Sundhedskartellets forhandlere arbejder for at sikre reallønnen for alle grupper i kartellets organisationer. En sådan sikring vil i en økonomisk udfordret tid formentlig koste hele den pulje, der vil blive til rådighed i forhandlingerne ved overenskomstforhandlingerne, der efter planen afsluttes i slutningen af februar 2011. Kravbehandlingen i Sundhedskartellet peger imidlertid på, at organisationerne generelt har behov for at få synliggjort de særlige udfordringer overfor arbejdsgiverparterne, der kan konstateres på de enkelte organisationsområder i relation til kravet om at afdække sammenhænge mellem funktioner, kompetencer og lønindplacering for særlige stillinger og særlige grupper (krav 2). Dette førte til, at hver af de elleve organisationer på et møde med forhandlere fra Danske Regioner fremlagde egne overvejelser på området.
Jordemoderforeningen fremførte følgende:
Centralisering af fødslerne, indførelse af ny teknologi og krav om øget tværfagligt samarbejde gør, at der oprettes flere og flere jordemoderstillinger i regionerne med et særligt indhold og særlige krav til jordemødrene ud over, hvad der normalt indgår i den store gruppe af basisstillinger. Samtidig sker der en løbende opgaveglidning fra lægeområdet til disse stillinger. Stillingerne har således adskillige stående bemyndigelser fra det ikke-normale område og altså dermed det lægeforbeholdte område. Jordemoderforeningen finder, at der lokalt er forvirring og usikkerhed om lønnen ved denne type stillinger og vanskelighed ved at løse det ved lokale forhandlinger og i lokal løndannelse, så der honoreres på et niveau, der afspejler de særlige krav i stillingerne og et niveau, som også gør det attraktivt at søge denne horisontale karrierevej.
Derudover oprettes der også flere atypiske stillinger som fx forskningsjordemødre, udviklingsjordemødre, kvalitetssikringsjordemødre eller uddannelsesansvarlige jordemødre med særlige overordnede ansvarsområder, som det også lokalt kan være vanskeligt at håndtere.