OK 08

Et bedre arbejdsliv er et ud af tre områder, som Sundhedskartellet foreslår, skal have høj prioritet ved de kommende forhandlinger om en ny overenskomst. Det kan blive et skridt i retning af at løse en række af de problemer, som Jordemoderforeningens arbejdsmiljøundersøgelse pegede på.

De indledende øvelser til en fornyelse af Sundhedskartellets overenskomst med regioner og kommuner er i fuld gang. Politikerne fra de forskellige organisationer har sammen formuleret et oplæg til debat forud for indsamlingen og prioriteringen af de krav, som senere præsenteres for arbejdsgiverne (debatoplægget findes på www.jordemoderforeningen.dk/ok08).
Kravet om at jordemødre og de andre ti faggrupper i Sundhedskartellet skal have en løn, der afspejler deres uddannelse, ansvar og betydning for samfundet står forsat øverst på kravlisten. Der er heller ikke rokket ved det udgangspunkt, at den største del af lønnen skal sikres ved de centrale forhandlinger, men der skal også fortsat være mulighed for lokalt at forhandle sig til honorering for særlige opgaver og kompetencer.

Men debatoplægget lægger denne gang også op til, at overenskomsten skal sikre en bedre sam- menhæng mellem arbejds- og privatliv. De ansatte skal have indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, de skal sikres efter- og videreuddannelse og have mulighed for at løse deres opgaver fagligt tilfredsstillende. Temaet om bedre sammenhæng mellem arbejds- og privatliv synes at være sprunget direkte ud af Jordemoderforeningens undersøgelse af jordemødres arbejdsmiljø fra efteråret 2006: Man skal kende sin arbejdstid og vagtplanerne skal være både troværdige og forudsigelige. Det skal være dyrt for arbejdsgiveren at forstyrre jordemoderen i hendes fritid for at redde dækningen af vagterne.

Det tredje område, som Sundhedskartellet lægger ud til debat, er pension. I takt med at befolkningen lever længere, stiger behovet for at spare mere op til alderdommen. Det øger behovet for en generel stigning i den procentdel af lønnen, der afsættes til pension.
Som overenskomsten er indrettet i dag, giver en række tillæg ikke pension. Det betyder blandt andet, at jordemødre ikke får pension af det beløb, de får for at arbejde om aftenen, natten, i weekenden og på søgnehelligdage.

Ny fortolkning af ansvarlighed
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, vil gerne — ligesom arbejdsgiverne traditionelt også gør – tale om ansvarlighed i forbindelse med de kommende forhandlinger. For jordemødrenes formand handler ansvarligheden dog om at sikre forhold, så jordemødrene har lyst til at blive ved med at arbejde som jordemødre.

– Ansvarlighed er at sikre de offentlige grupper på sundhedsområdet en løn, der svarer til den løn, som sammenlignelige grupper på det private får. Jordemødre har fået for lidt i løn alt for længe. Nu vil det eneste ansvarlige være at tage skridt til at sikre jordemødre løn- og arbejdsforhold, der gør, at de vil og kan fortsætte i faget lige til de skal på pension eller efterløn, siger Lillian Bondo.

Stort pres på gruppen

Da Sundhedskartellet i 2005 for første gang forhandlede på egen hånd, efter at have forladt forhandlingsfællesskabet KTO, var et af kravene fra organisationernes side en ny og mere gennemskuelig lønmodel. Resultatet blev aflønninger efter en skala med kun otte trin for basisstillingerne og 16 for ledernes vedkommende. De enkelte faggrupper blev indplaceret på trinene efter uddannelseslængde og hidtidig indplacering. J ordemødre i basisstillinger var den faggruppe, der blev relativt bedst indplaceret, hvad angår startlønnen. Det betød, at jordemødre med mindre end ti års anciennitet steg mellem 4,1 og 16,6 procent ved overgangen til lønmodellen, mens en jordemoder med 25 års erfaring ved indplaceringen i den nye lønmodel fik 3,6 til 3,9 procent mere i lønningsposen — afhængigt af områdetillæg. Dermed var denne gruppe, kombineret med de generelle stigninger i perioden, også sikret en reallønsudvikling. Den umiddelbart skæve fordeling hænger sammen med overgangen fra et lønsystem til et andet, og er ikke et udtryk for, at Jordemoderforeningen har haft som mål at prioritere de yngre jordemødre på bekostning af de ældre.

– Jeg ser selvfølgelig gerne, at jordemødre med længere erfaring også får en større stigning, men ikke på den måde, at der næste gang skal tages noget fra de yngre jordemødre. Der er et stort pres på hele jordemodergruppen i disse år som følge af kommunalreformen, lukning af fødesteder og mangel på arbejdskraft, og jeg kunne godt forestille mig at udvide Sundhedskartellets lønmodel for basisstillingerne med endnu et trin i toppen. Det kunne være med til at tilgodese den mest erfarne gruppe, siger Lillian Bondo.
Det øgede ansvar, der hviler på jordemoderlederne skal også afspejle sig i den kommende overenskomst, mener Lillian Bondo:
– Kommunalreformen, samlingen af fødestederne og manglen på arbejdskraft stiller øgede krav til lederne. Og det skal afspejle sig i lønnen.

Fordele for ulemper
Når kravene fra de enkelte organisationer er i hus efter sommeren (se tidslinje nederst på siden) sker den endelige udvælgelse og prioritering i de enkelte organisationer og siden i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg. Dette udvalg udgøres af organisationernes formænd. Kravene forhandles i fællesskab og giver dermed styrke, men stiller også krav til organisationerne om intern afklaring af, hvilke områder der skal lægges mest vægt bag.

Et af de områder, som Jordemoderforeningens formand kan og vil lægge stærke argumenter ind for, er forbedring af arbejdstidsaftalen og et bedre værn om den enkeltes fritid.

– Jordemødrene er ubetinget den gruppe inden for Sundhedskartellet, der har den største vagtbelastning og flest indgreb i fritiden. Arbejdslivet og privatlivet harmonerer ikke i tilstrækkelig grad — og det ved vi, er belastende for den enkelte. Det er derfor nødvendigt, at arbejdstidsreglerne i højere grad beskytter fritiden og indgreb i fritiden. Og så skal den enkelte jordemoder generelt have større indflydelse på arbejdstiden. For eksempel bør det være muligt for en given periode at vælge, om man vil afspadsere eller have udbetaling af ulempeydelserne. Vi ved faktisk, at man visse steder har lavet den slags lokale aftaler, så det bør også være muligt at give denne ret til alle jordemødre. De skiftende vagter – og navnlig nattevagterne – belaster i høj grad jordemødrene. En bedre betaling kan ikke ændre ved det faktum, at det kan have helbredsmæssige konsekvenser at arbejde om natten. Men betalingen bør alligevel forbedres, så det bliver muligt at kompensere med mere fritid for de timer, man arbejder om natten. Alternativt skal vi måske tilbage til, at der er indbygget en vis brøkdel afspadsering eller arbejdstidsnedsættelse for hver time, man arbejder om natten. Jeg mener også, at arbejdsgiverne bør kunne se en interesse i at kompensere for belastningerne, så jordemødrene kan holdes på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og så det bliver muligt at tiltrække ny arbejdskraft, mener Lillian Bondo.

Forenkling af lønmodel

Det er endnu svært at evaluere værdien af den ny lønmodel, som blev forhandlet på plads mellem Sundhedskartellet og Amtsrådsforeningen ved de seneste forhandlinger. Målet var at strikke en lønmodel sammen, der var overskuelig for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Og det lykkedes, mener Lillian Bondo.

– Vi tilbød med den ny lønmodel arbejdsgiverne en lønskala, der er enklere, end den Sundhedskartellets grupper var på før (KTO’s lønskala, red.). Samtidig opnåede vi en model for lokal løndannelse, hvor man fokuserer på de funktioner i fagene, som er kerneydelser, så det i højere grad skulle være muligt at tilgodese basisjordemoderen på fødestuen, når der skal forhandles lokal løn, siger Lillian Bondo.

– Det er endnu ikke muligt at gøre resultaterne af de lokale forhandlinger op, da der først forhandles i løbet af 2007, og om lønmodellen rent faktisk virker, og jordemødrene får del i de lønmidler, som blev afsat ved OK 05 til lokale forhandlinger, ved vi ikke endnu. Men vi vil naturligvis se på erfaringerne i 2007, når vi stiller kravene til OK 08 i efteråret, lover Lillian Bondo.

Den ny lønmodel indplacerer den store gruppe af basisjordemødre på to løntrin med mindre andet aftales lokalt. Lillian Bondo ser dog et behov for blandt andet at få indplaceret jordemødre, der arbejder i kendt jordemoderordninger ved OK 08.
– Der var et ønske fra vores kongres i efteråret om at få indgået en central aftale for jordemødre i kendt jordemoder-ordninger. Det skal vi måske satse på sammen med en bedre indplacering af andre stillinger som for eksempel jordemødre i projektstillinger, jordemødre i scanningsstillinger og forsknings- og udviklingsjordemødre.

Det haster med pensionen

Gennemsnitsjordemoderens indbetaling til pension af den løn, som hun får udbetalt, ligger en hel del lavere end de 13 procent, som den faste løn giver ret til. Forklaringen på forskellen er, at der ikke gives pension af ulempeydelserne. Da jordemødre er den gruppe i Sundhedskartellet, som har flest af disse ikke-pensionsgivende løndele, mister jordemødrene mest på den konto. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne starte et projekt hen i mod at gøre tillæggene pensionsgivende, mener Lillian Bondo.

– Af historiske grunde har grupperne i Sundhedskartellet forskellige aftaler om pension på grundlønnen (procentdelen svinger mellem 12,8 og 16,3 procent, red.), men det er nødvendigt, at vi påbegynder et projekt, der ender med at alle løndele bliver pensionsgivende. Udover at ansatte med skiftende vagter altså oplever en større indtægtsnedgang ved pensionering end de grupper, der alene har dagtjeneste, så ved vi også, at mange kun kan klare at arbejde deltid — netop fordi de har skiftende arbejdstider. Det forstærker yderligere skævheden i pensionen. Sundhedskartellets mål er desuden, at alle faggrupper kommer op på en pension på 18 procent. Så meget skal der til, for at vi kan sikre vores alderdom økonomisk med den stigende levealder, som vi lykkeligvis ser, forklarer Lillian Bondo.

Områder der også kan forhandles
Vilkår for tillidsrepræsentanter

  •  Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter skal have gode vilkår for at varetage funktionen godt

Overenskomstdækning af studerende

  •  Studerende, der udfører studierelevant arbejde, bør være dækket af en overenskomst, som Sundhedskartellet har indgået

Kompetenceudvikling

  •  Sundhedskartellet skal beslutte om efter-/videreuddannelse og kompetenceudvikling skal prioriteres højere, og om der skal bruges overenskomstmidler på det

Hvad synes du?
Jordemoderforeningen lægger op til debat om, hvilke krav der skal stilles ved de forestående overenskomstforhandlinger. På www.jordemoderforeningen.dk/ok08 finder du Sundhedskartellets debatoplæg med Jordemoderforeningens kommentarer. På hjemmesiden kan du løbende holde dig orienteret om forhandlingerne og give din mening til kende på debatsiden.