Arbejdstilsynet var i efteråret 2015 på tilsynsbesøg på Rigshospitalets fødeafdeling, hvor de talte med ledere, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter samt med basis- og afdelingsjordemødre. Resultatet af besøget forelå den 31. januar 2016, hvor Region Hovedstaden på vegne af Rigshospitalet modtog tre påbud vedrørende forholdene på fødemodtagelsen og på fødeafsnittet. Inden 1. juni skal afdelingen “træffe nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser”. Afdelingen skal inden 1. august sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I påbuddet står der, at “Virksomheden påbydes at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med patienter og pårørende … ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed”. Endelig skal afdelingen senest 1. august “sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres … ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed”. Arbejdstilsynet foreslår i en vejledning til at efterkomme påbuddet, at problemerne kan forebygges ved at sikre en tilstrækkelig bemanding, en tydelig prioritering af opgaverne, ved at sikre at uerfarne jordemødre ikke belastes af uhensigtsmæssig opgavefordeling og ved at sikre, at jordemødrene ikke forstyrres unødigt i igangværende opgaver.
Rigshospitalets chefjordemoder Rikke Nue Møller mener ikke, at resultatet af Arbejdstilsynets besøg kunne falde anderledes ud.
– Jeg ville da helst være foruden påbud, men vi har jo de problemer, som de beskriver, så det var forventeligt, at påbud var resultatet af et besøg, siger hun.
Når nu forholdene er, som de er, så gør det ifølge chefjordemoderen ikke noget, at der også er nogen udefra, der ser, at der er travlt på fødegangen – nogle gange så travlt, at det risikerer at påvirke de ansattes helbred.
Defusing
Der findes allerede procedurer for førstehjælp til de jordemødre, der kommer ud for traumatiske forløb, men ledelsen erkender i sit høringssvar til rapporten fra Arbejdstilsynet, at der ikke findes en skriftlig handleplan for debriefing. En sådan plan er udarbejdet i samarbejde med Rigshospitalets Arbejdsmiljøenhed, og præsenteres for afdelingsjordemødrene 31. maj.
Men dagligdagens situationer, hvor jordemødrene står med oplevelsen af at måtte gå på kompromis med god omsorg, kan også slide på jordemødrene. For eksempel når en planlagt igangsættelse må udskydes, eller når en fødende må holdes hen i modtagelsen, fordi der ikke er ledige fødestuer eller ledige jordemødre på fødegangen. Det er jordemødrene, der møder de forvirrede og frustrerede kommende forældre, og det kan belaste den enkelte jordemoder.
– Vi er ved at indføre en fast procedure for ‘defusing’, som afdelingsjordemødrene skal stå for. Vi vil sikre, at afdelingsjordemødrene har øje for de jordemødre, der har haft et belastet forløb og sikre, at der bliver taget hånd om det, siger Rikke Nue Møller.
Prioriteringstrappe
Afdelingen indfører om kort tid en ‘prioriteringstrappe’, der skal hjælpe jordemødrene til at prioritere opgaverne, når ressourcerne ikke står mål med opgaverne. I et samarbejde mellem tillidsog arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøenheden har en del af medarbejderne defineret, hvad der er kerneydelsen, når der er travlt. Prioriteringstrappen må ikke gå på kompromis med sikkerheden, men chefjordemoderen erkender, at der fortsat vil være situationer, hvor prioritering går ud over jordemoderfagligheden for eksempel, når en jordemoder er nødt til at forlade en nybagt mor kort efter fødslen for at gå videre til næste opgave.
Der er desuden indført et nyt regime omkring kvinder, der skal have fødslen sat i gang. Målet er fortsat, at fødslen skal være afsluttet inden fulde 42 uger, men tidspunktet for igangsættelse skal være mere individuelt og fleksibelt
– Ved sidste jordemoderbesøg i uge 40 informeres den gravide kun ganske kort om tilbuddet om igangsættelse og hun inviteres til at deltage i et informationsmøde om igangsættelse. Når kvinden er 41+2 ringer vi til hende. Ved telefonsamtalen aftales et tidspunkt for igangsættelse i tidsrummet 41+3 til 41+5. På den måde kan vi bedre fordele antallet af igangsættelser, så vi undgår at have alt for mange igangsættelser på en dag, fortæller Rikke Nue Møller.
Ordningen har også den positive effekt, at konsultationsjordemoderen får frigivet tid ved sidste jordemoderbesøg, da hun ikke behøver at informere alle de gravide, som går i fødsel spontant igangsættelse, om igangsættelse. Samtidig slipper denne gruppe gravide for at forholde sig til metoder og risici ved igangsættelse.
Hver aften klokken 20 på hverdage holdes der informationsmøder for de gravide, der er gået over tid.
– Det giver en bedre forventningsafstemning med de gravide og bedre mulighed for at planlægge arbejdet på afdelingen, siger Rikke Nue Møller.
Flere ansatte
Allerede i eftersommeren 2015 blev der ansat et antal læger og jordemødre for at aflaste arbejdspresset. Der blev desuden åbnet op for ansættelse af assistenter i årsvikariater. Pengene kom fra en særlig bevilling, som Region Hovedstaden gav til svangreområdet, da den nye Venstre- regering trak de øremærkede midler på finansloven tilbage. Regeringen valgte imidlertid efter nogen betænkningstid at øremærke 200 millioner på finansloven til fødselsområdet. Disse penge er netop kommet til udbetaling i regionerne og Rikke Nue Møller spørger jævnligt sin direktion om, hvornår pengene havner på fødeafdelingen.
– Vi har ansøgt om finanslovsmidler til at ansætte flere jordemødre til at varetage igangsættelser, og det vil også komme de andre afdelinger i klinikken til gode, siger chefjordemoderen, der ikke forventer at det aktuelle ansættelsesstop vil give problemer med at få lov til at ansætte jordemødre for finanslovsmidlerne.
Chefjordemoderen er fuldt ud opmærksom på, at jordemødrenes arbejdspres fortsat er højt, men hun mener, at det er i bedring. Jævnlige gruppe-sms’er med forespørgsler om at møde akut ind på afdelingen vidner dog fortsat om akutte problemer i bemandingen.
– Det er forstyrrende at få en sms. Selvfølgelig kan man sige nej, eller man kan lukke telefonen, men jordemødrene føler et ansvar for hinanden og kan have svært ved at sige nej, siger Rikke Nue Møller.
Resultaterne af de forskellige indsatser vil blandt andet blive målt på antallet af igangsættelser og elektive kejsersnit, der må udsættes samt på personalets sygefravær.