Først indgik organisationer på statens område forlig. Så meddelte forhandlingskartellet KTO, der blandt andet omfatter pædagoger og lærere, at de var nået i mål med et forlig på det kommunale område, og senest indgik samme forhandlingskartel forlig på det regionale område, hvilket omfatter læger og lægesekretær.
Men så nemt gik det ikke på Sundhedskartellets område, hvor forhandlingerne med kommunerne og regionerne (sygehusene) er brudt sammen. Årsagen var en lønramme, som blandt andre Jordemoderforeningen ikke finder tilstrækkelig i en lønstrategi, der går ud på at hale ind på lønningerne på det private arbejdsmarked.
I det følgende kommer en udredning af forhandlingsforløb og -resultater indtil nu.Forhandlinger i fællesskabForhandlingerne handlede i første omgang om konkrete generelle emner, herunder områder som hovedorganisationerne, arbejdsgiverne og regeringen tidligere på året indgik trepartsaftale om at prioritere og tilføre særlige midler og derefter om de såkaldte organisationspuljer på 4,5 procent til de særlige behov og prioriteringer, som der måtte være for den enkelte organisation. For Sundhedskartellets vedkommende har organisationsforhandlingerne dog været ført i fællesskab — altså som en samlet forhandling for Sundhedskartellets grupper, herunder jordemødrene.
Forhandlingerne sluttede ved udgangen af februar, hvor parterne skulle enes om den såkaldte ramme — altså hvordan det samlede resultat skulle være — hvilket i det store hele var et spørgsmål om, hvor store de generelle lønstigninger skulle være. Det lykkedes som bekendt ikke, og der er således varslet konflikt på hele Sundhedskartellets område.DelforligSundhedskartellet og daske Regioner har indgået fire delforlig, der dog kun gælder, hvis der på et tidspunkt indgås et samlet forlig. Parterne har dog været enige om delforligene, og derfor kan de også forventes at blive en del af et resultat efter en konflikt.
1. delforlig gav, som det væsentligste, forbedringer for tillidsrepræsentanterne og mindre ændringer på ferieområdet. Det betyder blandt andet, at der bliver mulighed for at få udbetalt feriegodtgørelse, hvis man forud for optjeningsåret meddeler, at man ønsker det. Retten til selv at bestemme, om man vil have 6. ferieuge udbetalt eller afholdt, blev opretholdt.
Det 2. delforlig gav blandt andet ret til medarbejderudviklingssamtale og forbedrede barselsvilkår, idet der efter barnets 14. uge reserveres 6 uger med løn til faren, 6 uger med løn til moren og 6 uger med løn til deling. Dette indebærer, at en mor får mulighed for at afholde 6 + 6 = 12 ugers orlov med løn, hvilket er 2 uger mere end i dag. En regionalt ansat far får mulighed for at afholde 6+6 ugers orlov med løn. Det er det samme antal, som han har ret til i dag, hvis han, ud over de 2 uger, som i dag er reserveret til ham, bruger alle 10 uger, som er til deling. De reserverede uger til faren falder bort, hvis de ikke afholdes. Hensigten er at tilskynde flere fædre til at afholde barselsorlov. Par, hvor begge er omfattet af aftalen, får ret til 6+6+6=18 ugers orlov med løn, hvilket er en forbedring på 6 uger.
I 3. delforlig blev der aftalt en ret til en seniorbonus. Det indebærer, at alle ansatte i kalenderåret efter det år, de fylder 60 år, har ret til en bonus på 2,0 %, som kan konverteres til 2 seniordage og en bonus på 1,2 %. De, der fylder 61 år, har ret til en bonus på 2,3 %, som kan konverteres til 3 seniordage og en bonus på 1,1 %, og de, der fylder 62 år eller derover, har ret til en bonus på 2,7 %, som kan konverteres til 4 seniordage og en bonus på 1,1 %. Bonusen kan også konverteres til enten pension eller kompetenceudvikling.
Derudover blev der med 3. delforlig indgået en aftale om trivsel og sundhed, som medfører, at der lokalt skal aftales retningslinier for at fremme sundhed og trivsel.
For at fremme sundhed og trivsel på de regionale arbejdspladser er Sundhedskartellet og Danske Regioner desuden blevet enige om, at det er afgørende, at medarbejderne har indflydelse på egne opgaver, og at man søger at begrænse forekomsten af natarbejde.
Endelig blev det 4. delforlig — om de såkaldte organisationspuljer — indgået om morgenen den 28. februar. Denne del af forliget giver forbedringer for 4,5 %. De forbedringer, der er aftalt for disse midler, er en særlig prioritering af Sundhedskartellets erfarne medlemmer, som får tillæg på mellem 5.000 og 10.700 kr. Alle ikke ledende jordemødre får således 10.700 efter 8 år (øvrige MVU’er får 10.700 efter 10 år). Pensionen forbedres med 0,1 % fra 13 til 13,1 %, og der påbegyndes en pensionsdækning af særydelser med 2 %.
På arbejdstidsområdet er det aftalt, at nattillægget forhøjes fra 30,5 til 32,5 %, og at weekendtillægget forhøjes fra 40 til 42 %, og fremover vil der også blive ydet weekendtillæg for de 8 timer i en lørdagsdøgnvagt. Satsen for et inddraget fridøgn forhøjes med 100 kr.
På lederområdet er de lavest indplacerede ledere prioriteret, så ledere på trin L5 og L6 løftes til L7, som desuden forhøjes med 1,6 % (i alt 5,2 % for ledere på trin L5).
Der er fortsat afsat midler til lokal løndannelse — denne gang med 1,6 % til basisstillinger, men 2,5 % til lederne. Begge dele udmøntes over to gange i perioden, og der er igen aftalt en udmøntningsgaranti, så det sikres, at midlerne udmøntes til Sundhedskartellets faggrupper.
Et markant arbejdsgiverkrav var, at der blev indgået en aftale om plustid (muligheden for at aftale en arbejdstid på op til 42 timer). Sundhedskartellet accepterede, men fik dog indføjet, at det forudsætter, at der indgås aftale med tillidsrepræsentanten, og dermed svarer det reelt til den adgang, der allerede er i dag.Jordemoderspecifikke kravSom jordemoderspecifikke krav blev det præciseret, at aftalen om fleksibel arbejdstid i konsultationerne forudsætter en balance i længden mellem plus- og minustimer, og at titlen som instruktionsjordemoder ændres til ”uddannelsesansvarlig jordemoder”. Endelig blev det aftalt, at der i den kommende overenskomstperiode skal ske afdækning af omfanget af ansættelser af studerende med henblik på evt. overenskomstdækning af disse.Strejkevarsel — og hvad så?Den 3. marts blev der afgivet strejkevarsel fra alle Sundhedskartellets organisationers side. Dansk Sygeplejeråd, Radiograferne og Jordemoderforeningen har valgt at varsle konflikt på samtlige arbejdspladser, og de øvrige organisationer varsler konflikt på udvalgte effektive områder. Ud over Sundhedskartellet har FOA afvist de 12, 8 % og varslet konflikt, som navnlig er rettet mod ældreområdet.Forligsinstitution og lovindgrebForligsinstitutionen, som er en statslig institution og har til formål at mægle på arbejdsmarkedet, når der opstå faglige stridigheder, kan — og vil — herefter gå ind og forsøge at mægle og evt. finde en løsning mellem parterne. Forligskvinden kan i den forbindelse udsætte den varslede strejke i op til to gange to uger. Hun vil imidlertid kun udsætte konflikten, hvis der er basis for at finde et forlig mellem parterne. Et forlig eller mæglingsforslag skal i givet fald sendes til urafstemning blandt Sundhedskartellets medlemmer. Hvis forliget/mæglingsforslaget stemmes ned, vil konflikten træde i kraft som varslet eller på det tidspunkt, den måtte være udsat til. Den nu varslede strejke kan således træde i kraft på et tidspunkt mellem den 1. april og den 4. maj.
I tidligere konflikter på både det offentlige og det private område har regeringen valgt at gribe ind og forlænge/forny overenskomsterne ved lov. Dermed er disse konflikter ophørt med et lovindgreb. Når et lovindgreb er gennemført, er fortsatte aktioner i form af strejke ulovlige.
Ina Thy Hølmkjær er tillidsrepræsentant i Esbjerg
- Vi havde forventet, at det ville ende med en konflikt og selvfølgelig er 12,8 procent ikke nok. Lige nu er stemningen afventende og så er vi spændte på, hvordan vi skal få sat et nødberedskab sammen. Vi mangler at besætte 30 procent af vores stillinger, så skemaet går kun op, fordi vi normalt arbejder meget over. Planen er, at vi nedlægger arbejdet i primærsektoren og så opretter nødkonsultationer, hvortil de ambulante henvendelser til fødegangen også henvises.
Lotte Kofoed Larsen er suppleant for tillidsrepræsentanten i Svendborg
- Hos os er stemningen god, og vi har høje forventninger. Der har været meget løndebat og vi har fået hjælp fra vores mænd, der gennem aktion ’Jordemodermand’ sætter fokus på, hvordan det påvirker familien, når mor er jordemoder. Mændene er i gang med en underskriftindsamling og planen er, at de skal overrækkes til Lars Løkke. Mine forventninger er, at politikere og vores egne forhandlere indser, at vi mener kravene alvorligt.