Posen med rundstykker bliver åbnet, og folk skænker kaffe. Stemningen er afslappet på en rastløs måde i personalerummet på OUH’s fødegang. Som når man ved, at efter stilhed kommer storm.
– Vi har haft en stille periode på det seneste, men det er alligevel sjældent, at her er så lidt at lave som nu, nærmest undskylder vicechefjordemoder Anni Rydahl Sørensen.
Den hvide fibertavle afslører, at en enkelt kvinde har født ambulant i den tidlige morgenstund. Nu bliver tavlen visket ren, og navnene på to nyankomne kvinder noteres. Begge har komplikationer: hepatose på stue 3 og forhøjet blodtryk og væksthæmning på stue 2, og ingen ved jo, hvad dagen i øvrigt bringer.
– Du kan prøve at se vores vagtskema, siger Anni Rydahl Sørensen og forklarer, at fødegangen normalt holdes kørende med fem dagvagter, fem aftenvagter, tre nattevagter og to rådighedsvagter.
Af de fem aftenvagter i dag er fire vikarer ligesom alle tre nattevagter, og det er en typisk fordeling, oplyser vicechefjordemoderen, der kun kan få sit vagtskema til at gå op med arbejdskraft udefra.
Det er derfor, jordemødrene på Odense Universitetshospital ikke kan gå i strejke. De er simpelthen for få til at dække et nødberedskab, som ifølge reglerne kun må bestå af fastansatte.Ingen offentlige vikarer– Det er jo grotesk, at vores daglige bemanding er dårligere end nødberedskabet i en konfliktsituation, mener tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen.
Chefjordemoder Anne Uller kan kun give hende ret. De seneste år har hun kæmpet med efterveerne fra et ultrafertilt jordemoderkorps kombineret med en stigende lyst til at fravælge det offentlige jordemodervæsen til fordel for det mere givtige private marked.
– Siden 2004 har vi løbende haft mindst 10 jordemødre på barsel. Lige nu mangler vi i alt 19 fuldtidsstillinger svarende til en tredjedel af den samlede stab, og langt de fleste er barselsorlovsvikariater, som vi ikke kan få besat, selv om vi annoncerer konstant, forklarer Anne Uller.
Hun forstår udmærket hvorfor. Hvis man kan tjene dobbelt så meget i timen i et privat vikarbureau, må tilskyndelsen til at søge et offentligt vikariat nødvendigvis svinde ind.
– Men vikarerne koster samfundet mange penge i ekstra omkostninger. Det er paradoksalt, at vi bliver nødt til at købe en mindre effektiv arbejdskraft til overpris i stedet for at gøre det mere attraktivt for jordemødrene at arbejde ét sted, mener Anne Uller, der både i 2006 og 2007 sprængte sit lønbudget med henholdsvis 2,8 og 3,1 millioner kroner til bureauvikarer.FEA-vagter som modtrækDertil kommer de ekstraudgifter, OUH har på at købe de fastansatte til frivilligt ekstra arbejde — de såkaldte FEA-vagter, som heller ikke må indgå i et nødberedskab.
Anne Uller forklarer, at den lokale FEA-tarif på 290 kroner i timen på en dagvagt er hospitalets måde at imødegå yderligere medarbejderflugt til vikarbureauerne.
– Når vi skal have dækket hullerne i vagtplanen, får vores egne jordemødre buddet først, dernæst de eksterne timelønsansatte og til sidst vikarbureauet, som er den dyreste løsning for os, siger hun.
En del af jordemødrene har derfor valgt at gå ned i tid og supplere lønnen effektivt med FEA-vagter, mens andre helt har skippet det offentlige tilhørsforhold.
– Som det er nu, kan vikarerne jo tjene en hel løn ved det halve arbejde, plus at de får den ferie, de vil have, lyder en kommentar fra kaffestuen.
– Ja, men så har de til gengæld ikke sådan en flok stinkende gode kolleger omkring sig, påpeger tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen med et grin.
– Det er rigtigt. For mig betyder det meget at være en del af det kollegiale fællesskab, kommenterer jordemoder Kristina Møller, der dog nok må indstille sig på at undvære kollegerne et stykke tid, når hun om føje tid går på barselsorlov.
– Men jeg er også den eneste iblandt os, der er gravid lige nu… så vidt vides.Bedre tider i 2009Selv om barselsbølgen måske stilner af på OUH, forestiller Anne Uller sig ikke, at hun bliver fri for vikarbureauernes benlås før efter 2009, når der kommer flere jordemødre på markedet takket være Esbjerg-uddannelsen.
– Jeg håber virkelig, at jordemødrene finder en god løsning i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Men selv om de får 15 procent ekstra i lønningsposen, ændrer det isoleret set ikke vores situation i Odense, vurderer chefjordemoderen.
Lønnen vil nemlig stadig ikke være konkurrencedygtig med vikarbureauernes, og i bund og grund vil det fortsat være jordemodermanglen, der skaber grobund for det private marked, frygter hun.
Men i første omgang gælder det lønnen, og Pia Karina Bertelsen understreger, at jordemødrene på OUH er klar til at støtte konflikten, selv om de ikke selv kan gå i strejke.
– Vi melder jo ikke fra på konflikten. Vi skal nok finde andre måder at markere os på, lover hun.
Nødvendige lokkemidler
En bedre løn er ikke det eneste, der skal til for at fastholde jordemødrene i offentligt regi. Arbejdstilrettelæggelsen spiller også en væsentlig rolle, mener ledelsen, og derfor har Odense Universitetshospital afskaffet døgnvagterne og indført otte-timers-vagter, hvilket der er stor tilfredshed med blandt jordemødrene. Desuden har man vedtaget et lokalt rekrutteringstillæg på 15.000 kr. samt et såkaldt fastholdelsestillæg i form af et engangsbeløb på 25.000 kr. til de stabile medarbejdere, der har stået de svære tider igennem.
Nødberedskab
Under en strejke har Jordemoderforeningen pligt til at stille jordemødre til rådighed til et nødberedskab. Det er tillidsrepræsentanten, der, som foreningens lokale repræsentant, aftaler med ledelsen, hvor mange jordemødre der er brug for til et nødberedskab.
Det er hovedaftalen, der er indgået mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen, der pålægger Jordemoderforeningen at stille det nødvendige antal jordemødre til rådighed under en strejke. Nødberedskabet skal sikre, at livsvigtigt arbejde og arbejde, der er uopsætteligt eller nødvendigt for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger, udføres trods strejke.
Nødberedskabet aftales på de enkelte fødesteder og kan dermed variere fra sted til sted. I flere regioner har man dog koordineret indholdet i beredskaberne, så principperne for hvilke funktioner, der skal dækkes af et nødberedskab, er ens.