Hvordan ser du jeres muligheder for at give Sundhedskartellets medlemmer lønforbedringer ved den næste overenskomstforhandling?
– Den økonomiske situation er en helt anden nu end i 2008. Det betyder, at et økonomisk ansvarligt overenskomstresultat i 2011 vil se meget anderledes ud end i 2008. Det vil ikke være muligt at sikre reallønnen for de regionalt ansatte ved forhandlingerne. Reallønsfremgangen er så at sige allerede givet på forhånd ved den store lønfremgang, der har været i indeværende periode.
Der bliver skrevet meget i medierne om den negative reguleringsordning og økonomisk smalhals ved OK 11 — kommer Sundhedskartellets medlemmer ligefrem til at gå ned i løn?
– Nej, det forventer vi ikke, men der er en gæld, som skal betales som følge af reguleringsordningen. De regionalt ansatte sættes derfor ned i løn pr. 31. marts 2011, hvorefter ”hullet” fyldes op med nye midler pr. 1. april 2011. Den enkelte medarbejder vil således ikke opleve at blive sat ned i løn, fordi der netop samtidig forventes aftalt lønstigninger svarende til nedgangen.
Der sker mange forandringer i sundhedsvæsenet i denne tid: fyringer, omstruktureringer og stillingsnedlæggelser, som skaber utryghed og frustrationer hos personalet. Hvordan vil I håndtere det ved OK 11?
– Det er selvfølgelig en ulykkelig situation for de berørte medarbejdere. Vi har lyttet til, at organisationerne rejser krav omkring tryghed og har undersøgt, hvordan de enkelte regioner forholder sig til tryghed. Vi kan konstatere, at regionerne ligger i front, hvad angår tryghedsskabende ordninger og initiativer, bl.a. jobbanker, tilbud om vejledning, kurser og omplacering. Vi ønsker løsninger, der giver mulighed for lokale tilpasninger i de enkelte regioner, så vi ikke fra centralt hold aftaler noget, der kommer på tværs af de lokale ønsker og strategier.
Hvad er de tre vigtigste ting for jer at få gennemført ved OK 11?
– For det første ønsker vi et større rum for lokale løsninger, fx lokal løndannelse. Vi vil gerne se på, hvordan vi kan gøre forhandlingerne mindre bureaukratiske og gøre det nemmere ude på de enkelte sygehuse og afdelinger at anvende lokal løn målrettet og strategisk. For det andet har vi fokus på forenkling og tværgående løsninger til gavn for en bedre understøttelse af opgaveløsningen. Fx er vores arbejdstidsregler blevet et komplekst sæt regler, og vi bør se på, om der er steder, hvor reglerne kan forenkles. Endelig skal vi have fokus på, hvordan vi også i fremtiden kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Lige nu kan det måske virke paradoksalt at tale om mangel på arbejdskraft, men vi kan se, at problemstillingen vil vende tilbage om nogle år. Derfor vil vi fx se på, hvordan vi kan få flere deltidsansatte til at arbejde lidt mere.
Artiklen er tidligere bragt i Sygeplejersken nr. 21, 2010