Pernille Friis Ussing, der var en af kursets deltagere, havde meldt sig til, fordi hun i sin hverdag som jordemoder i en lægepraksis møder mange forskellige typer mennesker og familier.
– Jeg syntes, at det var oplagt at blive lidt klogere på, hvilke familier og gravide i alle slags former og farver vi kan møde som jordemødre. Jeg har lige været på Roskilde festival, hvor jeg er kommet, siden jeg var 14 år gammel. Der har man altid kunnet se mangfoldighed og frisind, så noget af det har jo altid været her, men vi taler mere om tingene i dag, så vi har brug for et sprog. Og jeg var ikke på forhånd stærk ud i alle de her forskellige betegnelser for nye familieformer osv. Så jeg ville gerne informeres, blive klogere og rystes lidt i min forforståelse, siger hun.
Hun fortæller, at det vigtigste hun tog med sig hjem fra kurset, var at huske at spørge interesseret ind til folk uden at antage en masse på forhånd. Og hele tiden minde sig selv om at få set mennesket foran en uden at dømme, selvom det ikke ligner en selv.
Mikala Heinsen, der er underviser på jordemoderuddannelsen i København, deltog også på kurset. Det har gjort hende endnu mere bevidst om, hvor svært det kan være at se normer, hvis man ikke selv er normbryder, siger hun.
– Vi bestræber os på at være opmærksomme på inklusion og vores sprogbrug på jordemoderuddannelsen. Både i forhold til de familier, vores studerende møder ude i klinikken, men også i forhold til de af vores studerende, der selv bryder normer. Jeg møder jo også forskellige typer studerende, og jeg vil gerne være inkluderende i mit sprogbrug. Så jeg har da tænkt over, hvad jeg egentlig helt konkret bør sige i visse situationer. Og hvordan jeg sørger for, at alle mennesker, jeg møder, føler sig mødt og godt behandlet, fortæller Mikala Heinsen, som føler, at hun er i gang med en proces.
Tidligere har debatter om Eskimois og kagepersoner måske fået hende til at tænke, om ikke det hele kunne blive for meget og for politisk korrekt.
– Sådan tænker jeg ikke mere. Der har kurset virkelig rykket noget i mig. Nu mener jeg, at det er nødvendigt, at vi hver især tænker over, hvad vi gør og siger, så det ikke giver uhensigtsmæssige resultater. Det kan have stor negativ betydning for menneskers mentale trivsel, hvis de bliver mødt uhensigtsmæssigt. Derfor synes jeg, at vi som jordemødre har en vigtig opgave i at forsøge at forbedre sundhedsvæsenet, så det også rummer normbryderes behov