Hvad får jeg for kontingentet? Sådan lød et spørgsmål fra de delegerede i Hovedstadskredsen. Spørgsmålet tikkede ind på redaktørens mail op til Jordemoderforeningens kongres, hvor de delegerede havde været samlet for blandt andet at diskutere oplægget til de næste to års kontingent. Som det fremgår af sidste nummer af Tidsskrift for Jordemødre vedtog kongressen, at kontingentet i de kommende to år stiger svarende til den forventede pris- og lønudvikling.
Tidsskrift for Jordemødre har bedt Gunnar Jørgensen, der er sekretariatschef, om at svare på et par spørgsmål om foreningens økonomiske prioriteringer.
Jordemødrene har et relativt dyrt kontingent sammenlignet med andre sundhedsfaglige organisationer. Hvorfor det?
– Jordemoderforeningen er en meget lille faglig organisation. Med sine godt 2.000 medlemmer, heraf 1.500 aktive, autoriserede medlemmer, der betaler kontingent, er Jordemoderforeningen blandt de absolut mindste fagforeninger i Danmark. Det betyder, at der er langt færre medlemmer til at bære de faste omkostninger ved at drive en faglig forening.
– Nogle omkostninger varierer selvfølgeligt med medlemstallet, men det er langt fra alle. Man kan sige det på den måde, at forskellen mellem det en jordemoder betaler i kontingent, og det, der betales i en række sammenlignelige faglige organisationer, er mer-prisen for at være en selvstændig — om end lille — fagforening for jordemødre. For mig at se er der kun ét reelt alternativ, og det er at fusionere med en større organisation og dermed få et tilsvarende lavere kontingent. Men det ville jordemødrenes interesser ikke nødvendigvis blive varetaget bedre af. Medlemsundersøgelsen i 2003 viste, at 45 procent mente, at Jordemoderforeningen i høj grad har en selvstændig fremtid, 29 procent mente, at den i nogen grad har det, mens 17 procent mente, at den kun i ringe eller slet ingen grad har en fremtid som selvstændig fagforening. Der er vel stadigt et relativt stort ønske om at bevare selvstændigheden, vil jeg tro, men en fusion er da altid en seriøs overvejelse værd. Et alternativ, der hedder bare at sætte kontingentet ned men forblive selvstændige, den tror jeg ikke på, hvis man også vil være fagforening af gavn.
Hvor stor en del af kontingentindtægterne går til lønninger til sekretariatet? Er det nødvendigt at bruge så mange penge på den post?
– 45 procent af kontingentindtægterne går til løn i sekretariat, hvor vi er otte ansatte, heraf en student på deltid til at passe vores hjemmeside. Denne andel vil med en lille stigning i medlemstallet være svagt faldende i de kommende år jævnfør det budget, kongressen lige har vedtaget.
– Og jeg mener også, at det er nødvendigt at bruge så meget på løn til ansatte. Igen under den forudsætning at jordemødrene ønsker at have deres egen fagforening, der vel at mærke ikke bare er fagforening af navn, men også af gavn, når faglige problemer og konflikter skal løses, når aftaler skal forhandles og når jordemødrenes stemme skal høres i sundhedspolitikken og i den offentlige debat om svangreomsorg og velfærd.
– Sidst vi opnormerede sekretariatet var i 2003, hvor vi fik en jurist mere. Det var simpelthen nødvendigt pga. af de mange nye opgaver med ny løn og decentraliseringen af hele aftale- og forhandlingssystemet.
Kunne man ikke outsource nogle af foreningens opgaver, så der ikke behøver at være så mange ansatte?
– Vi outsourcer allerede en del. Eksempelvis så varetager FTF sagsbehandlingen af arbejdsskader og sociale sager for os mod betaling. Vi er i øjeblikket ved at outsource driften af vores IT til Dansk Sygeplejeråds IT-afdeling. Da vi flyttede her til Kvæsthuset fra det gamle fællesskab på Nørre Vold outsorcede vi i realiteten trykkeri, telefon, kantinedrift og reception. De funktioner drev vi selv tidligere sammen med de andre organisationer, jeg var fx ansvarlig for kantinedriften, men dag lejer vi os ind hos Sygeplejerådet uden at have ledelsesopgaven for disse funktioner. Salget af forretningsannoncer til tidsskriftet har vi også outsourcet, og en række andre eksempler kunne nævnes. Jeg tror ikke, at der er så meget mere at hente ad den vej, idet der også er interne omkostninger forbundet med at outsource.
Hvor mange penge har regionskredsene at arbejde med?
– Regionskredsene får penge på tre måder. Regionkredsformændene får et honorar på godt 8.000 kr. om måneden for deres arbejde i foreningen. Det er samlet set godt 500.000 kr. om året. Næsten det samme beløb bruges på frikøb af tillidsrepræsentanterne til arbejdet i kredsbestyrelsen. Endeligt er der et direkte tilskud til de lokale aktiviteter på godt 300 kr. pr. aktivt, autoriseret medlem i 2007, i alt 420.000 kr. Så i alt er der årligt 1,5 mill. kr. til rådighed for det lokale arbejde. Alle kredse vil, så vidt jeg kan se, få et overskud i 2006, så der er plads til aktivitetsudvidelser lokalt selv inden for de nuværende økonomiske rammer.
