»Det er virkelig et kæmpe svigt.« Sådan vurderer jordemoder Kit Vinther den mangel på støtte, efterværn og sorgbearbejdning vi i dag har til nybagte forældre i forbindelse med tvangsfjernelser eller -anbringelser.
Efter at have arbejdet som fødegangsog familieambulatoriejordemoder, siden hun blev uddannet jordemoder i 2018, er Kit Vinther nu ansat i Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF). Her arbejder hun blandt andet med et nyopstartet projekt, der skal hjælpe netop forældre, der får anbragt deres børn.
»Siden jeg var jordemoderstuderende, har det været en kæphest for mig, at der mangler omsorg og støtte efter graviditeten, når mennesker får anbragt et barn. Jeg har flere gange som jordemoder oplevet, at man ikke kunne gøre andet end at placere forældrene på barselsgangen sammen med en masse lykkelige, nybagte forældre og efterfølgende sende dem hjem uden opfølgning a la de sorggrupper osv., som vi heldigvis er blevet gode til at arrangere i forbindelse med dødfødsler.«
I ULF har tanken om et efterværn for forældre, der har fået anbragt deres børn, rumsteret i årevis. Og nu har en støttebevilling fra Helsefonden muliggjort en realisering af projektet ’ULF Særlig Støtte’.
Et tilbud til alle, der føler behov
ULF Særlig Støtte er et gratis tilbud og henvender sig ikke kun til medlemmer af Udviklingshæmmedes Landsforbund. Faktisk er målgruppen både mennesker med udviklingshandicap, kognitive udfordringer og alle gravide eller par i en ’socialt udsat position’.
»Tilbuddet er som udgangspunkt til alle, der føler, at de har et behov for hjælp. For hvis man får tvangsfjernet eller frivilligt anbragt et barn, må der være noget på spil, hvor vi måske kan hjælpe. Men vores fokus er mennesker med udviklingshandikap og særlige behov. Det eneste, vi ikke har kompetencerne til, er at hjælpe mennesker med et aktivt misbrug. Det er meget svært at vurdere på forhånd, hvor mange henvendelser vi vil få, men min vurdering fra min tid på fødegang og i familieambulatorie er, at der er et kæmpe behov.«
Ønsket med ULF Særlig Støtte er, at man via projektet kan agere bisiddere ved svære samtaler mellem kommunale instanser og gravide.
»Jeg har set mange gange, hvordan mennesker i vores målgruppe enten bliver stille og indadvendte eller udadreagerende og uhensigtsmæssige, når de bliver bange eller pressede – fx i samtaler med myndighedspersoner. vil gerne have taget snakken med dem inden, om hvad der tricker dem, hvad de gerne vil fortælle, hvilke ønsker de har. Så kan vi som bisidder, som de er trygge ved, hjælpe dem med at få sagt det, de gerne vil, når de skal til et møde. Jeg har også set de her kvinder eller par have en mor eller søster med, som også er sårbar og får situationerne til at eskalere, fordi de har ikke overskuddet til at være den støtte, de gerne vil. Der kan vi være professionelle bisiddere.«
Efter møder kan ULF Særlig Støtte også hjælpe med at tale tingene igennem.
»Ved at sige ’Jeg tror måske, at det, hun mente, var …’ kan vi få talt tingene igennem, så den gravide ikke får drejet tingene oppe i hovedet, til noget det ikke var. De kan få læsset af, og vi kan hjælpe dem ud af en følelse, så de ikke går rasende hjem og ringer til deres mor og får sat en masse uhensigtsmæssigt i gang.«
Efterværn
ULF Særlig Støtte skal både tilbyde hjælp under graviditeten og som efterværn efterfølgende. Her er planen at facilitere både individuelle samtaler og gruppeforløb a la sorggrupper.
»Vores opgave er at passe på forældrene. Vi vil kunne arrangere møder med vores borgervejledere, der er mennesker med udviklingshandicap, der måske selv har fået anbragt et barn, så de kan spejle sig i en ligesindet. Vi vil kunne tale med dem på det, vi kalder ULF-sprog, som oversætter alt det, der er svært at forstå. Eller vi vil kunne lave sorgstier, som visualiserer, at du fik en kæreste, blev gravid, havde det her svære møde med kommunen, fødte, sagde farvel til dit barn, og det hele ender i en mindekasse med den første sut, en lille bodystocking osv. Vi vil give en lille hæklet bamse til barnet og en stor til forældrene, som symboliserer den forbindelse, man har til hinanden, selvom man ikke er fysisk sammen. Og vi vil tale om, hvad der skal fylde og være godt i deres liv nu. Noget af det vil være på et niveau for mennesker med lav IQ, hvor følelserne efter svære møder måske skal tegnes med en farve, men ting som mindekasser, bamser og fremtidsdrømme kan hjælpe alle.«
Og det er netop vigtigt for ULF, at alle forløb skal være individuelt tilpasset til den enkeltes kognitive niveau. Så ingen bliver talt ned til, og ingens forståelse bliver overvurderet.
»Vi vil gribe mennesker, der får fjernet et barn. Uanset hvem de er.«
Ikke ’advokat’ for borgerne
Det er vigtigt for ULF at understrege, at de ikke skal påvirke vurdering af forældreevner eller myndigheders afgørelser. »De gravide vil nemt komme til at tro, at vi er der for at kæmpe deres sag, så vi kommer til at gentage mange gange, at det er vi ikke. Vi skal ’bare’ hjælpe dem til at forstå afgørelserne og støtte dem undervejs og efterfølgende. ULF’s bestyrelse, som består af mennesker, der selv er har et udviklingshandikap, har den klare holdning, at man altid ønsker barnets bedst. Så vi agerer ikke som ’advokater’ for borgerne. Men hvis vi kan sikre en oplevelse af sammenhæng, så fx en anbringelse giver mening for kvinderne eller parrene, og de forstår så meget som muligt, så kan de bedre håndtere sorgen.«
Udover at håndtere sorgen, handler det at få nybagte forældre til at forstå, hvorfor de ikke kunne beholde deres barn, også om at minimere gentagelsesrisikoen.
»Vi vil enormt gerne tale med de her mennesker om deres forældrekompetencer. Vi ser af og til flere tvangsfjernelser fra de samme forældre, fordi de ikke forstår, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor. De har ofte en meget sort-hvidtænkning. Hvis en fagperson har nævnt mange grunde til, hvorfor man ikke vil kunne være en god mor, og en af dem var, at man drikker cola til morgenmad og ryger cigaretter, så tænker de ’Nu er jeg stoppet med at drikke cola, så nu kan jeg blive en god mor.’ Men tilknytningsvanskeligheder var også en af grundene – den hæftede de sig bare ikke lige ved. Vi hører også ofte kvinderne sige, at de gerne vil gøre det bedre end deres egen mor. Det kan man også have mange og lange snakke om. Og der findes virkelig meget sødt babytøj, og det er superhyggeligt, når nogen har en baby, og man kan gå tur med barnevognen. Men der er en risiko for, at de skaber et systembarn mere, og det vil også være urimeligt hårdt for dem selv. De snakke bør nogen tage med dem.«
ULF Særlig Støtte
Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) tilbyder med det nyopstartede projekt ’ULF Særlig Støtte’ hjælp, støtte og omsorg i forbindelse med graviditet og anbringelse til mennesker med udviklingshandikap eller i socialt udsatte positioner.
Støtten kan bestå af:
- Bisidder ved møder
- Vejledende samtaler
- Forberedende samtaler
- Opfølgende samtaler
- Efterværn ifm. anbringelse
- Samtalegrupper med borgervejleder som led i en sorgproces
Læs meget mere på www.ulf.dk, send en mail til: uss@ulf.dk eller kontakt ULF på hovednummer 7572 4688 – spørg efter Projekt ULF Særlig Støtte.