Nyuddannede skal i gang med at bruge deres færdigheder med det samme, så deres viden ikke ruster. En hurtig entré på arbejdsmarkedet vil tillige øge deres chancer for et rigtigt job. Danmarks Lærerforening foreslog for nylig, at man giver nyuddannede lærere en kickstart på arbejdsmarkedet. Og blandt arbejdsmarkedets parter er stemningen positiv for at udvide modellen til andre nyuddannede som jordemødre, pædagoger, sygeplejersker m.fl.
I praksis går forslaget ud på, at ledige, nyuddannede lærere på dagpenge skal kunne arbejde på en skole ca. 20 timer om ugen. De ledige vil i de 20 timer få en overenskomstmæssig løn svarende til dagpengesatsen, hvis forslaget bliver en realitet. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, understreger, at der skal være tale om ekstraordinær beskæftigelse.
Baggrunden for lærerforeningens forslag er, at ledigheden blandt de nyuddannede lærere er steget markant over de seneste år. For eksempel har kommunerne nedlagt otte pct. af lærerstillingerne inden for de seneste to- og et halvt år. Ifølge forslaget skal det være en forsøgsordning, som skal være frivillig for den enkelte ledige lærer.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er positiv overfor tanken om at lade nyuddannede i alle relevante professioner få erfaring med arbejdsmarkedet via dagpengeordningen. Hun bakker op om at iværksætte en forsøgsordning på området og forudser, at emnet meget vel kan blive en del af trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.
– Vi bliver nødt til at tænke kreativt, fordi vi har så stor dimittendledighed. Praktisk erfaring er med til at forbedre de nyuddannedes chancer for at få et fuldtidsjob, siger Bente Sorgenfrey, som understreger, at udgangspunktet er merbeskæftigelse.
– Det her handler om, at man bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår. Dagpengene konverteres til løn, så den nyuddannede arbejder til en overenskomstmæssig løn, men på nedsat tid.
Hvordan sikrer man sig, at en sådan ordning ikke udnyttes af arbejdsgiverne? Og på længere sigt er med til at trykke lønnen?
Hertil siger Bente Sorgenfrey, at det vil være nødvendigt med faste regler for, hvor mange af den her slags stillinger, der kan være på den enkelte arbejdsplads.
– De nyuddannede må heller ikke erstatte fyrede medarbejdere, understreger hun.
Muligheden findes allerede
Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har svært ved at se noget nyt i forslaget.
– Det er bestemt prisværdigt, at Danmarks Lærerforening ønsker at gøre noget for de nyuddannede lærere, men de kan bare benytte den offentlige løntilskudsordning, som allerede findes. Det betyder, at en ledig efter en periode på dagpenge, er forpligtet til at tage imod et offentligt aktiveringstilbud eller evt. gå i privat virksomhedspraktik. Man skal efter min mening passe på med at finde på nye ordninger for støttet beskæftigelse. Den slags ordninger har nemlig en tendens til at blive hængende og kan være svære at afskaffe igen, når konjunkturerne vender. Som de erfaringsmæssigt gør, siger Thomas Bredgaard.
Ifølge Thomas Bredgaard minder den foreslåede model mest af alt om tidligere tiders ”dagpenge-generator”. ”I 1990´erne skulle ledige tage imod et offentligt arbejdstilbud for at få ret til to år på dagpenge. Dengang var der mere fokus på at erhverve sig retten til endnu en dagpengeperiode, fremfor på at skaffe sig et regulært job. Det var i en periode med 350.000 ledige, og mange af dem kom aldrig ind på det ordinære arbejdsmarked. Det er jo slet ikke en ledighed af tilsvarende dimensioner, vi er vidne til lige nu. Heller ikke hos lærerne, siger Thomas Bredgaard.
Han advarer om, at den enkelte skoleinspektør kan have en interesse i at fortsætte med den gratis arbejdskraft. Arbejdsgiverne, det vil sige kommunerne, skal ikke betale løntilskuddet, det skal staten via de statsfinansierede dagpenge.
– Det er staten, der punger ud, og kommunekasserne kan spare på udgifterne til deres folkeskoler. Det er et sundere princip, at arbejdsgiverne selv betaler for den arbejdskraft, de har ansat. Det er heller ikke i lærernes egen langsigtede interesse at få skabt et stort kunstigt dagpengejobmarked. Deres medlemmer skal have ordinær løn og ordinære ansættelser, ellers ender lærerne i dagpengejobs som løntrykkere. Derfor mener jeg, at ordningen skal være tidbegrænset til max. et år, understreger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard.
Jordemoderforeningen er positiv overfor ideen med at lade nyuddannede jordemødre arbejde for dagpengene. Men betinger sig, at de nyuddannede skal udgøre ekstra arbejdskraft, at ansættelsen skal begrænset tidsmæssigt og være et tilbud til nyuddannede.