Reelt har der ikke været tale om ligeværdig forhandling, men mere om fordeling af en alt for lille pose penge. Og generelt har tillæggene været så få, at langt fra alle berettigede er blevet tilgodeset. Og så små, at de knap nok kan skimtes på lønsedlen.Således i sammenfattet form lyder skudsmålet efter ti måneder med det nye, decentrale lønsystem for jordemødre. Tillidsfolk over hele Danmark er næsten enslydende i deres beklagelser over de få penge, der har været til rådighed i sammenligning med det store arbejde, de både mentalt og praktisk har lagt i at forberede sig på at forhandle tillæg hjem til dem selv og deres kolleger. Selv de steder, hvor udmøntningen af Ny Løn har fundet sted efter principper, som både ledelse og medarbejdere har været enige om, hersker der udbredt frustration.
– Der har været nogle enorme forventninger til det her. Reaktionen bliver helt sikkert skuffelse, når kollegerne ser, hvor lidt vi egentlig får ud af det, forudser Pia Zilstorff, tillidsrepræsentant på Silkeborg Centralsygehus.
Her satte hun, hendes kredsformand og jordemoderleder sig til forhandlingsbordet for første gang i slutningen af februar i år, da en fusion med fødegangen på Odder Sygehus holdt alle travlt beskæftigede hele sidste år. Derfor har der heller ikke været tid til at udarbejde de kompetenceprofiler, som hun håber, skal danne grundlag for fordeling af tillæg i fremtiden. Kompetenceprofilerne skal sikre, at det ikke kun er den specialiserede jordemoder, der har været på alle de dyre kurser, der honoreres. Den dygtige og engagerede basisjordemoder, der har gjort en ekstra-indsats for at holde afdelingen kørende i mellemtiden, bør også have del i kagen, lyder argumentationen.
"Værdibærende jordemoder"
– Næsten alle på min afdeling har taget Ny Løn alvorligt ved selv at skrive ansøgninger, hvor de gør opmærksom på de kurser og erfaringer, de har. Men det er der slet ikke kommet noget ud af. Vi har været nødt til at gøre dét, der var muligt med de få penge, der har været til rådighed. Og selvom man ikke kan være uenig i de overordnede principper, pengene er fordelt efter, har der ikke rigtigt været tale om en reel forhandling. Dét, vi har fået at vide, om at der under Ny Løn ikke er tale om puljer, er i alt fald noget fis. Der har i allerhøjeste grad været tale om et begrænset beløb at fordele, konstaterer Pia Zilstorff, der dog er særlig glad for at afdelingen har introduceret et tillæg for at være "værdibærende jordemoder". Det blev i denne omgang givet til en kollega, der har haft en irakisk jordemoder som føl gennem lang tid. Tillægget, der blev foreslået af jordemoderlederen selv, endte imidlertid som et engangsbeløb på sølle 5.000 kr. Til gengæld er tillidsmanden knap så tryg ved at begrebet "resultatløn" pludselig er sluppet ind under radaren; fx udløses der efter den lokale aftale først tillæg for et projekt med rygestop og vægttab til gravide, hvis det lykkes at få det op at stå inden for et år. Det samme gælder honorering for det antal fødende, de silkeborgensiske jordemødre i udekonsultationen i Skanderborg kan overtale til at føde på Silkeborg Centralsygehus frem for i Skejby.
– Jeg troede, at resultatløn kun var for ledere, og var slet ikke forberedt på at skulle forholde mig til det, indrømmer Pia Zilstorff, der mener, at Ny Løn netop skal bruges til at honorere enkeltpersoner for særlige præstationer og kvalifikationer.
– Derfor skal systemet heller ikke anvendes til kollektive forbedringer, fx ekstra nattevagt-tillæg. Den slags skal ske over de centrale overenskomster eller ved de lokale arbejdstidsaftaler. Vi skyder os selv i foden, hvis vi dirigerer pengene den vej, siger hun.
Kollektive tillæg fejet af bordet
Den opfattelse deles ikke af Lotte Steenberg, tillidsrepræsentant på Frederiksberg Hospital. Hun sidder tilbage med en oplevelse af, at de penge som "egentlig er vores egne" – som hun siger – blev uddelt uden blik for jordemødrenes ønsker. Sygehusets ledelse har været urokkelig i sine kriterier for udmøntning af Ny Løn, nemlig at det skal fungere som et ledelsesværktøj og alene gives som individuelle tillæg. Derfor fejede ledelsen hurtigt alle former for kollektivt prægede forhåndsuddelinger af bordet. Det gjaldt fx ekstrahonorering af nattevagter og tillæg for et akupunkturkursus, som alle jordemødrene på stedet har. Heller ikke et tillæg for funktionen som tillidsrepræsentant gik igennem. De tre punkter havde ellers højeste prioritet for jordemødrene på Frederiksberg Hospital. – Jeg mødte op med et håbløst mandat og med nogle krav, som der på forhånd var modstand imod fra ledelsens side. Blandt jordemødrene her er stemningen egentlig, at man ikke bryder sig om Ny Løn, og at vi bare burde dele summen mellem de 30 jordemødre, vi er. Men alligevel har omkring halvdelen været gevaldig friske med at sende ansøgninger ind for at få del i pengene. Det kan man godt se som lidt af et paradoks, men det er måske forståeligt nok, når det tilsyneladende er betingelserne, bemærker Lotte Steenberg, der har måttet konstatere, at det er lykkedes hendes tillidsmands-kolleger på henholdsvis Rigshospitalet og Hvidovre at få det kollektive nattillæg.
På Frederiksberg Hospital er der i stedet blevet givet individuelle tillæg til de tre jordemødre, der udfører øre-akupunktur for gravide rygere, til de jordemødre, der står for STAN, til to, som holder udekonsultationer på Nørrebro samt til én, der afholder supervision for kollegerne.
– Det er til gengæld også det eneste tillæg, der har haft et kollektivt sigte, for det nyder vi jo alle godt af, tilføjer Lotte Steenberg tørt. Størrelsen af tillæggene har hun dog haft en vis indflydelse på. De går fra 6.600 kr. om året til 13.200 kr.
– Pengene har været så få, især i denne omgang, at de formentlig ville være bedre brugt på en fælles kursusdag, konkluderer hun.
Skuffelse, resignation og vrede
På Fredericia Jordemodercenter var reaktionerne heller ikke positive, da det stod klart, at kun fire ud af 14, snart 16, ansatte, ville blive tilgodeset med tillæg. Der har været skuffelse, resignation og vrede, fortæller tillidsrepræsentant Susanne Jeppesen, der også er kredsformand i Vejle Amtskreds:- Egentlig var jeg og min konstituerede chefjordemoder godt tilfredse med forhandlingsresultatet. Men der er jo denne her udbredte "vi er alle lige"-holdning blandt mange jordemødre. Og da vi er så lille en arbejdsplads, har tildelingerne haft karakter af at være bestemt ud fra personlige kvalifikationer. To jordemødre har fx fået et tillæg for at være stabile og gode medarbejdere – det mener de fleste jo, at de også er. Set i bakspejlet skulle vi måske være mødt op med flere forslag til kollektive løsninger. Nogle har i alt fald taget det meget personligt, at de ikke selv har fået noget. Måske havde jeg ikke rigtigt mandatet i orden, og det må jeg så tage på min kappe. Måske er det bare et vilkår, at der altid er nogle, der vil være utilfredse efter en lønforhandling, vurderer Susanne Jeppesen. Hun ønsker imidlertid ikke at oplyse, præcist hvad tillæggene på fire gange 10.000 årlige kroner er givet for.
– Selvom der fra Jordemoderforeningens side lægges op til, at der skal være åbenhed og gennemskuelighed i tildelingerne af Ny Løn, betragtes det her på sygehuset som en privatsag. Hvis jeg fortalte hvilke funktioner, der var blevet honoreret, ville alle vide, hvem der havde fået, siger tillidsrepræsentanten.
Hun er dog selv rimelig positiv overfor ideen om, at arbejdspladsen kan honorere de medarbejdere, som alle ved gør noget ekstra, og mener, at det er alt for tidligt at afsige dommen over det nye lønsystem.
– Det har da kostet meget krudt at forsøge at lære og forstå, hvordan man skal forhandle Ny Løn, og det har været rent til grin at skulle forhandle om 40.000 kr. Men det vil alligevel være en falliterklæring, hvis vi tager det af bordet allerede nu, siger hun med henvisning til krav fra organisationer i Sundhedskartellet om at de individuelle honoreringsmuligheder skal begrænses eller helt fjernes.
Tillæg til tillidsfolk
Også Tina Kjeldager Pedersen er rimelig tilfreds – på de givne betingelser. Hun har fx fået et kollektivt, om end meget lille, akupunktur-tillæg forhandlet på plads for jordemødrene på hendes arbejdsplads på Holstebro Sygehus. Til gengæld er det blevet permanent og gjort pensionsgivende. Ledelsen ønskede ellers at tillægget på beskedne 2.500 kr. var en engangs-foreteelse.- Men der stod vi fast og sagde: Ikke tale om! Spørger du til gengæld min tillidsmands-kollega på Herning Sygehus, som vi forhandlede sammen med, så er hun gal over, at de ikke fik et tillæg for nattevagter. Grundlæggende er det vigtigt, hvis Ny Løn skal være noget for alle, at vi får udarbejdet et system af kompetenceniveauer. Det skal ikke kun være de jordemødre, der har en særlig kæphest, der får noget ud af det, lyder det fra Tina Kjeldager Pedersen.
På de tre sygehuse i Ringkøbing Amt er der blevet givet tillæg til fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Det drejer sig henholdsvis om 13.200 kr., 6.600 kr. og 4.300 kr. om året.
Pengemangel skal klares centralt
De meget forskellige lokale erfaringer kommer ikke bag på forhandlingsleder Lene Maigaard i Den Almindelige Danske Jordemoderforening. Hun har været med til at arrangere de tre forhandlings-kurser, der har rustet tillidsfolk til opgaverne omkring Ny Løn, og har løbende samlet erfaringer, som kan være til gavn for tillidsrepræsentanter på andre arbejdspladser.- På jordemoder-kongressen blev der lagt nogle overordnede rammer, men ellers har det været ideen, at Ny Løn netop skulle fungere ud fra lokale forhold og efter arbejdspladsens behov og mål. Vi befinder os efter ti måneder nu i et vadested, hvor det ikke helt er til at sige, om Ny Løn fungerer eller ej. Vi må desværre konstatere, at vi i perioden har haft en lønudvikling, der ligger under fx sygeplejerskernes. Måske er det fordi, der endnu ikke er blevet forhandlet mange steder, og så vil effekten muligvis slå igennem senere, når tillæggene udbetales med tilbagevirkende kraft. Men det er korrekt, at der ved de forhandlinger, der er gennemført indtil videre, har været alt for få penge at forhandle om – anstrengelserne taget i betragtning. Ofte har det faktisk været tillidsfolkene, der skulle tage teten for overhovedet at blive inviteret til forhandlinger af ledelsen, siger hun.
Om Ny Løn-principperne overlever endnu en overenskomst-periode, tør hun ikke spå om. Men med de forhandlinger, som nu skal foregå udenfor forhandlingsfællesskabet KTO, og i Sundhedskartellets regi, er der mulighed for at starte forfra og forsøge at finde nogle løn-modeller, der passer bedre til de enkelte faggrupper.
– Flere af de andre organisationer på sundhedsområdet er også utilfredse med resultatet. Det gælder fx sygeplejerskerne, som ikke har fået den lønfremgang for basisgruppen, der var forventet. På den anden side er der også faggrupper, der gerne vil holde fast ved principperne, og som lokalt finder ud af det, så det kommer deres medlemmer til gavn, siger hun.
Lene Maigaard sætter fingeren på de samme tre hovedproblemer, som tillidsfolkene bredt peger på: De alt for få midler, den ofte seje proces med at få sat dato på forhandlingssessionerne og jordemødrenes traditionelle reservation over for individuel aflønning, og den deraf manglende opbakning om tillidsrepræsentantens bestræbelser.
– En faggruppe med så markant en profil, der er så efterspurgt, som jordemødre, burde i teorien sagtens kunne få noget mere ud af lokale forhandlinger. Men hvis pengemanglen er den store forhindring, er det noget vi må tage med til de centrale overenskomstforhandlinger i 2005, lover forhandlingslederen.