Allerede?
Ja, det er allerede tid til at forberede de næste overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne i Danske Regioner. Tilløbet til selve forhandlingerne, der starter i begyndelsen af 2011, varer mere end et halvt år. I den periode skal der samles krav ind, kravene skal debatteres på arbejdspladserne og i organisationernes politiske forsamlinger. Endelig skal det hele koordineres i Sundhedskartellet, der forhandler for 11 organisationer – heriblandt Jordemoderforeningen.
Knapt har man rigtig lagt oplevelserne fra OK08 med storstrejke, demonstrationer, aflyste jordemoderkonsultationer, strejkeunderstøttelse, sammenhold og frustration bag sig, før det går løs igen. Ballet åbnede også denne gang med en kick-off konference for 1.100 tillidsrepræsentanter fra organisationerne, der sammen skulle skyde arbejdet i gang. Konferencen fandt sted den 20. april og i lighed med for tre år siden, var deltagerne bænket på forudbestemte pladser omkring store runde borde. Der var lagt op til dialog på tværs af organisationerne, så der var ikke noget med bare at sætte sig ned sammen med sine egne.
Et dystert billede
Men så er ligheden mellem de to optakter til overenskomstfornyelse også forbi. Grete Christensen, der er formand for Sundhedskartellet, gav ikke næring til forventninger om store lønstigninger. Verden ser helt anderledes ud i dag end i 2007, hvor ledigheden var rekordlav, og hvor økonomien buldrede derudaf med høj løn-udvikling og lav prisudvikling. Meget er anderledes i dag, sagde Grete Christensen til tillidsrepræsentanterne:
– I dag er billedet nemlig meget mere dystert. Danmark og resten af verden befinder sig i en økonomisk krise. Det private arbejdsmarked er ramt af massefyringer, mange virksomheder er i en overlevelseskamp og bunden er slået ud af statskassen. Rammen for de private overenskomster er nede på 3 procent – ganske vist over to år. Ledigheden er eksploderet, og vi må forvente, at den når op omkring 170.000, når vi skal forhandle næste år. Det er tre gange så højt, som da vi sidst forhandlede. Billedet på vores arbejdsmarked – det offentlige sundhedsvæsen i regioner og kommuner – har også forandret sig markant. Sundhedsvæsenet er ramt af en akut finansieringskrise på grund af stramme økonomiaftaler og umulige styringsmekanismer. Det har allerede ført til fyringer, stillingsnedlæggelser og nedskæringer, og vi må forvente, at presset bliver endnu hårdere både på regioner og kommuner, sagde formanden for Sundhedskartellet.
Ligelønskampen består
Der er tilsyneladende ikke nogen grund til at sætte næsen op efter et resultat, der er bare i nærheden af de 13,3 procent, som jordemødre, sygeplejersker m.fl. fik sidste gang, men det betyder ikke, at kampen for ligeløn er aflyst. Det lykkedes for Sundhedskartellet sammen med andre organisationer at sætte ligeløn eller mangel på samme til debat under strejken i 2008. Det resulterede i, at regeringen nedsatte en lønkommission, der kommer med en redegørelse i slutningen af maj i år. Det er forventningen, at kommissionen kan dokumentere et væsentligt lønefterslæb til ansatte i det offentlige sundhedsvæsen sammenlignet med privatansatte med samme uddannelseslængde. Da størstedelen af de ansatte med en mellemlang videregående uddannelse i det offentlige sundhedsvæsen er kvinder, så er der altså tale om manglende ligeløn mellem kønnene. Det er imidlertid ikke forventningen, at kommissionen kommer med anbefalinger til, hvordan ligelønsproblemet så løses. Set fra organisationernes side har politikerne et ansvar for at ulighederne elimineres.
– Jeg er overbevist om, at Lønkommissionen giver os ret i, at vi har et lønefterslæb i forhold til privatansatte med samme uddannelsesniveau. Det skal vi bruge til at overbevise politikerne på Christiansborg om, at de har et ansvar for at skabe ligeløn, sagde Grete Christensen.