Nye krav til jordemoderuddannelsen

En arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet foreslår, at de sundhedsfaglige professionsuddannelser skal have flere elementer af fælles undervisning. Det er spild af tid, mener en af lederne på jordemoderuddannelsen, mens en anden finder, at det kan bidrage til en frugtbar fælles tænkning om sundhedsvæsnet.

Jordemoderuddannelsen, sygeplejeuddannelsen og alle de andre sundhedsfaglige bacheloruddannelser skal fortsat være selvstændige generalistuddannelser, hvor de faglige kernekompetencer bevares. Det er hovedkonklusionen i en rapport, som en arbejdsgruppe, nedsat af Undervisningsministeriet, har udarbejdet. Men når det er sagt, så anbefaler gruppen, at der samtidig lægges mere vægt på de tværfaglige aspekter i uddannelserne.

Baggrunden for, at Undervisningsministeriet valgte at se uddannelsen efter i sømmene, kun få år efter at reform af de mellemlange sundhedsuddannelsen trådte i kraft i 2001, var de nye udfordringer, som sundhedsvæsnet står over for. Begreber som globalisering, opgaveglidning og flerfaglighed skulle testes på de sundhedsfaglige uddannelser, mente en statusgruppe, der fulgte implementeringen af reformen.

Arbejdsgruppen, der havde repræsentanter fra ministeriet, Sundhedsstyrelsen, arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesorganisationer og de faglige organisationer vurderer, ”at der er behov for fleksible strukturer i tilrettelæggelsen af fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser for at sikre, at faggrupperne har viden om hinandens kompetencer” (citat fra rapportens sammenfatning side 8). Behovet for en ændring er blandt andet begrundet i et øget fokus på livsstilssygdomme og sundhedsfremme og en ændret befolkningssammensætning blandt andet med flere ældre borgere til følge.
Helle Johansen, der er leder af jordemoderuddannelsen i Esbjerg, er lodret uenig i, at der er basis for en ændring af jordemoderuddannelsen, før man har evalueret resultaterne af den gældende uddannelsesbekendtgørelse. Og hvis der skal rustes op på det tværfaglige område, så bør det være sammen med de faggrupper, som jordemødre deler hverdag med på fødegangene, mener hun.

– Det er muligt, at en reform er en god ide og at forslagene til ændringer af struktur og indhold kan give forbedringer for nogle uddannelsers vedkommende. Men det gælder ikke for jordemoderuddannelsen, siger Helle Johansen. En af årsagerne til, at uddannelseslederen siger fra over for forslagene, er, at der ikke er gennemført en evaluering af den ny bacheloruddannelse. En anden årsag er, at jordemødrenes nærmeste samarbejdspartnere ikke er at finde blandt de uddannelser, som ændringerne berører (uddannelserne til jordemoder, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf, bioanalytiker, afspændingspædagog samt professionsuddannelsen i ernæring og sundhed).

– I dagens Danmark arbejder jordemødre primært sammen med læger og social- og sundhedsassistenter, så vi konstruerer et fællesskab, vi ikke har, og spilder tiden ved at skulle udbyde fælles moduler på CVU’erne, siger Helle Johansen.

Uddannelser i samspil
Britta Magnussen, der er rektor på jordemoderuddannelsen i Aalborg, mener heller ikke, at der er behov for en reform af jordemoderuddannelsen, hvis man ser på den isoleret.
– Men hvis vi ser på vores uddannelse i samspil med omverdenen, så er der behov for ændringer, siger Britta Magnussen. Hun har repræsenteret de tre jordemoderuddannelser i fagudvalget under sundheds CVU’erne, der har nikket ’ja’ til arbejdsgruppens anbefalinger.

– Vi har hele tiden råbt op om, at lægerne burde med ind i et reformarbejde, når man taler om opgaveglidning inden for svangreomsorgen. Men de sorterer under Videnskabsministeriet, så selv om vi har påpeget det undervejs, så er det ikke kommet med. Men jeg mener ikke, at jordemoderuddannelsen skal stå uden for af den grund. Vi kan bruge de tværfaglige moduler til at finde den fælles tænkning om sundhed og et fælles forhold til sundhedsvæsnet. Jeg mener også, at de studerende kan bruge den tværfaglige viden i de problembaserede projekter, de laver undervejs og til sidst i uddannelsen, siger Britta Magnussen. Selvom Britta Magnussen godt kunne tænke sig, at jordemoderuddannelsen blev forlænget med et halvt år, så mener hun godt, at de foreslåede ændringer om flere tværfaglige moduler kan nås inden for de nuværende 3½ år.

– Jeg ser først og fremmest forslaget som et forslag til en ny struktur, der muliggør fælles undervisningselementer mere end et forslag om, at der skal puttes mere og nyt stof ind i uddannelsen, siger Britta Magnussen.

Tidsspilde
Det er spild af tid at satse på mere tværfaglig undervisning på CVU’erne. Og hvis det tidsmæssigt overhovedet skal kunne lade sig gøre, så kræver det en forlængelse af uddannelsen, mener lederen af jordemoderuddannelsen i Esbjerg.

– En af forklaringerne på at der skal ændres i udannelserne er, at der bliver flere ældre i fremtidens samfund, og det skal sundhedsgrupperne rustes til at kunne imødekomme. Men det er jo ikke særlig relevant for os som jordemødre. Derfor kommer vi til at spilde tiden, hvis vi følger anbefalingerne fra ministeriet, siger Helle Johansen. Det vil i hvert fald kræve en forlængelse af uddannelsen på minimum et halvt år, hvis man ikke skal risikere, at det kommer til at gå ud over slutkompetencen i jordemoderuddannelsen — at kunne varetage fødsler selvstændigt – mener Helle Johansen.

– I dag går underviseren lige på med eksempler fra jordemoderverdenen, når han underviser i etik. Det sparer tid, men kan jo ikke altid lade sig gøre, hvis man skal have det fag fælles med for eksempel de ergoterapeutstuderende. Vi har i forvejen måttet skære meget væk og har færre lektioner i flere fag end de andre uddannelser, fordi vi har så relativt meget praktik i jordemoderuddannelsen, og fordi vi er meget styrede, både kvalitativt og kvantitativt, af blandt andet EU -direktivet, siger Helle Johansen, der også mener, at forslagene lugter af rationalisering.

– Mon ikke det er billigere at putte en masse studerende ind i et stort auditorium og undervise fælles i stedet for at tage udgangspunkt i det enkelte fag, spørger Helle Johansen.

Og hvad så?
Undervisningsministeriets har ikke meldt endeligt ud om, hvordan arbejdsgruppens anbefalinger skal realiseres. Men det ligger fast, at opgaven primært skal løses ude på institutionerne, der kender både uddannelserne og det lokale arbejdsmarked indgående.
Undervisningsministeriet har afsat 14 millioner kroner til udvikling af uddannelserne inden for en lang række videregående uddannelser, herunder til de sundhedsfaglige professionsuddannelser.

Ud af denne pulje har Det Sundhedsfaglige Udvalg under CVU-rektorkollegiet (hvor en repræsentant for jordemoderuddannelserne indgår) fået midler til:

  •  Udvikling af skabelon for fælles modul for alle sundhedsprofessionsbache-loruddannelser.
  • Koordinering af valgfag på landsplan.
  • Etablering af fælles hjemmeside for sundhedsprofessionsbacheloruddannelserne.

Det forventes, at der arbejdes videre med arbejdsgruppens anbefalinger på institutionsniveau. Næste runde for ansøgning om penge hertil er i midten af februar.
Ændringerne i uddannelserne kommer sandsynligvis til at kræve en revision af studieordningerne ved jordemoderdannelserne.

Fakta om anbefalingerne
I 2005 besluttede Undervisningsministeriet at kravene til fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser skulle undersøges. Et eksternt firma kortlagde strukturer på sundhedsområdet, undersøgte fremtidens krav og inddrog interview med aftagere og faglige organisationer i det, der kaldes Muusmann-rapporten.
På baggrund af primært denne rapport har en arbejdsgruppe undersøgt de enkelte uddannelsers indhold og fastlagt målsætninger for hhv. grund-, efter- og videreuddannelse.

Arbejdsgruppen afleverede i december en rapport, hvor det blandt andet foreslås

  •  at sundhedsuddannelsernes kernekompetencer bevares.
  • at uddannelserne modulopdeles i professionsrettede, fælles og valgfri moduler.
  • at flerfaglighed indtænkes i alle niveauer af uddannelserne.
  • at der fokuseres mere på områder som IT, kvalitetsudvikling, internationalt samarbejde og kvalitetsmåling.
  • at der sker en kvalitetsudvikling af sammenhængen mellem uddannelsernes teoretiske og kliniske del.
  • at specialistkompetencer erhverves gennem diplom-, special- og masteruddannelser.

Find rapport og anbefalinger på www.uvm.dk 
Titlen er: ”Arbejdsgruppe om fremtidens sundheds- professionsuddannelser. December 2006”.