynde fødslen," som det ordret lød.
Kort efter Dagens Medicin var på gaden, blev historien refereret på Ritzaus Bureau, som leverer nyheder til hele den danske presse. I løbet af formiddagen henvendte formanden for Jordemoderforeningen sig til Ritzau for lige at få lov til at komme med et par forklarende bemærkninger. Ikke mindst for at mane forestillingen om "panik" på fødestuerne i jorden. Hun blev da også dagen efter i flere aviser citeret for at henvise til travlhed og upræcis kommunikation som den beklagelige årsag til mange fejl. Det samme argument som ledende jordemoder, Kirsten Salk fra
Sønderborg Sygehus i øvrigt var refereret for i Dagens Medicin-artiklen.
Det var imidlertid den korte version af historien – den med panik-citatet – der kunne høres af en stor del af landets befolkning i Radioavisen klokken 18.30. torsdag aften.
Panik i presssen
Det kan være svært at få ørenlyd for forklaringer der nedtoner dramatikken når medierne først har fået fat i en historie – jordemødrene har igen været i pressens kritiske søgelys