OK-spillet skudt i gang

Væk med Ny Løn og ind med en lønmodel, der passer til sundhedsgrupperne og kan være med til at løfte lønnen. Sundhedskartellet stiller krav om gennemgribende forandringer i overenskomsten og om en økonomisk ramme, der er stor nok til at der er noget at forhandle om.

Jordemoderforeningen har en plan – ikke alene, men sammen med de andre organisationer i Sundhedskartellet. Planen går ud på at løfte lønnen for jordemødre, fysioterapeuter, sygeplejersker og alle de andre faggrupper i forhandlingsfællesskabet. Målet er at udligne lønspændet mellem Sundhedskartellets grupper og privatansatte med samme uddannelseslængde. Midlet er en ny lønmodel til erstatning for Ny Løn. En model, der værdisætter faget og understøtter en udvikling af det. Alt sammen kollektivt og centralt aftalt.

Arbejdsgiverne har også en plan. Den går ud på at beholde Ny Løn – ganske vist i en revideret form, men med flere penge lagt ud til lokal forhandling – og i øvrigt undgå alle unødvendige forandringer, der kan give yderligere administrativt besvær oveni de planlagte kommunale strukturændringer.

Dermed er banen kridtet op forud for det første møde mellem Sundhedskartellet og Amtsrådsforeningen. Mødet finder sted den 18. oktober (efter deadline for Tidsskrift for Jordemødre, red.) og er det første af en lang række møder, der gerne skulle munde ud i en aftale, som medlemmerne skal vurdere ved en fælles urafstemning inden 1. april 2005.

Lønefterslæb: mere end en kvart milliard
Den 5. oktober udvekslede Sundhedskartellet og Amtsrådsforeningen krav til fornyelsen af overenskomsten for kartellets 71.000 (amts)kommunalt ansatte medlemmer. Forud herfor ligger mange måneders diskussioner i de respektive hovedbestyrelser, i kredse og blandt medlemmer om hvilken retning sundhedsorganisationerne skal bevæge sig for at komme nærmere den løn, de selv mener, de er værd. En ting var alle organisationer enige om: Den form for lokal løndannelse, Ny Løn, som mange grupper gik over på i starten af 1998, har ikke været nogen gevinst for de store basisgrupper på sundhedsområdet. Lønstatistikkerne fra februar 1998 til maj 2004 dokumenterer, at lønudviklingen for Sundhedskartellets basisgrupper er godt to procentpoint lavere end for det samlede (amts)kommunale område. Lønefterslæbet svarer til 295 millioner kroner og skyldes primært, at basisgrupperne på sygehusene ikke har fået del i de lokale lønkroner. Årsagen til, at der ikke er tilfaldet basisgrupperne i sundhedssektoren lige så meget som de fleste andre grupper af offentligt ansatte, er, at Ny Løn med sin individualisering og decentralisering af løndannelsen ikke passer til disse store grupper og at pengekassen var noget nær tom, når det blev basisgruppernes tur. Behovet for en anden forhandlingsform ved de centrale overenskomstforhandlinger og mere relevante lønmodeller for sundhedskartellets basisgrupper var da også en del af begrundelsen, da Sundhedskartellets organisationer for et år siden besluttede at forlade det store (amts)kommunale forhandlingsfællesskab. Forhandlingerne i KTO var simpelthen ikke gode nok til at tilgodese lønefterslæbet for Sundhedskartellets basisgrupper, mente man i Sundhedskartellet og meldte sig ud af fællesskabet for selv at forsøge at forhandle sig til en større del af kagen.

Jordemødre længst bagud med lønnen
Sammenlignet med de øvrige grupper i Sundhedskartellet har jordemødre i basisstillinger haft den dårligste lønudvikling. I perioden fra februar 1998 til februar 2004 ligger lønudviklingen for jordemødrene godt to procentpoint under gennemsnittet for Sundhedskartellets øvrige grupper. Analyser af tallene fra den korte periode, basisgruppen af jordemødre har været på Ny Løn, tyder imidlertid på, at jordemødrene lønmæssigt er begyndt at hale lidt ind på de andre organisationer, men tallene skal dog tages med forbehold, da overgangsordningen til det ny lønsystem kan forvride billedet af årsagen til lønudviklingen.

Lillian Bondo forklarer, hvorfor jordemødrenes lønudvikling har været mindre end fx sygeplejerskernes:

– En teori kan være, at vi var "låst fast" i det gamle lønsystem, da vi valgte ikke at gå over på Ny Løn. Da vi så valgte at gå over på Ny Løn, blev resultaterne lidt bedre, men ikke gode nok på grund af den opstramning af økonomien i amterne, der fulgte med regeringsskiftet i 2001 – selv om en del af indkøringsarbejdet med de nye lokale forhandlinger var gjort af andre, og selv om vi opnåede en relativt lempelig overgangsordning til Ny Løn i 2002.

Fælles grundlønsprojekt

Lige siden reformen af de mellemlange videregående uddannelser har Sundhedskartellet arbejdet for et fælles grundlønsprojekt. Ved denne overenskomst tages der et skridt videre i den retning med krav om en fælles lønmodel og med krav om at alle bachelorer indplaceres højere på lønskalaen. I skrivende stund har Sundhedskartellet ikke taget stilling til, hvordan de enkelte faggrupper skal indplaceres i lønmodellen. Kort sagt: Skal man arbejde hen mod at alle faggrupper får samme grundløn, eller vil man bibeholde den spredning i lønmodellerne, der findes i dag. Jordemoderforeningens formand mener, at startlønnen for alle de mellemlange bacheloruddannelser skal være ens.

– Hvis vi mener noget med at have bacheloruddannelser af ens længde, så ligger der også som udgangspunkt nogle overvejelser om ens startløn til bachelorerne.

Et internt ligelønsprojekt?
Hvad er strategien i øvrigt i Sundhedskartellet? Vil man lave spydspidser lønmæssigt, fx med en lille gruppe som jordemødrene? Eller arbejder man hen mod, at grupperne skal have samme løn – et internt ligelønsprojekt?

– Den lønmodel, som Sundhedskartellets organisationer er blevet enige om at foreslå, arbejder med, at medlemmerne skal kunne se sig selv i resultatet. Det vil sige, at hvis jordemødrene som de eneste blev løftet, for på denne måde at lægge pres på for at få de andre grupper løftet, så ville fx fysioterapeuterne – og med rette, synes jeg – have svært ved at mobilisere den kampånd, der skal til, hvis de skal i konflikt for resultatet. Det ville vi jo også synes. Nej, vi skal alle have et resultat, der er tilfredsstillende i forhold til udgangspunktet. Men jordemødre er en af de grupper i Sundhedskartellet, der har haft den dårligste lønudvikling i de seneste overenskomstperioder, og alene derfor kan vi selvfølgelig ikke indgå i en løsning, der ikke giver forholdsmæssigt det samme gode resultat til alle organisationerne. Det ved de øvrige organisationer, siger Lillian Bondo.

Jordemødrenes formand mener, at den lønmodel som Sundhedskartellet er blevet enig om at lægge op til ved forhandlingerne, svarer godt til den model som foreningens hovedbestyrelse indstillede. Men i sidste ende handler det om at der skal sikres penge og vises vilje til forhandling fra arbejdsgivernes side. Lillian Bondo:

Vi har jo til dato ret kort erfaring med Ny Løn til basisstillingerne, men det, vi har set, ligner ikke rigtig et resultat, der tænder julelys i øjnene. Lige præcis derfor stiller vi også først og fremmest krav om et løft på den centralt aftalte løn. Arbejdsgiverne stiller som et af deres generelle krav, at der lægges mere ud til lokal lønforhandling. Det er et helt uinteressant krav set fra vores side, hvis der ikke kommer ordentlige penge på bordet og pligt til at bruge dem. Men vi må se, hvad der kan opnås enighed om, og hvor vandene skiller.

Det er nu engang sådan, at vi taler om forhandlinger. Begge parter stiller krav, og så skal der vises imødekommenhed fra begge sider, ellers mister ordet forhandling sin betydning. Men selvfølgelig er der en smertegrænse, siger Lillian Bondo.

De organisationsspecifikke krav
Sundhedskartellets strategi har hele tiden været at møde arbejdsgiverne med så mange fælles krav som muligt. På talrige møder mellem organisationerne er kravene blevet filet til, så alle til sidst følte sig dækket ind. Resultatet er et fælles kravkatalog og kun otte specifikke krav, stillet individuelt af organisationerne. Jordemoderforeningen tegner sig for et af disse krav.

– Da vi er den gruppe, der mærker mest til overarbejdsbyrden af den ene eller den anden grund – jordemodermangel eller for lav normering – så har vi fastholdt at forhandle bedre overarbejdshonorering. Overarbejde i et vist, begrænset omfang er et uundgåeligt vilkår i jordemoderarbejdet, men en del steder er det efterhånden fuldstændigt eksploderet. Og det er med til at skabe dårlige betingelser for et sundt arbejdsmiljø og for fastholdelse af jordemødre, for slet ikke at tale om sikkerheden for de familier, vi har med at gøre. Hvis ikke arbejdsgiverne kan mærke et økonomisk incitament til at nedbringe overarbejdsbyrden, så ændrer vi ikke på disse forhold. Det er sådan set et utroligt progressivt krav, der imødekommer behov i alle retninger, forklarer Lillian Bondo.

Endnu et essentielt krav fra jordemødrene er kravet om bedre honorering for arbejde om natten. Dette krav er fremsat i fællesskab med Sundhedskartellet.

Har det været svært at nå til enighed om kravene i Sundhedskartellet?

– Det har krævet disciplin af hver enkelt forening, og hver enkelt forening står selv over for sine egne medlemmer til ansvar for, om kravene er genkendelige. Jeg synes at der er givet pænt fra alle sider, store som små grupper, i arbejdet med at finde frem til kernen i vores krav. Og her adskiller jordemødre sig ikke fra de andre grupper: Vi vil alle have et lønløft, der kan ses, siger Lillian Bondo.

Citat
En mand med en mellemlang videregående uddannelse på det private arbejdsmarked har en gennemsnitlig nettoløn på 31.571 kroner, hvor den gennemsnitlige månedsløn for et medlem i Sundhedskartellet er 22.426 kroner. Den forskel skal de kommende overenskomst- forhandlinger udbedre.
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen

Fælles urafstemning om OK-resultat
I Jordemoderforeningens love, som de er i dag, er den eneste måde, en overenskomst kan vedtages på, en urafstemning blandt samtlige de aktive jordemødre på det pågældende forhandlingsområde. Det kan kun ændres ved en kongresbeslutning. I lyset af udviklingen i Sundhedskartellet har Jordemoderforeningens hovedbestyrelse tidligere i år besluttet at indstille en lovændring til kongressen, der indebærer, at Jordemoder- foreningen kan indgå i - og forpligtes af - fælles urafstemninger afholdt i forhandlings- fællesskabet.

Hvordan harmonerer det med løfter til Jordemoder- foreningens medlemmer om, at de skal nærmere forhandlingerne og beslutningerne, når der kun er ca. 1.400 stemmeberettigede jordemødre. Til sammenligning har Dansk Sygeplejeråd mere end 40 gange så mange medlemmer, der kan stemme ved en urafstemning.

- Fælles urafstemning giver mening, fordi kravene er fælles eller meget tæt på hinanden, fastslår Lillian Bondo.

Den lange forberedelsesproces som kredsbestyrelser, hovedbestyrelser og Sundhedskartellets forhandlingsudvalg har arbejdet med, har slebet kravene til, så hver enkelt organisation stadig kan se sig selv i kravet, samtidig med at man trækker på en langt større styrke. Derfor giver det også mening at være en lille jordemodergruppe i et stort fællesskab. Som altså ikke kun er jordemødre og sygeplejersker, men som også er alle de andre sundhedsgrupper.

Tidsplan og information
Overenskomst- forhandlingernes succes afhænger af medlemmerne. Det er dem, der skal arbejde med og efter overenskomsterne, og derfor er det afgørende, at der er åbenhed om forhandlingerne. Men hvor meget åbenhed kan der være, mens forhandlingerne kører?

Det er simpelthen så vigtigt for formandskabet at holde en tæt kontakt og få en god udveksling af synspunkter med hovedbestyrelses- medlemmerne, der bliver nøglepersoner i informationen. Alt hvad vi kan dele med medlemmerne af Jordemoderforeningen vil blive lagt regelmæssigt ud på hjemmesiden, der vil blive skrevet i Tidsskrift for Jordemødre om forhandlingerne, og hovedbestyrelsen vil blive orienteret om forhold, der af forhandlingstaktiske årsager ikke kan ligge frit omkring på arbejdspladserne, lover Lillian Bondo.

Fakta om Sundhedskartellet

  • Sundhedskartellet blev dannet i september 1997 og er forhandlings- og samarbejdsorganisation for knap 115.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren, heraf er 71.000 ansat i den offentlige sektor
  • Bag Sundhedskartellet står 11 faglige organisationer
  • Sundhedskartellets besluttende organ er forhandlingsudvalget, som udgøres af en formand fra hver medlemsorganisation
  • Formanden for Sundhedskartellet er Connie Kruckow, som også er formand for Dansk Sygeplejeråd.