»Er gravide/ammende, der spiser vegetarisk eller vegansk kost i større risiko end gravide/ ammende, der spiser kød i forhold til graviditetskomplikationer eller mangeltilstande – og kan vegansk/ vegetarisk kost påvirke fosteret/ barnet?«
Sådan indledes den obstetriske guideline med titlen’ Vegetarisk og vegansk kost under graviditet og ved amning’, som for første gang blev udgivet om emnet i 2024. Hvad guidelinen endte med at konkludere, kan du læse i artiklen på næste side.
Berøringsangst
Jordemoder Thea Thetmark er en af de sundhedsprofessionelle, der har siddet med i arbejdsgruppen bag guidelinen. Hun har været uddannet jordemoder siden 2021 og læser i dag på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab.
Thea Thetmark beskriver den nye guideline, som en hun selv har manglet. Netop derfor meldte hun sig, da Dansk Jordemoderfagligt Selskab efterlyste en jordemoder til at sidde i arbejdsgruppen, der skulle udarbejde guidelinen.
»Jeg kan huske, at da jeg var i jordemoderkonsultationen som studerende, kunne jeg mærke, at der var en vis grænse for den viden, vi havde på det her område. Derfor kom informationen til de gravide lidt til at afhænge af, hvad den enkelte jordemoder havde af viden på området. Jeg oplevede, at når gravide levede vegetarisk eller pescetarisk og varieret, var jordemødrene ikke bekymrede. Men når det blev vegansk, så var der lidt berøringsangst. Min oplevelse var, at det var noget, jordemødre fandt lidt svært at rådgive om. For jordemødre er pligtopfyldende mennesker, som gerne vil give korrekt information, men det kræver et vidensgrundlag. Hvis jeg kunne være med til at samle det vidensgrundlag i en guideline, syntes jeg, at det ville være fedt,« fortæller hun om sine bevæggrunde for at melde sig til guidelinegruppen.
»Vegansk og vegetarisk kost for gravide og ammende er et meget stort emne, når man dykker ned i det. Det er ret uoverskueligt, hvis den enkelte læge eller jordemoder selv skal sætte sig ind i al forskningen på området, så jeg meldte mig med håb om, at vi i arbejdsgruppen sammen ville kunne formidle noget ret komplekst på en enkel måde, så vores kolleger nemt kan bruge det i fremtiden.«
Ændrede madvaner
Thea Thetmarks beslutning om at deltage i arbejdet med guidelinen sætter jordemoder Mette Brandborg pris på. Hun er jordemoder på Rigshospitalet og har haft konsultation de seneste seks til syv år.Ifølge Dansk Vegetarisk Forening bor der flest, der spiser plantebaseret, i de største studiebyer, men med Rigshospitalets optageområde, der dækker Østerbro og Indre By, møder Mette Brandborg færre gravide, der lever helt vegetarisk eller vegansk, end hun ville forvente.
»Det undrer mig egentlig lidt, at jeg ikke møder flere. Måske er der nogen, der ikke fortæller det? For der er da vegetarer og veganere blandt de gravide af og til, men de fleste spiser kød. Til gengæld oplever jeg ret ofte, at kvindernes madvaner ændrer sig, når de bliver gravide. De fortæller fx, at de normalt ikke spiser kød, men nu har de pludselig lyst til det, så derfor gør de det, mens de er gravide. Andre siger præcis det modsatte: ’Jeg spiser egentlig kød, men jeg har ikke lyst til det for tiden.’ Der siger jeg, at det er ok, for man kan jo få proteiner på andre måder. Og det har de som regel helt styr på.«
Pia Ingerslev, der er jordemoder på Aarhus Universitetshospital og blandt andet har udekonsultation hos Mødrehjælpen og i et område med socialt boligbyggeri i Aarhus, oplever samme tendens til ændrede madvaner i graviditeten. Hun møder en del gravide, som enten slet ikke spiser kød eller er meget lidt kødspisende. Både kvinder, der har levet vegetarisk eller vegansk længe før deres graviditet, men også en del hvor graviditeten har påvirket deres madvaner:
»Det er ikke noget, jeg har statistik på, men det er helt klart min oplevelse, at gravide generelt spiser mindre kød end andre. De har tit lidt madlede og slet ingen lyst til kød. Kan de få noget ned overhovedet, er det typisk en lille smule fjerkræ. Så spørger jeg selvfølgelig ind til, om de får B12-tilskud osv. Og nu kan jeg ovenikøbet henvise til den nye guideline og berolige dem med, at det er helt ok ikke at spise kød, mens man er gravid og ammende.«
Ind i køkkenet hjemme hos folk?
Pia Ingerslev ser også guidelinen som et sted, hun kan henvise de gravide til, så de selv kan læse mere, hvis de har lyst.
»Vi har jo meget, vi skal tale om i forebyggelsesøjemed i løbet af vores konsultationer. Der er rygning, alkohol og motion det vigtigste, som jeg ser det. For nogle mennesker er vegetarer, mens andre spiser meget junkfood, men hvor langt skal vi med ind i køkkenet hjemme hos folk? Jeg holder mig til at gøre vegetarer og veganere opmærksom på, at de skal tage kosttilskud, men jeg kunne aldrig finde på fx at sige til en gravid, at hun skal begynde at drikke mælk. Og de fleste jeg taler med ved udmærket, at de kan få proteiner fra andet end kød.«
Det er Mette Brandborg helt enig i:
»Det ville da være dumt, hvis jeg sad og prøvede at få en veganer til at spise kød, når hun nu har fravalgt det. Det valg behøver jeg ikke påvirke, og det understreger guidelinen jo også nu. Jeg synes faktisk, at det er lidt gammeldags, når vi spørger ind til, om de drikker mælk, for de kan jo få calcium andre steder.«
Evidensbaseret grundlag
De to jordemødre er enige om, at det er godt med en guideline på området, så de ved, at de står på et evidensbaseret grundlag, når de rådgiver de gravide i deres konsultationer:
»Jeg skal have læst den og tjekket op på, om jeg er helt opdateret. Dem, der har lavet guidelinen, har jo læst meget forskning på området, og det er så dejligt, at de har gjort det, så der er samlet viden om emnet ét sted nu,« siger Pia Ingerslev.
Mette Brandborg er helt enig:
»Det er altid rart, at det man siger, ikke bare er noget, man selv synes. Nu har nogen sat sig og samlet evidens for, at man kan få et sundt og raskt barn og have en sund og rask graviditet som vegetar eller veganer. Det er dejligt at vide, at man nu har det at læne sig op ad, så man kan vejlede folk bedst muligt.«
Jordemoder med forebyggelsesperspektiv
Thea Thetmark er glad for, at guidelinen nu ligger klar, så den kan komme ud at leve blandt hendes sundhedsprofessionelle kolleger. Hun syntes, at opgaven i arbejdsgruppen med at læse studier igennem var omfattende, men hun oplevede det tværfaglige ↓samarbejde i arbejdsgruppen som lærerigt og med en høj grad af enighed om, hvad der skulle vægtes i den endelige guideline.
»Der var jo selvfølgelig diskussioner om, hvordan specifikke studier skulle læses og tolkes, men vi havde en sindssygt god proces og meget spændende diskussioner. Som forskellige faghar vi jo forskellige fokusområder. Jeg havde som jordemoder et klart forebyggelsesperspektiv, hvilket jo virkelig er noget, der ligger inden for vores virksomhedsområde, og er en del af kernen i vores fag. Så læser man jo studier anderledes, end hvis man kommer fra et mere behandlende ståsted, men det var udelukkende interessant at høre de andre faggruppers perspektiver.«
Efter at have deltaget i guidelinearbejdet har Thea Thetmark allerede meldt sig til en ny guidelinegruppe om hjertesyge gravide. Og så forestiller hun sig i øvrigt, at guidelinen om ’Vegetarisk og vegansk kost under graviditet og ved amning’ kan opdateres igen inden for en overskuelig årrække.
»Det var meget omfattende at læse så mange studier og sortere ud i dem. Jeg kan forstå på andre, der har prøvet det før, at det altid er udfordringen at vurdere, hvad der er evidensmæssigt stærkt nok til, at vi kan bruge det i en guideline. Vi kan jo kun lave guidelines ud fra det materiale, der foreligger. Så det her er det bedste, vi kan sige på nuværende tidspunkt, og at vi må håbe, at der kommer endnu flere studier, som lever op til de krav, vi har til god evidens. Hvis det sker, kan vi forhåbentlig opdatere og udbygge guidelinen på et tidspunkt – nu har vi i hvert fald et udgangspunkt. Og hvis udviklingen fortsætter, vil der også være en meget større population, der spiser vegansk og vegetarisk om ti år, så det bliver jo kun mere og mere relevant med en guideline om emnet.«
Patientperspektiv 1
»Det er min oplevelse, at vi er kommet langt i at acceptere, at flere gerne vil spise plantebaseret. Jeg har ikke mødt løftede øjenbryn over det overhovedet blandt sundhedsprofessionelle. Det var jeg egentlig lidt overrasket over. Jeg havde forventet, at vi ville møde mere modstand. Inden jordemoderkonsultationerne havde min mand og jeg faktisk talt om, at vi skulle få understreget, at vi er opmærksomme på at huske bælgfrugter osv. Men så snart vi fortalte, at vi lever vegansk, var jordemoderen bare sådan ’Fint, så behøver vi ikke snakke med jer om tun og rødt kød!’ Jeg havde nok lidt forventet at blive spurgt, om jeg ikke havde hørt, at mit barn kunne blive fejlernæret. Men jeg arbejder også i Dansk Vegetarisk Forening og i Plantebaseret Videnscenter, og min mand er læge, så vi har god mulighed for at rådføre os med kolleger. Jeg kan godt forstå, hvis nogle gravide, der lever vegansk, kan være usikre, og her er det jo vigtigt, at sundhedspersonalet kan understøtte ens kostvalg med god rådgivning. I vores tilfælde gjorde det nok sundhedspersonalet trygge, at vi havde styr på det pga. vores professioner.
Til gengæld var det en kæmpe udfordring, da vi var indlagte efter fødslen. Jeg følte mig meget afhængig af at få noget ordentligt hospitalsmad, så jeg kunne komme mig ovenpå mit blodtab, men der fik vi godt nok serveret meget kylling og ris. Og selvom vi kunne hente mad udefra, er det meget at bede den enkelte om i forbindelse med en længere indlæggelse.«
Clara, 32, mor til Billie på 2,5 og gravid med lillesøster
Patientperspektiv 2
»Det, at jeg spiser vegansk, bekymrede mig ikke, da jeg blev gravid, fordi det er noget, jeg har gjort i mange år. Men da jeg under graviditeten gentagne gange blev mødt med spørgsmål om, hvorvidt jeg fik nok næringsstoffer, og om mit barn også skulle være veganer, fik det mig til at reflektere over mit valg – som førstegangsmor gør man sig mange overvejelser. Det var dog mest min omgangskreds, der stillede spørgsmål. Jeg oplevede de fleste fagpersoner som meget professionelle. De understregede dog, at en vegansk kost til gravide og små børn ikke var noget, de anbefalede, da det med deres øjne kan være svært at sikre al den rette næring. Jordemoderen var fx meget ærlig og sagde, at hun havde en tjekliste med spørgsmål og information om fx kosttilskud, hun skulle igennem, og at når jeg levede vegansk, var der visse risici ved denne livsstil. Dog var hendes erfaring, at mennesker, der træffer dette valg, har sat sig ind i tingene, og hun kunne høre, at jeg havde styr på det. Det var i det hele taget en behagelig samtale. Jeg ville dog ønske, at flere fagpersoner havde læst bogen ’Grønne Spirer ’, da den viser, at der er opmærksomhedspunkter ved både traditionel og vegansk kost, men at manglende viden omkring det at leve vegansk ofte fører til forkerte opfattelser.«
Liv, 32 år, mor til Ivy på 11 måneder