På privat besøg

99.9 procent af alle børn, der fødes i Danmark, bliver taget imod af en offentligt ansat jordemoder. Den sidste brøkdel bliver guidet ud med hjælp fra en privatpraktiserende jordemoder. Faglige visioner og ønsket om selv at styre sit arbejdsliv er de drivende kræfter bag disse jordemødres virksomhed.

Man skal ikke vælge at blive privatpraktiserende jordemoder for pengenes skyld. Man skal heller ikke have hang til faste arbejdstider eller andre lønmodtagergoder, hvis man vælger en amtskommunal ansættelse fra til fordel for en karriere som selvstændig.

Til gengæld skal man have en god portion faglig idealisme og stærk familiemæssig opbakning, samt et vist mål af købmandsevner, fortæller tre jordemødre, der på forskellige betingelser tilbyder deres assistance på privat basis til hjemmefødsler. To af jordemødrene har en aftale med Vestsjællands Amt om at varetage amtets hjemmefødsler mod stykbetaling. Den tredje jordemoder har forgæves forsøgt at få en lignende ordning med Frederiksborg Amt – men lever nu af enkelte hjemmefødsler med egenbetaling fra kvinderne suppleret med indtægter fra arbejdet for et vikarbureau.

For alle tre betyder friheden og fleksibiliteten i arbejdet meget.

– Jeg har for eksempel det privilegium, at jeg kan sige nej til en kvinde, som jeg ikke mener, at jeg er på bølgelængde med. Og jeg kan planlægge min arbejdsdag efter mine behov, siger Hanne Willer.

– Det handler også om, at jeg ikke vil være "buffer" for en fødegang, når de har travlt, men alene når jeg har det. Og det kan ikke lade sig gøre hvis man er ansat i en amtskommunal hjemmefødselsordning, siger Hanne Willer, der i august sidste år fik orlov fra sin stilling som centerjordemoder i Frederiksborg Amt for at forsøge sig som privatpraktiserende jordemoder. I de første måneder blev det til aftaler med to kvinder om at følge dem i graviditeten, stå til rådighed ved fødslen – også selvom den mod forventning kom til at foregå på hospital og før beregnet tid. Pris pr. fødsel: 15.000 kr. Tiden blev i øvrigt brugt til at udfærdige en hjemmeside for forretningen samt reklamemateriale, der blev lagt ud i amtets læge- og jordemoderkonsultationer.

Amt afviser privat jordemoder
Allerhelst ville Hanne Willer have en aftale med Frederiksborg Amt om etablering af en privat hjemmefødselsordning i amtet. I mere end et år har hun forsøgt at overbevise amtets sundhedsudvalg og sygehusdirektion om fordelene ved at etablere en sådan ordning.

– Jeg tilbød Frederiksborg Amt at stå til rådighed altid og kun få betaling for det arbejde, jeg rent faktisk udfører. Jeg skal selvfølgelig selv betale for den vikarhjælp, jeg måtte få brug for, så det vil ikke blive en ekstra udgift for amtet, siger Hanne Willer.

Der blev imidlertid takket nej fra amtets side til tilbuddet om et to-årigt projekt med den begrundelse, at det ville være for sårbart med kun en jordemoder involveret, og at amtet i forvejen stiller jordemødre til rådighed til hjemmefødsler gennem fødeafdelingen.

– Ja, det er penge oveni, erkender Hanne Willer, men amtet sparer jo i forvejen penge på de ubesatte stillinger, de har og kunne på den her måde aflaste sygehusets travle jordemødre for en arbejdsopgave. Hjemmefødsler er desuden billige, fordi de ikke belaster sengekapaciteten på sygehuset og fordi der er færre indgreb forbundet med hjemmefødsler. En velfungerende privat ordning kunne være med til at øge efterspørgslen på at føde hjemme og på langt sigt blive en økonomisk rentabel forretning for amtet, spår Hanne Willer, der i øjeblikket venter på en tilbagemelding fra amtet på en opfordring om at revurdere hendes tilbud om at varetage amtets hjemmefødsler mod stykbetaling.

"Undersøgelser viser, at mindst 60 procent af de gravide kunne visiteres til hjemmefødsel, at ca. 15 procent overvejer det, men at max 2 procent rent faktisk gør det.. Der bruges altså rigtig mange penge på indlæggelser af raske kvinder! En ændring i sådan et "fødemønster" kommer ikke af sig selv, det kræver velvilje, ildsjæle og politisk opbakning" skriver Hanne Willer i henvendelsen til Sundhedsudvalget og henviser til en fordobling bare inden for et år i antallet af hjemmefødsler i Vestsjællands Amt, der gennem ti år har haft en hjemmefødselsordning med private jordemødre.

Lukning af fødested banede vejen

En politikers manglende lyst til at lægge sig ud med sine vælgere og selv samme politikers egne fødselserfaringer var stærkt medvirkende årsager til, at Vestsjællands Amt siden starten af 90’erne har holdt først en, så to og nu tre privatpraktiserede jordemødre beskæftigede. I 1987 lukkede Nykøbing Sjælland Sygehus for fødsler, men opretholdt frem til 1991 et konstant jordemoderberedskab på det lille sygehus, der tog sig af fødslerne i Odsherred. Den vagthavende jordemoder, der opholdt sig på sygehuset, tog ud til kvinderne, når de mente, at de var i fødsel og tog dem med ind til Holbæk, hvis de valgte at føde på hospital. Hver fjerde kvinde valgte dog at føde hjemme, når nu jordemoderen alligevel var kommet derud, fortæller jordemoder Hanne Lunøe, der arbejdede i denne "minicenterordning" frem til dens lukning.

– Jo, det var nok lidt dårlig samvittighed over at have lukket en velfungerende ordning som den, vi havde i Nykøbing Sjælland, der gjorde, at politikerne var indstillede på at lave en ordning, der giver de kvinder, der vælger at føde hjemme, mulighed for kendt jordemoder, siger jordemoder Hanne Lunøe. Hun indgik i 1994 aftale med amtet om at de kvinder, der valgte hende som jordemoder til deres hjemmefødsel, får honoraret til den private jordemoder refunderet i amtet. I praksis udløser en underskrift fra kvinden et honorar direkte til jordemoderen, så betalingsspørgsmålet bliver ikke aktuelt mellem kvinden og jordemoderen.

Hvis jordemoderen føder med kvinden på det beregnede fødselstidspunkt eller tidligst fem uger før udløses det fulde honorar på 13.167 kroner. Hvis fødslen finder sted mellem 25. og 35. graviditetsuge halveres honoraret, idet fødslen foregår på sygehus med en jordemoder derfra.

– Ordningen er beregnet på de normale fødsler og hvis der sker nogle udsving undervejs, så afgiver vi kvinderne til sygehuset og følger dem som oftest ikke længere, fortæller Hanne Lunøe.

Jordemoderforeningen imod ordning
I modsætning til Vestsjællands Amt fandt Jordemoderforeningen ikke, at det var en god ide at honorere private jordemødre på akkordbasis, da amtet i 1994 indgik aftale med Hanne Lunøe.

Jordemoderforeningen kunne hverken acceptere det forslag til en aftale om honorering af hjemmefødsler stykvis og direkte til jordemoderen, som amtet havde fremsat eller, at Hanne Lunøe selv indgik i forhandlinger om aftalen med amtet. Hanne Lunøe blev truet med eksklusion fra foreningen, men valgte selv at melde mig ud.

I en leder i Tidsskrift for Jordemødre slutter den daværende formand for Jordemoderforeningen, Merete Larsen, af med en påmindelse om, at hvis en jordemoder individuelt indgår aftaler med et amt, vil der være tale om overtrædelse af foreningens kollegiale vedtægter. Risikoen for eksklusion var altså nærliggende.

Foreningen holdt sig desuden stramt til lovens ord om at en amtskommunen skal ansætte "det fornødne antal jordemødre" og fastholdt, at amtet derfor ville komme på kollisionskurs med "Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp", hvis man entrerede med private jordemødre. Til gengæld tilbød Jordemoderforeningen at indgå aftale om en hjemmefødselsordning, hvor jordemødrene blev ansat af amtet, men stadig sikrede kendt jordemoder til de hjemmefødende.

– Jeg ville ikke og vil fortsat ikke ansættes i en amtskommunal hjemmefødselsordning. Jeg vil ikke blive en del af Sygehus Vestsjælland, for så mister jeg min selvstændighed. Når man er ansat, sælger man sin arbejdskraft, når man er privat, køber amtet en ydelse og det gør en forskel. Som det er nu, planlægger jeg selv mit arbejde. Hvis jeg vil holde fri en dag, gør jeg det og arbejder det mere den næste. Og så får jeg løn for det, jeg præsterer, siger Hanne Lunøe, der har meldt sig ind i Jordemoderforeningen igen.

Uden for fællesskabet
Siden 1998 har jordemoder Anne Persson fungeret på samme vilkår som Hanne Lunøe i Vestsjællands Amt. Det vil sige, at hun er blevet godkendt af amtet til at varetage hjemmefødsler og få refusion pr. kvinde. Lønnen er afpasset så den svarer til en løn til en jordemoder på fuld tid.

Også Anne Persson følte, at hun lænede sig op af en eksklusion fordi hun angiveligt overtrådte Jordemoderforeningens love, da hun skippede jobbet som centerjordemoder på Holbæk sygehus til fordel for at blive privatpraktiserende inden for aftalen med Vestsjællands Amt. Hun valgte selv at melde sig ud. Det skulle imidlertid vise sig at være hårdere, end hun havde regnet med.

– Det var hårdt, at det ikke kunne accepteres af foreningen og hårdt at måtte melde sig ud og stå udenfor fællesskabet fordi man var uønsket, siger Anne Persson, der fandt foreningens holdning ufleksibel. Men troen på at hun gjorde det fagligt rigtige med hjemmefødslerne fik hende til at stå ved beslutningen.

– Jeg forsøgte at forklare min kredsforening, at jeg brænder for det her og at jeg vil være med til at værne om den normale fødsel, uanset hvor den foregår. Den normale fødsel forsvarer vi bedst uden for systemet, hvor det er jordemødre, der har det faglige ansvar. Men vi gjorde også op med ideen om at alle jordemødre skal kunne det hele – også hvad hjemmefødsler angår, og det har nok også været med til at skabe splid. Men jeg mener, at erfaring gør, at man er mere kvalificeret til det man foretager sig, og jeg tror ikke, at specialisering gør svangreomsorgen og fødselshjælpen dårligere. På en gennemsnitlig fødeafdeling har hver jordemoder højst een hjemmefødsel om året, og det giver altså ikke megen erfaring, siger Anne Persson, der ligesom Hanne Lunøe er genindmeldt i Jordemoderforeningen.

Anne Persson deler nu amtets hjemmefødsler med Hanne Lunøe og inden længe med en tredje kollega. Antallet af kvinder, der ønsker at føde hjemme med en jordemoder fra den private ordning, er steget markant, og det gør, at tre jordemødre fremover kan få ca. 35 fødsler hver om året – et antal som de to jordemødre begge finder, er meget passende. Kun i et par tilfælde om året har de været hinandens vikar ved en fødsel. Planlægning og en indædt vilje, både fra jordemoderens og kvindens side, til at det skal lykkes at mødes ved fødslen, gør det muligt.

– Nej, jeg oplever det ikke som en belastning at arbejde på den måde, jeg gør. Jeg kender kvinderne, deres familier og deres hjem og glæder mig til at være med til fødslerne, og det giver en stor arbejdsglæde. Jeg kunne derimod ikke tænke mig at være i døgnvagt på en fødeafdeling, hvor man aldrig ved, hvad man bliver kaldt ind til og hvad man skal være parat til. Faktisk er jeg nok gået hen og er blevet miljøskadet af at være privatpraktiserende og ville have svært ved at fungere i et system, der ikke giver plads til selvstændighed og fleksibilitet, og hvor et forslag skal igennem 27 led og udvalgsmøder før det måske bliver til noget. Nu er det mig, der bestemmer, siger Anne Persson.

Hjemmefødsels- ordningen i Vestsjællands Amt:

Amtet har en aftale med to privatpraktiserende jordemødre, der er godkendt til at få refusion pr. hjemmefødsel, de varetager

Hver fødsel der gennemføres i hjemmet udløser 13.167 kroner

Hvis kvinden går i fødsel, eller på grund af komplikationer visiteres til sygehus i graviditetens 25. -35. uge, får jordemoderen halvt honorar

Hvis kvinden visiteres til sygehus inden fødslens start, følger den privatpraktiserende jordemoder hende normalt ikke mere

Jordemoderen aflægger besøg i hjemmet i graviditeten efter kvindens behov - typisk 7-10 gange

Jordemoderen aflægger et til to barselbesøg eller efter behov

593 kvinder har været indskrevet i ordningen fra 1994 til 2003

73 kvinder forlod ordningen i løbet af graviditeten på grund af komplikationer

450 kvinder har i perioden 1994 til 2003 født hjemme

14 procent blev overflyttet til hospital under fødslen - langt de fleste på grund af manglende fremgang i fødslen

72 procent fødte i vand

Ingen hjemmefødte børn har fået mindre end apgar 8 efter fem minutter.


Private aftaler
Jordemoderforeningen reagerede skarpt, da Fyns Amt og Vestsjællands Amt i 1993 indledte forhandlinger med privatpraktiserende jordemødre om stykvis afregning for hjemmefødsler for på den måde at sikre beredskabet til hjemmefødslerne udenom jordemodercentrene.

Foreningens hovedbestyrelse fandt, at de to amter dermed omgik loven, der forpligter amterne til at ansætte det fornødne antal jordemødre og fastholdt, at det er foreningen, der har forhandlingsretten på det amtskommunale område. Hvis foreningen accepterede, at enkeltpersoner kunne indgå aftaler med en amtskommune, risikerede man, at dens suveræne ret til at forhandle og indgå aftaler om offentligt ansatte jordemødres løn- og arbejdsforhold dermed blev undergravet. Hovedbestyrelsen understregede samtidig, at der ikke er noget, der hindrer privatpraktiserende jordemødre i at varetage hjemmefødsler så længe betalingen kommer direkte fra kvinden.

På denne baggrund præciserede Jordemoderforeningens kongres i 1996 foreningens love, så det nu fremgår af de kollegiale vedtægter at "ingen jordemoder må aftale honorering for jordemoderarbejde direkte med en offentlig arbejdsgiver, med mindre dette er godkendt af DADJ" (DADJ's love § 29).

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, siger om fortolkningen af de kollegiale vedtægter.

- Vi har kun meget få erfaringer med private aftaler med amtskommunerne efter 1974, hvor centerordningen og den offentlige ansættelse af jordemødre afløste sygesikrings- overenskomsten. Vi afskærer os selv fra at udforske nye muligheder, hvis vi er for rigide, men det er et vanskeligt felt, fordi vi som forening både skal tilgodese at hjemmefødslerne varetages bedst muligt, samtidig med at jordemødres løn- og arbejdsforhold skal være i orden. Jeg vil opfordre til, at medlemmer, der overvejer at indgå i forhandlinger med en offentlig arbejdsgiver, henvender sig til foreningen på et tidligt tidspunkt i forløbet, så vi kan bistå med forhandlingerne og i sidste ende være med til at godkende en aftale, siger Lillian Bondo.